Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører Holstebro Kommunes påbud til en bredejer ved Vegen Å om at retablere den oprindelige tilstand efter uautoriseret etablering af flere anlæg på ejendommen. Disse anlæg omfattede en brinksikring (stenlægning), en fastmonteret trappe, en bænk og et plankeværk. Vegen Å er et offentligt vandløb omfattet af et regulativ fra 2004, som fastsætter et arbejdsbælte på 8 meter fra vandløbets øverste kant, hvor faste bygværker ikke må anbringes uden tilladelse.
Holstebro Kommune udstedte påbuddet efter Vandløbslovens § 54, stk. 1. Kommunen vurderede, at bænken og plankeværket lå inden for det 8 meter store arbejdsbælte, hvilket var i strid med regulativets pkt. 3.2.4. Desuden udgjorde brinksikringen og trappen en regulering af vandløbet, der krævede tilladelse i henhold til Vandløbslovens § 17.
Kommunen lagde vægt på, at de faste installationer hindrede kommunens adgang til at udføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder langs åen. Desuden medførte klagerens tilføjelse af cirka 2 m³ sten til en eksisterende brinksikring, at vandløbet blev indsnævret og at træer på brinken blev indkapslet, hvilket stred imod regulativets hensyn om at bevare beplantning (pkt. 3.1.7) for at undgå erosion.
Klageren anførte, at arbejdet var udført i god tro og begrundet i et ønske om at forhindre yderligere erosion, som klager mente var forårsaget af kommunens tidligere udlægning af gydegrus. Klager fastholdt, at stenene udelukkende var placeret på klagers mistede jordareal og dermed ikke udgjorde en indsnævring. Klager hævdede desuden, at kommunen brød lighedsprincippet, da naboejendomme havde lignende stensikringer og fastmonterede trapper. Klager tilbød at gøre trappen afmonterbar og mente, at bænken og plankeværket ikke udgjorde en hindring, da kommunen kunne opnå adgang ad anden vej. Klager fremsatte også et erstatningskrav som følge af den påståede erosion.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) stadfæstede Holstebro Kommunes påbud om retablering af ejendommen ved Vegen Å. Nævnet fandt, at alle de etablerede anlæg krævede tilladelse og var i strid med gældende regler og regulativer.
Nævnet fastslog, at brinksikringen og trappen udgjorde en regulering, da de ændrede vandløbets skikkelse, jf. Vandløbslovens § 16. Da anlæggene var etableret uden tilladelse, kunne kommunen lovligt påbyde retablering efter Vandløbslovens § 54, stk. 1.
MFK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ekstra stenlægning ikke kunne tillades. En tilføjelse af sten indsnævrer vandløbet og kan have afvandingsmæssige konsekvenser. Særligt bemærkede nævnet, at indkapsling af træer var i strid med regulativets formål om bevarelse af beplantning. Klagerens henvisning til æstetiske hensyn kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke er et hensyn, der varetages efter vandløbsloven.
Nævnet fandt det godtgjort, at de fastmonterede bygværker (bænk, plankeværk og trappe) kunne forsinke og besværliggøre kommunens vedligeholdelse af vandløbet. Klagerens tilbud om at gøre den konkrete, allerede etablerede, trappe afmonterbar, eller argumentet om alternativ adgangsvej, kunne ikke føre til en tilsidesættelse af påbuddet, da der ikke var opnået enighed med kommunen herom.
Klagerens påstand om tilsidesættelse af lighedsprincippet blev afvist. Nævnet bemærkede, at kommunen i dag har en strammere praksis end tidligere, og at det ikke kan udelukkes, at ældre anlæg er etableret uden tilladelse. Kommunen havde dog oplyst, at den efter en konkret vurdering ville kunne genoptage ældre sager i området. Nævnet bemærkede endvidere, at klagers manglende information om gældende lovgivning ikke fritager klager for at efterleve loven.
MFK afviste klagerens erstatningskrav. Spørgsmål om erstatning og andre økonomiske forhold henhører ikke under nævnets kompetence, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.

En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.



Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes påbud af 13. august 2018 om retablering af tidligere afvandingsforhold på en ejendom i Vesløs. Påbuddet blev udstedt efter klager fra naboer om øgede problemer med overfladevand på deres ejendomme og en grusvej.
Thisted Kommune vurderede, at byggeaktivitet over de seneste ti år, herunder etablering af en halmballehal, terrænændringer og udlægning af grus/knust beton, havde reduceret ejendommens bufferkapacitet for overfladevand. Dette medførte, at vand hurtigere blev afledt til omkringliggende ejendomme ved kraftig nedbør. Kommunen havde tidligere, i 2016, udstedt et lignende påbud, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste i 2017, da der manglede dokumentation for en grøfts eksistens og hjemmel til nye afvandingsanlæg.
I februar gennemfører Vejen Kommune en målrettet kontrol på landbrugsejendomme for at sikre korrekt gyllehåndtering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.
Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.
Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.

Sagen omhandler et påbud fra Odder Kommune til ejeren af V 1 om retablering af Åkær Å. Påbuddet vedrører en strækning af...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse ...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport for energipark ved Svoldrup Kær i Vesthimmerland Kommune