Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 1.376.800 kr. og 3.048.555 kr. Forhøjelserne var baseret på omfattende kontanthævninger foretaget af klageren fra hans svigerfars bankkonto i [finans1], hvor klageren var fuldmagtshaver og havde tilknyttet et betalingskort. Klagerens svigerfar var bosiddende i Thailand, og indbetalingerne på kontoen stammede fra [virksomhed1] A/S.
SKATs afgørelse byggede på, at klageren reelt havde haft ejers råderet og dispositionsret over bankkontoen, og at han desuden havde underskrevet fakturaer for det udenlandske selskab [virksomhed3] Limited Partnership. SKAT mente, at klageren, som var arbejdsløs i store dele af perioden, reelt havde været i et ansættelses- eller tjenesteforhold og dermed oppebåret et skattepligtigt vederlag, jf. praksis i SKM2011.755 og SKM2011.799. SKAT afviste klagerens påstand om, at beløbene var lån eller gaver, da der manglede objektiv dokumentation.
Klageren bestred, at beløbene var tilgået ham. Han forklarede, at han udelukkende hævede pengene på svigerfarens anmodning som en familietjeneste, da svigerfaren havde svært ved selv at hæve store kontantbeløb i bankens åbningstid. Klageren hævdede at have afleveret alle hævede beløb til svigerfaren og modtog intet vederlag. Han havde desuden kun hjulpet med at oprette en fakturaskabelon uden vederlag. Klageren påpegede, at hans privatforbrug var normalt, og at SKATs beregninger var fejlbehæftede, da de ikke medregnede salg af værktøj til eget selskab og forsikringserstatning for stjålet værktøj. Klageren mente, at SKAT bar bevisbyrden, og at afgørelsen var skønsmæssig og urimelig. Subsidiært påstod klageren, at beløbene skulle betragtes som gaveafgiftspligtige gaver, da der forelå et gavemiljø.
Oversigt over hævninger
Dato
Beløb
Indkomståret 2009
17.09.2009
183.000 kr.
24.09.2009
245.000 kr.
25.09.2009
28.000 kr.
05.10.2009
145.000 kr.
09.10.2009
205.500 kr.
22.10.2009
152.000 kr.
30.10.2009
48.000 kr.
05.11.2009
73.000 kr.
13.11.2009
45.300 kr.
20.11.2009
31.000 kr.
04.12.2009
75.000 kr.
11.12.2009
33.000 kr.
18.12.2009
111.000 kr.
06.11.2009
2.000 kr.
I alt 2009
1.376.800 kr.
Indkomståret 2010
08.01.2010
92.000 kr.
15.01.2010
46.000 kr.
22.01.2010
54.500 kr.
05.02.2010
119.000 kr.
19.02.2010
130.000 kr.
05.03.2010
5.000 kr.
19.03.2010
117.500 kr.
31.03.2010
55.000 kr.
29.04.2010
125.000 kr.
11.05.2010
68.000 kr.
11.06.2010
42.600 kr.
09.07.2010
109.000 kr.
05.08.2010
233.000 kr.
12.08.2010
98.500 kr.
24.08.2010
183.700 kr.
31.08.2010
142.100 kr.
10.09.2010
102.000 kr.
17.09.2010
97.500 kr.
27.09.2010
10.500 kr.
28.09.2010
105.000 kr.
01.10.2010
108.000 kr.
12.10.2010
116.500 kr.
15.10.2010
88.000 kr.
22.10.2010
128.000 kr.
29.10.2010
115.000 kr.
15.11.2010
96.000 kr.
26.11.2010
100.000 kr.
29.11.2010
102.000 kr.
22.12.2010
91.500 kr.
18.01.2010
3.800 kr.
05.03.2010
45.000 kr.
02.08.2010
2.125 kr.
02.08.2010
1.605 kr.
02.08.2010
4.625 kr.
20.08.2010
5.000 kr.
04.10.2010
4.000 kr.
05.11.2010
10.000 kr.
08.11.2010
5.000 kr.
10.12.2010
86.500 kr.
I alt 2010
3.048.555 kr.
SKATs beregning af privatforbrug efter forhøjelser
Tekst
Beløb
2009
Privatforbrug jf. SKATs tidligere opgørelse
227.456 kr.
Forudsat lån, primo/ultimo tilgodehavende 130.000 kr.
0 kr.
Køb af campingvogn og Transporter
-26.500 kr.
Korrigeret øvrigt privatforbrug
200.956 kr.
Ansat yderligere indkomst
1.376.800 kr.
Ansat yderligere kontant privatforbrug eller opsparing
-1.350.300 kr.
Ansat resterende privatforbrug
227.456 kr.
2010
Privatforbrug jf. SKATs tidligere opgørelse
-58.549 kr.
Tillagt modtaget afdrag på privat udlån
100.000 kr.
Salg af aktiver til ApS
179.000 kr.
Erstatning af værktøj
99.000 kr.
Køb af maskiner og værktøj samt biler
-338.000 kr.
Korrigeret privatforbrug
-18.549 kr.
Ansat yderligere skattepligtig indkomst
3.048.555 kr.
Ansat yderligere kontant privatforbrug eller opsparing
-2.803.006 kr.
Ansat resterende privatforbrug
227.000 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2009 og 2010. Retten lagde til grund, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.
SKAT havde påvist, at klageren havde en yderligere indtægtskilde gennem de omfattende hævninger fra hans svigerfars bankkonto, hvor klageren havde fuldmagt. Da SKAT havde konstateret, at klageren fysisk havde hævet beløbene, blev bevisbyrden anset for løftet af SKAT. Det påhvilede herefter klageren at dokumentere, at pengene var videregivet som påstået, hvilket han ikke objektivt kunne dokumentere.
Retsmedlemmernes begrundelse
Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde til grund, at indsætningerne på kontoen stammede fra [virksomhed1] A/S, hvor klageren tidligere havde været ansat. Det blev antaget, at klageren havde udført arbejde for selskabet, enten i et tjenesteforhold eller et honorarlignende forhold, i indkomstårene 2009 og 2010. Forhøjelserne af indkomsten for begge år bestod udelukkende af beløb, som var konstateret hævet af klageren enten via hans underskrift eller hævekort.
Klagerens påstand om, at han hævede pengene til sin svigerfar, fordi denne ikke selv kunne møde i banken i åbningstiden, blev ikke understøttet af objektive kendsgerninger. De fremlagte erklæringer fra svigerfaren blev ikke tillagt vægt på grund af interessesammenfald og fordi de var udarbejdet under skattesagen. Det blev heller ikke anset for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de hævede beløb udgjorde en gave til klageren i henhold til Boafgiftsloven § 23.
Disse retsmedlemmer fandt derfor, at SKAT var berettiget til at ansætte klagerens indkomst på baggrund af de foretagne hævninger på bankkontoen.
Et retsmedlem var uenig og lagde vægt på, at pengene stammede fra svigerfarens bankkonto, og at klageren udelukkende havde fuldmagt til at hæve. Dette retsmedlem fandt klagerens forklaring om videregivelse af beløbene troværdig.
Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.
Sagen omhandler en klagers indkomstansættelse for indkomstårene 2009 og 2010, hvor SKAT havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af indkomsten baseret på bankindsætninger. Klageren, der driver restauranten [virksomhed1] ApS sammen med sin ægtefælle, havde modtaget flere større beløb på sin bankkonto, som SKAT betragtede som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Klageren gjorde gældende, at beløbene stammede fra lån ydet af hendes og ægtefællens forældre samt en ven.
SKATs afgørelse
SKAT forhøjede klagerens indkomst med 116.000 kr. for 2009 og 400.000 kr. for 2010. Begrundelsen var, at lånene fra familie og venner ikke var tilstrækkeligt dokumenterede. SKAT fremhævede, at det er usædvanligt at låne større beløb til virksomhedsetablering uden formel dokumentation som gældsbreve, der specificerer kreditor, lånetidspunkt, forrentning og tilbagebetaling. De fremlagte bilag for overførsler fra Kina indeholdt kun navne på de personer, der foranledigede overførslen, og ikke dokumentation for låneforholdet eller långivernes økonomiske formåen. En mail, der bekræftede et lån to år efter, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. SKAT bemærkede desuden, at klagerens og ægtefællens privatforbrug ville have været negativt uden de overførte midler.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Dømt for bedrageri med udbytteskat for 320 mio. kr.
En 54-årig engelsk finansmand er idømt 6 års fængsel og udvist for bestandigt for omfattende bedrageri mod den danske stat i perioden 2012-2015.
Klagerens opfattelse
Klageren påstod, at ansættelsen skulle nedsættes med de forhøjede beløb, idet overførslerne var dokumenterede lån fra forældrene. Subsidiært skulle beløbene anses for afgiftspligtige gaver. For Landsskatteretten fremlagde klageren et originalt lånedokument udfærdiget på kinesisk, dateret den 18. januar 2010 og faxet den 19. januar 2010. Dokumentet bekræftede et lån på 500.000 kr. fra klagerens forældre til etablering af restauranten med en årlig rente på 8 %. Klageren oplyste, at lånet skulle tilbagebetales på anfordring. Klageren og hendes ægtefælle forklarede desuden, at deres forældre var velhavende og havde midler til at yde sådanne lån, med eksempler på faderens virksomhed og svigerfaderens antikvitetsforretning og ejendomsinvesteringer.