Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag omhandler en sygeplejerske, der siden 1994 har lidt af kronisk håndeksem. Hun blev i 2010 ansat ved et sygehus, hvor hun efter en kortere periode i en sengeafdeling overgik til tjeneste i et ambulatorium. Konflikten opstod i 2012, da sygehusets ledelse varslede en ændring af hendes ansættelsesvilkår, så hun fremover skulle indgå i blandede vagter mellem ambulatoriet og sengeafdelingen for at sikre maksimal fleksibilitet i driften. Samtidig var klageren i en periode sygemeldt grundet et brud i foden, hvilket medførte yderligere fysiske begrænsninger.
Ledelsen ønskede at udbrede de faglige kompetencer fra ambulatoriet til sengeafdelingen ved at lade personalet rotere. Klageren, der var specialeansvarlig sygeplejerske, argumenterede imod denne ændring med henvisning til, at hendes håndeksem udgør et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Hun anførte, at arbejdet i en sengeafdeling indebærer hyppig håndvask og langvarig brug af handsker, hvilket ville forværre hendes kroniske hudlidelse.
Der opstod betydelig uenighed om de faktiske forhold i ansættelsen:
Efter et kort forsøg på at genoptage arbejdet i en sengeafdeling, hvor klageren oplevede en voldsom forværring af både hud- og fodgener, valgte hun at opsige sin stilling i september 2012. Hun gjorde gældende, at sygehuset ikke havde overholdt sin tilpasningsforpligtelse.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen. Sagen blev afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, da en afgørelse kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted ved nævnet.
Nævnet vurderede, at der var en række uafklarede faktuelle spørgsmål, som kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer:
Da Ligebehandlingsnævnet alene behandler sager på et skriftligt grundlag, kan tvister, der afhænger af modstridende forklaringer om sagens kerne, ikke afgøres her, men må i stedet indbringes for domstolene efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Nye forskningsresultater fra VIVE viser, hvordan asynkrone arbejdsrytmer og faste rutiner blokerer for det tværfaglige samarbejde og helhedsplejen i ældreplejens nye teams.


Sagen omhandler en kvindelig fuldmægtig, der var ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer hos en offentlig myndighed. Klageren, der har en bachelorgrad i erhvervsjura, lider af kronisk migræne med tilhørende lys- og lydoverfølsomhed samt begrænset tolerance over for stress og støj. Hendes ansættelse var oprindeligt knyttet til et specifikt projekt, som ophørte i begyndelsen af 2014.
Da klageren blev ansat, blev der indgået en fleksjobaftale med hendes bopælskommune, som specificerede en række væsentlige skånehensyn:
Folkekirkens parter har færdiggjort en omfattende plan med 16 anbefalinger, der skal sikre et bedre psykosocialt arbejdsmiljø og professionalisere ledelsen.
Det er muligt at få genoptaget sager om kuskehånd efter vibrationsudsættelse, som tidligere er blevet afvist.
| Kategori | Beskrivelse af skånehensyn |
|---|
| Arbejdstid | Nedsat tid (15 timer ugentligt) |
| Arbejdsopgaver | Afgrænsede opgaver uden tidsfrister, begrænset omfang af skriveopgaver |
| Arbejdsmiljø | Undgå stress, rejseaktivitet og støjende omgivelser |
| Samarbejde | Behov for opgaver uafhængige af kollegers vagtplaner |
Efter afslutningen på det projekt, klageren var tilknyttet, gennemgik myndigheden en omfattende organisatorisk omstrukturering. Dette betød, at mange administrative og skriftlige opgaver blev centraliseret på et hovedkontor i en anden by. De tilbageværende opgaver i den lokale afdeling bestod primært af:
I foråret 2014 blev der afholdt flere møder mellem klageren, myndigheden og jobcenteret for at undersøge muligheden for at finde nye arbejdsopgaver til klageren. Klageren foreslog selv at overtage juridisk sagsbehandling på EU-området, opdatering af intranettet eller statistiske opgaver. Myndigheden vurderede dog, at disse opgaver enten krævede en juridisk kandidatgrad, indebar for meget borgerkontakt under støjende forhold eller var blevet flyttet til andre afdelinger.
Der opstod uenighed om, hvorvidt klageren kunne varetage skrankearbejde og deltage i de tilbageværende mødefunktioner, da myndigheden mente, at dette ville stride mod hendes dokumenterede behov for ro og fravær af stressende tidsfrister.

Sagen omhandler en kvindelig teknisk assistent, der blev ansat i en industrivirksomhed i 2006. Hendes primære arbejdsopg...
Læs mere
Sagen omhandler en social- og sundhedsassistent, der siden 1995 var ansat som aktivitetsmedarbejder i en kommunes sundhe...
Læs mere