Afslag på lovliggørende dispensation til sauna, vildmarksbad og udvidet terrasse inden for klitfredningslinjen

Sagen omhandlede Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til en række bygningsmæssige tiltag, der var udført inden for klitfredningslinjen på en ejendom i Hjørring Kommune. Ejendommen ligger i første klitrække, ca. 100 meter fra kysten, og den ligger i et klitlandskab, hvor en del af arealet desuden er beskyttet hede efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

De Ulovlige Tiltag

Klager havde uden forudgående dispensation opført eller udvidet følgende elementer:

• Sauna og vildmarksbad.
• Udvidelse af træterrasser fra 12 m² til cirka 122 m².
• Opsætning af stakit ved saunaen og rækværk rundt om terrasserne mod nord, vest og syd.

Tiltagene blev betragtet som en væsentlig udvidelse af sommerhusets befæstede areal. Ændringer på sommerhuset foretaget efter 1985 skal vurderes efter Naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af klitfredede arealer.

Kystdirektoratets Afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag i medfør af den restriktive dispensationsbestemmelse i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at de opførte anlæg og de udvidede terrasser virkede "markant, skæmmende og privatiserende" i det åbne klitlandskab. Direktoratet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation, og frygtede, at en imødekommelse ville skabe en uønsket præcedensvirkning.

Klagerens Hovedargumenter

Klageren påklagede afslaget og anførte, at afgørelsen stred mod lighedsprincippet, da en lang række andre sommerhuse i nærområdet havde tilsvarende eller større terrasser og hegn. Klager gjorde desuden gældende:

• At den store terrasse havde en gavnlig virkning mod sandfygning via en særlig kant, der fungerede som sandrende.
• At vildmarksbadet, placeret oven på terrassen, ikke udvidede det befæstede areal yderligere.
• At stakittet ved saunaen var opført som et alternativ til en udvidelse af badeværelset, hvilket normalt kan berettige lempeligere praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation og det medfølgende påbud om lovliggørelse.

Krav til Dispensation inden for Klitfredningslinjen

MKN understregede, at formålet med klitfredning er at friholde strande og kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand, jf. . Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde, hvor et nødvendigt formål bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, jf. . Praksis er yderst restriktiv.