Afgørelse om økologisk arealtilskud ophæves og hjemvises grundet mangelfuld sagsoplysning

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens delvise afslag på ansøgning om tilsagn om økologisk arealtilskud for arealer beliggende på [adresse1]. Klager indsendte Fællesskema 2015 den 19. marts 2015 med ønske om tilsagn fra den 1. september 2014.

Landbrugsstyrelsen meddelte den 31. august 2015 et 5-årigt tilsagn, men gav afslag på tilsagn for markerne 27-0, 27-1, 27-2 og 27-3. Begrundelsen var, at arealerne var registreret som dele af en mose eller overdrev omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, hvor pesticidanvendelse angiveligt var forbudt. Desuden blev markerne 27-1 og 27-2 vurderet til ikke at være landbrugsarealer. Afslag blev også givet for dele af markerne 21-0, 27-5 og 36-0, da disse indeholdt søer, hvor pesticidanvendelse ligeledes var forbudt. Endelig blev en del af mark 22-0 afvist, da den blev anset for at være en ridebane og dermed ikke et landbrugsareal. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 8, nr. 4 og Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 9, nr. 2 som hjemmel for afgørelsen.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 17. september 2015 og anførte, at Landbrugsstyrelsens vejledning om økologisk arealstøtte kun forbød sprøjtning på moser og heder, men ikke overdrev. Klager mente derfor, at de ansøgte overdrevsarealer var berettiget til støtte. Det blev også anført, at markerne 27-1 og 27-2 var landbrugsarealer, da de var velplejede og blev afgræsset. Endvidere blev det oplyst, at en del af mark 27-1 og 27-2 var forkert indtegnet som mose.

Landbrugsstyrelsens fornyede vurdering

Under sagens behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog Landbrugsstyrelsen en fornyet vurdering af markerne 27-0, 27-1, 27-2 og 27-3. Styrelsen oplyste, at disse arealer kunne være støtteberettigede (overdrev, mose/fersk eng), hvis de hidtil var blevet drevet med bredsprøjtning af pesticider. Styrelsen erkendte, at der ikke gælder et generelt sprøjteforbud for disse arealer, og at den oprindelige afgørelse var forkert, da den ikke var i overensstemmelse med styrelsens praksis om at høre landmanden om tidligere bredsprøjtning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, som giver nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse til de klagede forhold, men også pligt til at inddrage andre forhold som overholdelse af EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet har i denne sag valgt at fokusere på spørgsmålet om sagens oplysning.