Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 24. november 2017, at en virksomhed markedsførte produkter (F1, F2, F3, F4) som børnemad, mærket som egnet fra henholdsvis syv og otte måneder. Styrelsen vurderede, at produkterne ikke var omfattet af definitionen på et børnemadsprodukt og indskærpede, at fødevareinformation ikke må være vildledende, især med hensyn til fødevarens beskaffenhed, art, identitet, egenskaber og sammensætning. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 18. december 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte primært, at:
Klager fremhævede, at produkterne er produceret i overensstemmelse med generelle krav til sammensætning og pesticidrester og er tørrede ved ekstrudering og bagt i ovn, hvilket ifølge klager stemmer overens med Fødevarestyrelsens egen sproglige definition af kiks og tvebakker. Klager påpegede også, at der ikke er krav om mærkning med varebetegnelsen "kiks" for at være omfattet af kategorien, og at udseendet ikke er defineret i EU-lovgivningen.
Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og henviste til Forordning (EU) nr. 609/2013 artikel 1, stk. 1, litra b, og artikel 2, stk. 2, litra a, litra b, litra e og litra f, samt Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 4, nr. 1. Styrelsen anførte, at puffede majsprodukter ikke kan betragtes som kiks eller tvebakker, da de er ekstruderede og ikke bagte eller tørrede i traditionel forstand. Styrelsen understregede, at listen over produkter i forordningen er udtømmende, og at produkternes markedsføring i andre EU-lande uden anmærkninger ikke ændrer på vildledningsvurderingen. Fødevarestyrelsen afviste desuden at have tilsidesat vejledningspligten, da overtrædelsen ikke blev anset for bagatelagtig, og da styrelsen ikke forhåndsgodkender produkter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 24. november 2017. Nævnet fandt, at fødevareinformationen var vildledende i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a.
Nævnet vurderede, at indskærpelsen ikke led af begrundelsesmangler. Dette skyldes, at indskærpelsen blev meddelt mundtligt under kontrolbesøget, og Forvaltningslovens § 22 om begrundelseskrav gælder alene for skriftlige afgørelser. En kontrolrapport er ikke en skriftlig afgørelse i denne forstand, men en rapport over udført kontrol. Klager modtog desuden en skriftlig begrundelse den 10. januar 2018.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at konstatere, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde kontaktet Fødevarestyrelsen direkte for vejledning forud for kontrolbesøget, og at styrelsen opfylder sin vejledningspligt ved at offentliggøre information på sin hjemmeside.
Nævnet vurderede, at mærkning med aldersangivelse på produkterne var vildledende. Forbrugerne kunne vildledes til at tro, at produkterne var omfattet af og levede op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 1, som fastslår, at bekendtgørelsens regler supplerer og gennemfører EU-reglerne. Mærkning med alderstrin i henhold til Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 4, nr. 1 skal derfor kun ske for fødevarer omfattet af forordningens anvendelsesområde.
Nævnet fandt, at de pågældende produkter ikke var omfattet af forordningens definition af "forarbejdede fødevarer baseret på cerealier" i Forordning (EU) nr. 609/2013 artikel 2, stk. 2, litra e, da listen er udtømmende og ikke inkluderer ekstruderede/poppede produkter. Nævnet tilsidesatte ikke Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at produkterne ikke kunne kategoriseres som kiks eller tvebakker. Nævnet inddrog også forståelsen af kiks og tvebakker i henhold til Codex Stan 74-1981, som angiver, at disse produkter skal kunne tygges og opmuntre til tygning. Da klagers produkter smelter i munden og kun i begrænset omfang kræver tygning, og deres udseende og konsistens er grundlæggende forskellig fra traditionelle kiks og tvebakker, faldt de ikke ind under disse kategorier.
Produkterne blev heller ikke anset for at være omfattet af forordningens definition på "babymad" i Forordning (EU) nr. 609/2013 artikel 2, stk. 2, litra f, da der ikke forelå oplysninger om, at de opfyldte særlige behov hos spædbørn under fravænning eller som supplement til kosten. Det forhold, at produkterne tidligere var markedsført uden anmærkninger i Danmark eller andre EU-lande, ændrede ikke på vurderingen, da kontrol udføres som stikprøvekontrol.
Derfor var aldersangivelsen vildledende med hensyn til produkternes art, identitet, egenskaber og sammensætning.

Brændstofproducenten Neste har i september 2023 i en annonce markedsført et dieselprodukt med udsagn om ”90 % mere bæredygtig på 5 minutter” og ”bæredygtigt brændstof”. Forbrugerombudsmanden vurderer, at annoncen var vildledende i strid med markedsføringsloven.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevareinformation. Sagen omhandlede markedsføringen af et produkt som særligt egnet til børn fra 8 måneder og spørgsmålet om, hvorvidt produktet kunne defineres som en "forarbejdet fødevare baseret på cerealier".
Klagen omhandlede:
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Forbrugerombudsmanden og de nordiske søstermyndigheder advarer om, at generiske påstande om CO2-neutralitet baseret på klimakompensation er vildledende og ofte ulovlige.
Fødevarestyrelsen anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at hjemvise sagen, da der var uklarhed om, hvilket af virksomhedens produkter, der var årsagen til sanktionen, samt at produktemballagen var bortkommet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vild...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser af 25. april 2017 om forbud mod markedsføring af...
Læs mere
Afgørelse om opsættende virkning af klage over indskærpelse vedrørende egenkontrolprogram