Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende vildledende mærkning af børnemad

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 24. november 2017. Nævnet fandt, at fødevareinformationen var vildledende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a.

Begrundelseskrav og vejledningspligt

Nævnet vurderede, at indskærpelsen ikke led af begrundelsesmangler. Dette skyldes, at indskærpelsen blev meddelt mundtligt under kontrolbesøget, og Forvaltningslovens § 22 om begrundelseskrav gælder alene for skriftlige afgørelser. En kontrolrapport er ikke en skriftlig afgørelse i denne forstand, men en rapport over udført kontrol. Klager modtog desuden en skriftlig begrundelse den 10. januar 2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at konstatere, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde kontaktet Fødevarestyrelsen direkte for vejledning forud for kontrolbesøget, og at styrelsen opfylder sin vejledningspligt ved at offentliggøre information på sin hjemmeside.

Vildledende aldersangivelse

Nævnet vurderede, at mærkning med aldersangivelse på produkterne var vildledende. Forbrugerne kunne vildledes til at tro, at produkterne var omfattet af og levede op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 1, som fastslår, at bekendtgørelsens regler supplerer og gennemfører EU-reglerne. Mærkning med alderstrin i henhold til Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 4, nr. 1 skal derfor kun ske for fødevarer omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Nævnet fandt, at de pågældende produkter ikke var omfattet af forordningens definition af "forarbejdede fødevarer baseret på cerealier" i Forordning (EU) nr. 609/2013 artikel 2, stk. 2, litra e, da listen er udtømmende og ikke inkluderer ekstruderede/poppede produkter. Nævnet tilsidesatte ikke Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at produkterne ikke kunne kategoriseres som kiks eller tvebakker. Nævnet inddrog også forståelsen af kiks og tvebakker i henhold til Codex Stan 74-1981, som angiver, at disse produkter skal kunne tygges og opmuntre til tygning. Da klagers produkter smelter i munden og kun i begrænset omfang kræver tygning, og deres udseende og konsistens er grundlæggende forskellig fra traditionelle kiks og tvebakker, faldt de ikke ind under disse kategorier.

Produkterne blev heller ikke anset for at være omfattet af forordningens definition på "babymad" i Forordning (EU) nr. 609/2013 artikel 2, stk. 2, litra f, da der ikke forelå oplysninger om, at de opfyldte særlige behov hos spædbørn under fravænning eller som supplement til kosten. Det forhold, at produkterne tidligere var markedsført uden anmærkninger i Danmark eller andre EU-lande, ændrede ikke på vurderingen, da kontrol udføres som stikprøvekontrol.

Derfor var aldersangivelsen vildledende med hensyn til produkternes art, identitet, egenskaber og sammensætning.

Fødevarestyrelsen anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at hjemvise sagen, da der var uklarhed om, hvilket af virksomhedens produkter, der var årsagen til sanktionen, samt at produktemballagen var bortkommet.