Påbud om fjernelse af ulovlig brinksikring, trappe, bænk og plankeværk ved Vegen Å

Hindring af kommunens vedligeholdelse

Nævnet fandt det godtgjort, at de fastmonterede bygværker (bænk, plankeværk og trappe) kunne forsinke og besværliggøre kommunens vedligeholdelse af vandløbet. Klagerens tilbud om at gøre den konkrete, allerede etablerede, trappe afmonterbar, eller argumentet om alternativ adgangsvej, kunne ikke føre til en tilsidesættelse af påbuddet, da der ikke var opnået enighed med kommunen herom.

Lighedsprincippet og sagsbehandling

Klagerens påstand om tilsidesættelse af lighedsprincippet blev afvist. Nævnet bemærkede, at kommunen i dag har en strammere praksis end tidligere, og at det ikke kan udelukkes, at ældre anlæg er etableret uden tilladelse. Kommunen havde dog oplyst, at den efter en konkret vurdering ville kunne genoptage ældre sager i området. Nævnet bemærkede endvidere, at klagers manglende information om gældende lovgivning ikke fritager klager for at efterleve loven.

MFK afviste klagerens erstatningskrav. Spørgsmål om erstatning og andre økonomiske forhold henhører ikke under nævnets kompetence, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.

Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.

Klagers anbringender

Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.

Kommunens bemærkninger

Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.