Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på godkendelse af placering til produktion af økologisk biavl for 2017. Klager ansøgte den 5. april 2017 om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion og godkendelse af fem økologiske bigårde. Landbrugsstyrelsen meddelte afslag den 16. maj 2017 med henvisning til en GIS-model, der beregner bigårdenes placering i forhold til tilgængelige godkendte nektar- og pollenkilder, jf. Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 68 og Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 67.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. juli 2017 med flere anbringender:
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at GIS-modellen, udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, har høj validitet og medregner både økologiske og visse ikke-økologiske arealer (f.eks. naturarealer uden pesticider) som fødegrundlag, men ikke græs-, kornmarker eller vandområder. Styrelsen var uenig i, at afgørelsen var vilkårlig, da den var baseret på klagers oplyste koordinater og den beregnede mangel på 95 % godkendte nektar- og pollenkilder inden for tre km radius. Styrelsen afviste, at der var tale om en overtrædelse af lighedsgrundsætningen, da alle danske biavlere behandles ens, og styrelsen ikke anvender strengere regler end EU-forordningerne. Endvidere fandt styrelsen, at den administrative procedure var i overensstemmelse med lovgrundlaget og formålet hermed. Styrelsen anførte desuden, at der ikke er mulighed for at se bort fra områder adskilt af smalle vandflader i henhold til økologiforordningerne, og at landmænds ændringer i afgrødevalg efter GIS-kortets tilblivelse er begrænsede.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. maj 2017 om afslag på ansøgning om godkendelse af placering til produktion af økologisk biavl for 2017. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om Landbrugsstyrelsens afgørelse opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse, og om afslaget på godkendelse af bigårdenes placering var korrekt. Spørgsmålet om, hvorvidt EU-reglerne fortolkes mere restriktivt i Danmark end i andre lande, henhører ikke under nævnets kompetence, da det er et udslag af en politisk beslutningsproces, der ikke kan prøves i en konkret klagesag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Nævnet lagde vægt på, at afgørelsen indeholdt en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring, herunder at beregningen var baseret på de oplyste koordinater, og at de ansøgte placeringer ikke kunne godkendes. Desuden indeholdt afgørelsen konkret henvisning til de relevante retsregler i Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 67 og Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 68. Utilfredshed med beregningsmetoden medfører ikke i sig selv, at begrundelseskravet ikke er opfyldt.
Nævnet fandt, at den ansøgte placering af klagers fem bigårde ikke kunne godkendes til produktion af økologisk biavl for 2017. Dette skyldes, at placeringen af godkendte områder er udregnet på baggrund af GIS-modellen i henhold til Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 68, og samtlige af klagers bigårde lå uden for de områder, der ifølge GIS-kortet var godkendt. Nævnet var desuden enig i, at der ikke er grundlag for at se bort fra områder inden for tre km fra boet, der alene er adskilt af ganske smalle vandflader. Klagers bemærkninger om en uhensigtsmæssig godkendelsesprocedure kunne ikke føre til et andet resultat, da det afgørende var, at klager ikke opfyldte betingelserne for godkendelse, jf. Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 68 og Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 67.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om delvist afslag på økologisk arealtilskud. Klagen vedrører mark 14-0, som ifølge klager tidligere har været en grusgrav, men nu drives som en del af en økologisk ejendom.
Nævnet stadfæstede Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse, da marken ikke ansås for at være landbrugsareal i den relevante tilsagnsperiode, jf. bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 8, nr. 4.
Regeringen præsenterer en omfattende plan for at fordoble det økologiske landbrugsareal, forbruget i detailhandlen og eksporten inden 2030.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag vedrørende Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på økologisk arealtils...
Læs mereSagen omhandler Landbrugsstyrelsens tilbagekaldelse af en økologiautorisation for en bedrift i Gribskov Kommune, efter e...
Læs mereMiljøvurdering af ændringer til CAP-planen 2023-2027
