Landsskatteretten stadfæster indkomstforhøjelse baseret på bankhævninger

SKATs beregning af privatforbrug efter forhøjelser

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010. Retten lagde til grund, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

SKAT havde påvist, at klageren havde en yderligere indtægtskilde gennem de omfattende hævninger fra hans svigerfars bankkonto, hvor klageren havde fuldmagt. Da SKAT havde konstateret, at klageren fysisk havde hævet beløbene, blev bevisbyrden anset for løftet af SKAT. Det påhvilede herefter klageren at dokumentere, at pengene var videregivet som påstået, hvilket han ikke objektivt kunne dokumentere.

Retsmedlemmernes begrundelse

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde til grund, at indsætningerne på kontoen stammede fra [virksomhed1] A/S, hvor klageren tidligere havde været ansat. Det blev antaget, at klageren havde udført arbejde for selskabet, enten i et tjenesteforhold eller et honorarlignende forhold, i indkomstårene 2009 og 2010. Forhøjelserne af indkomsten for begge år bestod udelukkende af beløb, som var konstateret hævet af klageren enten via hans underskrift eller hævekort.

Klagerens påstand om, at han hævede pengene til sin svigerfar, fordi denne ikke selv kunne møde i banken i åbningstiden, blev ikke understøttet af objektive kendsgerninger. De fremlagte erklæringer fra svigerfaren blev ikke tillagt vægt på grund af interessesammenfald og fordi de var udarbejdet under skattesagen. Det blev heller ikke anset for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de hævede beløb udgjorde en gave til klageren i henhold til Boafgiftsloven § 23.

Disse retsmedlemmer fandt derfor, at SKAT var berettiget til at ansætte klagerens indkomst på baggrund af de foretagne hævninger på bankkontoen.

Et retsmedlem var uenig og lagde vægt på, at pengene stammede fra svigerfarens bankkonto, og at klageren udelukkende havde fuldmagt til at hæve. Dette retsmedlem fandt klagerens forklaring om videregivelse af beløbene troværdig.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at ansættelsen skulle nedsættes med de forhøjede beløb, idet overførslerne var dokumenterede lån fra forældrene. Subsidiært skulle beløbene anses for afgiftspligtige gaver. For Landsskatteretten fremlagde klageren et originalt lånedokument udfærdiget på kinesisk, dateret den 18. januar 2010 og faxet den 19. januar 2010. Dokumentet bekræftede et lån på 500.000 kr. fra klagerens forældre til etablering af restauranten med en årlig rente på 8 %. Klageren oplyste, at lånet skulle tilbagebetales på anfordring. Klageren og hendes ægtefælle forklarede desuden, at deres forældre var velhavende og havde midler til at yde sådanne lån, med eksempler på faderens virksomhed og svigerfaderens antikvitetsforretning og ejendomsinvesteringer.