Stadfæstelse af skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af mangelfuldt regnskabsgrundlag

Virksomheden havde et usædvanligt højt brændstofforbrug på 109.704 kr. i perioden februar-oktober 2006, og der blev konstateret dobbelt eller tredobbelt tankning inden for få minutter. SKAT beregnede, at virksomheden kørte ca. 584 km pr. arbejdsdag, hvilket var uforeneligt med fraværet af ansatte.

Salgsfakturaer indikerede en arbejdsindsats, der oversteg en enkelt persons arbejdsevne, især givet klagerens fysiske begrænsninger efter en ulykke i 2001. Et eksempel var fakturering af 20 timers havearbejde samme dag som et retsmøde. SKAT opgjorde arbejdet for [virksomhed7] som følger:

Der blev fundet uregelmæssigheder i bogføringen, herunder fejl i momsfradrag og udbetaling af 22.500 kr. i løn til klagerens ægtefælle uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. En efterpostering af salgsmoms på 16.000 kr. efter SKATs henvendelse blev også bemærket. SKATs kontrolbesøg i 2007 afslørede tilstedeværelsen af flere personer, herunder en kontormand og polske arbejdere, på virksomhedens adresse, selvom klageren tidligere havde oplyst, at der ikke var ansatte.

SKAT skønnede, at den yderligere omsætning på 1.200.000 kr. krævede tre uregistrerede ansatte, med en samlet skønnet lønudgift på 780.000 kr. Dette resulterede i et yderligere overskud på 420.000 kr.:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at indkomsten skulle nedsættes til det selvangivne beløb. Det blev argumenteret, at der ikke var hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 2 til at tilsidesætte regnskabet, da det var udarbejdet af en statsautoriseret revisor. Momskoefficienten blev anset for et uanvendeligt kriterium, da den kunne variere og ikke var renset for specielle regnskabsposter eller finansieringsudgifter (leasing). Klageren mente, at virksomheden var en gartnerivirksomhed, ikke en vognmandsvirksomhed, og at de anvendte branchetal var forkerte. Det blev også nævnt, at erhvervspraktikanter kunne forklare den høje timefakturering, og at observationer fra 2007 ikke kunne anvendes for 2006. Klageren henviste til SKM2003.312.ØLR som støtte for, at regnskabet ikke kunne tilsidesættes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 420.000 kr. Retten fandt, at virksomhedens regnskab var mangelfuldt i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse.

Begrundelse for skønsmæssig ansættelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Mangelfuld bogføring: Der var fejl i momsfradrag, som delvist blev rettet efter SKATs henvendelse. Desuden var der udbetalt løn til klagerens ægtefælle uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket var en overtrædelse af bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen) §§ 7 og 24.
• Uregistrerede ansatte: SKATs påvisning af anvendt arbejdskraft uden indeholdelse af A-skat m.v. og et momstilsvar, der ikke stemte overens med omsætningen, understøttede, at regnskabsgrundlaget ikke var betryggende.
• Momskoefficient: Retten anerkendte, at momskoefficienten kan anvendes som et lovligt kriterium for skønsmæssig forhøjelse af omsætningen i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Den af SKAT anvendte formel og branchekoefficient blev anset for sædvanlig og anvendelig, og de anvendte tal for købs- og salgsmoms var ubestridte. Retten fandt, at SKATs beregninger tilstrækkeligt havde taget højde for usikkerhedsmomenter, herunder leasingudgifter.
• Arbejdsindsats og brændstofforbrug: De omfattende faktureringer, klagerens fysiske begrænsninger og de manglende indberetninger om ansatte indikerede udeholdt omsætning. Virksomhedens høje brændstofforbrug og de deraf beregnede kørte kilometer understøttede ligeledes, at ikke al omsætning var selvangivet. Klagerens forklaring om erhvervspraktikanter blev ikke tillagt afgørende betydning på grund af manglende dokumentation.
• Observationer: Selvom observationer fra 2007 var begrænsede, understøttede de i et vist omfang ikke-selvangivet aktivitet.

Retten fandt, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at selskabets fortjeneste skønsmæssigt skulle forhøjes. SKATs skøn på 420.000 kr., baseret på en yderligere omsætning på 1.200.000 kr. fratrukket skønnede lønudgifter på 780.000 kr., blev ikke anset for åbenbart urimeligt eller forkert. Den skønsmæssigt fastsatte lønudgift på 780.000 kr. blev også godkendt. Den yderligere omsætning på 1.200.000 kr. er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og de skønsmæssigt fastsatte lønudgifter på 780.000 kr. er fradragsberettigede i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.