Klagens fem klagepunkter

Ad 1) Bilag IV-arter – flagermus

Klager anførte, at Vejle Kommune ikke havde gennemført en selvstændig vurdering af bilag IV-arter, og at undersøgelserne var utilstrækkelige. Konkret gjorde klager gældende:

• Ingen optælling eller vurdering af antallet af flagermus i de nærliggende skove
• Undersøgelsesperioden dækkede kun medio maj til medio september og ikke hele perioden april–oktober; beboere havde allerede fra medio marts 2025 observeret livlig flagermusaktivitet
• Anbefalingen i den opdaterede håndbog fra 2024 om bilag IV-arter om undersøgelse inden for 1–2 km fra projektområdet var ikke fulgt
• Håndbogen anbefaler mindst 1 km afstand fra vindmøller til større løvskove med høj biodiversitet, og 5 km fra yngle-/rasteområder med mere end 100 flagermus – afstande, som projektet ikke opfylder
• Afværgeforanstaltningen med driftsstop ved 8 m/s var baseret på studier af aktivitet i 50–150 m over jorden, mens møllevingerne i projektet rækker ned til 15 m over jorden
• Vilkåret om flagermusstop alene om natten tog ikke højde for, at støj fra vindmøllerne ifølge håndbogen afskrækker flagermus
• Klager påberåbte sig EU-Domstolens Skydda Skogen-dom fra 4. marts 2021 og anførte, at afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte yngle-/rasteområdernes økologiske funktionalitet, kræver brug af undtagelsesbestemmelsen i habitatdirektivets artikel 16

Ad 2) Fugle

Klager anførte, at feltundersøgelserne var for begrænsede (15 feltdage), og at miljøkonsekvensrapporten ikke var tilstrækkeligt detaljeret. Specifikt:

• En duehøgrede i Ammitsbøl Skov lå kun 700 m fra projektområdet – ikke den anbefalede 1 km's minimumsafstand
• Projektet opfyldte ikke anbefalede afstande til skovarealer, hvor sangfugle kan påvirkes
• Solcelleanlæggets barriereeffekt for fouragerende gæs og svaner var ikke tilstrækkeligt behandlet
• Støjpåvirkning på fugle var slet ikke inddraget

Ad 3) Alternativer

Klager anførte, at projektområdet ikke tidligere havde indgået i kommuneplanen som potentielt vindmølleområde grundet naturudpegninger, og at miljøkonsekvensrapporten slet ikke behandlede alternative placeringer. Klager mente, at dette var et krav, særlig da Vejle Kommune efter klagers opfattelse havde fjernet eksisterende naturudpegninger for at gøre plads til projektet.

Ad 4) Landskab og rekreative interesser

Klager anførte, at projektet ville medføre en massiv industrialisering af et naturskønt område mellem to skovarealer. Et vigtigt klagepunkt var, at Energinet havde planlagt at nedtage de eksisterende højspændingsledninger i området – en oplysning, der ikke var inddraget i miljøkonsekvensrapporten. Klager mente, at dette var en væsentlig mangel, fordi rapporten flere steder begrundede den moderate visuelle påvirkning med, at landskabet i forvejen var præget af tekniske anlæg – herunder netop disse højspændingsledninger.

Klager fremhævede desuden, at kommunen havde anvendt en forkert præmis ved at se projektområdet isoleret som landbrugsjord, uden at inddrage sammenhængen med de omgivende skovarealer.

Ad 5) Økologiske forbindelser og ny natur

Klager anførte, at projektet ødelægger eksisterende særlig værdifuld natur og potentielle økologiske forbindelser under Grønt Danmarkskort, og at beskrivelsen af den nye natur på 7,1 ha var utilstrækkelig – rapporten nøjedes med at anføre, at det ville have en positiv effekt, uden at specificere hvilke dyr og planter der ville gavn af tiltagene.

Vejle Kommunes forsvar

Kommunen fastholdt:

• Undersøgelserne af flagermus var tilstrækkelige og udført over to år i overensstemmelse med forvaltningsplanen og den opdaterede håndbog. Den opdaterede håndbog er vejledende og ikke juridisk bindende. Flagermusstoppet ved 8 m/s var en skærpelse i forhold til de normale 6 m/s og tog udtrykkelig højde for forsigtighedsprincippet.
• Fugleundersøgelserne med over 15 feltdage var grundige og tilstrækkelige til at vurdere en relativt artsfattig lokalitet med intensiv landbrugsdrift. Der er ingen lovbundne afstandskrav til reder.
• Miljøvurderingsloven indeholder ikke et krav om at beskrive alternative placeringer, og relevante alternativer fandtes ikke.
• Højspændingsledningerne var ikke en væsentlig forudsætning for valget af lokalitet. Nedtagningen forventes tidligst i eller efter 2033, og anlæggene ville blive opført i 2026/2027, så der ville under alle omstændigheder være en lang periode med sameksistens.
• Den nye natur og de økologiske forbindelser var fyldestgørende beskrevet, og projektet er foreneligt med Grønt Danmarkskort.

Nævnets vurdering og retlige ramme

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de fem påklagede forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, 2. pkt. Heraf følger, at nævnet ved klager over afgørelser om VE-anlæg skal begrænse sig til klagepunkterne og tillige lade kommunens vurdering af behovet for VE-anlæg indgå med betydelig vægt, jf. § 11, stk. 1, 3. pkt.

Bilag IV-arter – nævnets vurdering

Nævnet fandt, at Vejle Kommune i tilstrækkelig grad havde sikret sig, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for flagermus i strid med Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1. Nævnet lagde vægt på:

• Undersøgelserne var gennemført over to år og inden for de undersøgelsesperioder, der er anbefalede i forvaltningsplanen for flagermus og den opdaterede håndbog om bilag IV-arter
• På baggrund af undersøgelserne var ni flagermusarter registreret, og det var samlet vurderet, at skovene udgør et vigtigt yngle- og rasteområde, mens læhegnene sandsynligvis er vigtige ledelinjer
• Kommunen havde fastsat et vilkår om driftsstop ved 8 m/s (frem for de sædvanlige 6 m/s), som udgør en skærpelse begrundet i forsigtighedsprincippet
• Det centrale læhegn var sikret bevaret som ledelinje
• Vilkåret afspejlede, at vindmøller ved vindhastigheder over 8 m/s overdøves af omgivelsernes og vindens støj, hvilket begrundes med, at fortrængning fra støj ikke er sandsynlig ved disse vindhastigheder

"Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at afværgeforanstaltninger i den konkrete sag sikrer, at yngle- eller rasteområdets økologiske funktionalitet forbliver intakt, når aktiviteten har fundet sted."

Nævnet afviste klagers anbringende om, at brug af afværgeforanstaltninger i sig selv kræver en undtagelse efter habitatdirektivets artikel 16. Der skal sondres: artikel 16 gælder kun, hvis der sker en faktisk beskadigelse eller ødelæggelse, mens afværgeforanstaltninger netop har til formål at sikre, at dette ikke sker.

Fugle – nævnets vurdering

Nævnet fandt, at miljøkonsekvensrapporten opfyldte lovens krav. Det tillagde navnlig vægt på:

• Feltbesigtigelserne inkluderede en 8 timers gennemtravning af projektområdet suppleret med DOF-data fra op til 5 km afstand i 2022–2024
• Projektområdet var relativt fuglefattigt med 39 registrerede arter, overvejende almindelige agerlandsfugle
• Duehøgparret i Ammitsbøl Skov (700 m fra nærmeste mølle) var behandlet specifikt: arten er aldrig registreret i selve projektområdet, har en undvigerespons på over 98–99 %, og risikoen for kollision er vurderet at være ekstremt lille
• Etablering af 7,1 ha ny lysåben natur og nye levende hegn vil skabe nye levesteder for småfugle
• Studier viser markant tilvænning til vindmøller hos bl.a. gæs og svaner over en årrække

Nævnet tilføjede, at der i Danmark ikke er lovbundne afstandskrav fra vindmøller til reder.

Alternativer – nævnets vurdering

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Miljøvurderingsloven § 20, stk. 2, nr. 4, kræver kun en beskrivelse af rimelige alternativer, som bygherren faktisk har undersøgt. Rapporten indeholdt en beskrivelse af referencescenariet og redegjorde for, hvorfor det ikke var muligt at finde relevante alternativer af samme størrelse, herunder tekniske begrænsninger i tilslutningen til elnettet. Nævnet understregede, at det ikke er et krav, at alle tænkelige alternativer beskrives.

Landskab og rekreative forhold – nævnets vurdering

Nævnet stadfæstede kommunens vurdering. Centralt i nævnets begrundelse:

• Miljøkonsekvensrapporten indeholder en detaljeret analyse af visuelle påvirkninger i nær-, mellem- og fjernzone (0–4,5 km, 4,5–10 km og 10+ km) med visualiseringer fra flere vinkler
• Projektområdet består af private dyrkede marker uden offentlig adgang, hvorfor den rekreative værdi er begrænset
• Cykelruten "Regional rute 37" på den vestlige grænse vil forblive uændret, men med en ændret visuel oplevelse
• Afskærmende beplantning vil visuelt forbinde de to skove og efter 5–6 vækstsæsoner reducere indsyn til solcelleanlægget markant

Hvad angår højspændingsledningerne bemærkede nævnet, at disse forventes nedtaget tidligst i eller efter 2033, mens anlæggene opføres i 2026/2027. Der vil altså i mange år være sameksistens med de eksisterende tekniske anlæg, og det er netop denne periode, som er relevant at vurdere. Nævnet fandt ikke, at den fremtidige nedtagning af ledningerne væsentligt ændrede nøjagtigheden i miljøkonsekvensrapportens landskabsvurdering, da visualiseringerne tilmed viser, at samspillet med ledningerne kun forekommer fra visse vinkler.

"Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker desuden, at miljøvurderingsloven ikke indeholder krav om, at der ikke må være en påvirkning fra et projekt, herunder visuelle påvirkninger eller støjpåvirkninger på et rekreativt område, men at en eventuel påvirkning skal belyses, inden projektet tillades."

Økologiske forbindelser og ny natur – nævnets vurdering

Nævnet fandt, at rapporten indeholdt en tilstrækkelig vurdering. Nævnet lagde vægt på:

• Trådhegnet om solcelleanlægget vil have åbninger i bunden, så alle relevante dyr op til hare og ræv kan passere; kun hjortevildt må søge uden om
• De 36 ha intensivt dyrkede marker vil overgå til gødsknings- og forstyrrelsesfrie arealer med lav afgræsset engvegetation, som øger biodiversiteten markant
• Rapporten beskriver konkrete biodiversitetstiltag: afgræsning/høslæt, afskrælning af næringsrig topjord, udlægning af sand, sten- og grenbunker, åbne sandflader og oprensning af to § 3-beskyttede søer
• Tiltagene skaber levesteder for bl.a. butsnudet frø, skrubtudse, insekter og flagermus

Nævnet tilføjede, at spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanen er forenelig med kommuneplanens arealudpegninger, henhører under Planklagenævnets kompetence.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse af 22. juli 2025 om § 25-tilladelse til etablering og drift af vindmølle- og solcelleanlæg ved Øster Starup. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering på nogen af de fem påklagede punkter: bilag IV-arter (flagermus), fugle, alternativer, landskab og rekreative interesser samt økologiske forbindelser og natur. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder.

Kommunens Afgørelse

• Lemvig Kommune offentliggjorde VVM-redegørelsen den 7. marts 2017.
• Projektet omfatter opstilling af op til fem vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 149,9 meter.
• De eksisterende tre vindmøller nedtages ved realisering af projektet.

Projekttilpasning

• Lemvig Kommune foretog en projekttilpasning på baggrund af Viborg Stiftsøvrigheds høringssvar.
• Projekttilpasningen består i en flytning af vindmølle nr. 2 fra nord med 30 meter.
• Kommunen vurderede, at projekttilpasningen ikke har betydning for projektets miljøpåvirkninger.

Området

• Lokalplanområdet ligger som en del af hedeslettelandskabet ved Klosterhede.
• Der er ingen større samlinger af bebyggelser eller landsbyer i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet.
• Området rummer flere beskyttede fortidsminder og diger, og den nærliggende Flynder Ådal er et landskabselement af stor kulturhistorisk værdi.

Den Påklagede VVM-redegørelse

• VVM-redegørelsen består af 7 kapitler, der bl.a. omhandler natur, bilag IV-arter, rekreative områder og distraktionsfaktor.