Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beskatning af aktieoptioner tildelt en direktør i G1 A/S og betingelserne for ekstraordinær ansættelse. Klageren, en underdirektør, blev i 2003 tildelt ret til at købe 10.000 aktier i G1 A/S via en optionsaftale. Aftalen indeholdt en klausul om, at optionen skulle være værdiløs ved opsigelse, men kunne udnyttes ved fratræden af andre grunde, f.eks. pension. Den oprindelige aftale tillod både køb af aktier og differenceafregning.
I 2003 selvangav klageren 640.000 kr. som personlig indkomst efter Ligningsloven § 16 i forbindelse med optionstildelingen. I 2006 udnyttede klageren optionen til køb af 58.333 aktier (efter ændring af stykstørrelsen) og selvangav en avance på 17.747.922 kr. efter Ligningsloven § 7H. En tillægsaftale fra december 2003 præciserede, at differenceafregning kun kunne ske efter fælles aftale, og en senere tillægsaftale fra juli 2007 forsøgte at tilpasse aftalen til Ligningsloven § 7H med en forhøjet udnyttelseskurs, betinget af Skats godkendelse.
Skat forhøjede klagerens indkomst for 2006 med 55.117.685 kr., idet de fandt, at optionerne var omfattet af Ligningsloven § 28, hvilket medfører beskatning på udnyttelsestidspunktet. Skat nedsatte samtidig indkomsten for 2003 med de selvangivne 640.000 kr. Skatteankenævnet stadfæstede Skats afgørelse, men åbnede for anvendelse af overgangsordningen i Ligningsloven § 7H.
Klageren påstod principalt, at beskatningen skulle tilbageføres til det selvangivne, da optionerne ikke burde være omfattet af Ligningsloven § 28, idet både klageren og arbejdsgiveren kunne kræve differenceafregning. Subsidiært påstod klageren, at skatteansættelsen for 2003 ikke kunne genoptages ekstraordinært, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da Skat havde accepteret selvangivelsen i 2003 og ikke havde reageret inden for de ordinære frister. Klageren henviste til, at Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 ikke finder anvendelse ved forkert retsanvendelse, og at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet, selv hvis kundskabstidspunktet var 2006. Klageren henviste også til SKM2007.868 og en lignende sag behandlet af ankenævnet.
Landsskatteretten henviste til ændringerne i ved lov nr. 1286 af 20. december 2000 og lov nr. 394 af 28. maj 2003. Sidstnævnte lov præciserede, at for køberetter skal der være en ret for enten den ansatte eller selskabet til at erhverve eller levere aktier for at være omfattet af reglen. Retten fandt, at da aftalen indeholdt mulighed for opfyldelse med aktier, var ordningen omfattet af , uanset muligheden for differenceafregning. Beskatningen skulle derfor ske på udnyttelsestidspunktet i 2006, hvilket faldt inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. .
Landsskatteretten fandt, at aktieoptionsordningen var omfattet af Ligningsloven § 28. Dette skyldes, at aftalen af 7. februar 2003, med senere ændringer, indeholdt en mulighed for at kræve opfyldelse med aktier, uanset den samtidige mulighed for differenceafregning. Dette er i overensstemmelse med ændringen af Ligningsloven § 28 ved lov nr. 394 af 28. maj 2003, som præciserede, at køberetter skal indeholde en adgang til at kunne kræve opfyldelse med aktier for at være omfattet af reglen.
Landsskatteretten bemærkede endvidere, at Skats manglende reaktion på klagerens selvangivne oplysninger for 2003 ikke skabte en retsbeskyttet forventning om, at der ikke ville blive taget stilling til optionernes skattemæssige behandling for senere indkomstår. Da ordningen blev anset for omfattet af Ligningsloven § 28, skete beskatningen på udnyttelsestidspunktet i 2006. Ansættelsesændringen for 2006 lå dermed inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. Skatteforvaltningsloven § 26.
Der var derfor ikke grundlag for at statuere ugyldighed i relation til ændringen for 2006. Retten tog ikke stilling til eventuel beskatning efter Ligningsloven § 7H.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandlede spørgsmålet, om klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004 til 2006 skulle genoptages på baggrund af praksisændringen i SKM 2007.948 SKAT vedrørende beskatning af aktieoptioner.
Klageren var ansat som chef i G1 A/S og modtog i perioden 2001-2003 i alt 5.840 vederlagsfrie aktieoptioner som led i en aktieoptionsordning. Optionerne var ikke overdragelige og kunne udnyttes 3-5 år efter tildeling, forudsat fortsat ansættelse. Klageren udnyttede optionerne i 2004, 2005 og 2006. Den opgjorte fortjeneste ved udnyttelsen blev lønbeskattet som personlig indkomst og pålagt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Ligningsloven § 28.
Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.
Oversigt over skattesatser, beløbsgrænser og ejerandelskrav i aktieavancebeskatningsloven for de kommende to regnskabsår.
| Dato | Gennemsnitskurs (kr.) | Betaling for Optioner (kr.) | Fortjeneste (kr.) |
|---|---|---|---|
| 25. januar 2004 | 2.781.986 | 365.000 | 2.416.986 |
| 15. marts 2004 | 4.291.057 | 431.153 | 3.859.904 |
| 25. januar 2005 | 2.781.986 | 365.000 | 2.416.986 |
| 29. marts 2006 | 3.904.668 | 575.970 | 3.328.698 |
SKAT nægtede genoptagelse med henvisning til, at Ligningsloven § 28 udskyder beskatningstidspunktet til udnyttelsestidspunktet, og at det forhold, at fordelens størrelse først kunne opgøres senere, ikke ændrede dette.
Klageren påstod genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 7 og SKM 2007.948 SKAT. Klageren argumenterede for, at den ændrede praksis indebar, at der ikke var grundlag for lønbeskatning efter Ligningsloven § 28 på udnyttelsestidspunkterne i 2004, 2005 og 2006. Dette skyldtes, at klageren ikke modtog køberetterne som vederlag på de nugældende retserhvervelsestidspunkter, jf. Ligningsloven § 28, stk. 1, 3. pkt.. Klageren henviste til, at han erhvervede ubetinget ret til optionerne allerede den 15. januar 2001, og at betingelsen om fortsat ansættelse på udnyttelsestidspunktet ikke længere udskød retserhvervelsestidspunktet efter SKM 2007.948 SKAT. Da optionernes handelsværdi den 15. januar 2001 var meget begrænset eller nul, og klageren ved udnyttelsen betalte et beløb (markedskursen på tildelingstidspunkterne), der var betydeligt højere end optionernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet, var betingelsen i Ligningsloven § 28, stk. 1 om, at vederlaget skulle være lavere end handelsværdien, ikke opfyldt. Derfor mente klageren, at optionerne ikke var modtaget som vederlag, og lønbeskatning skulle ikke finde sted.

Sagen omhandler en klagers beskatning af aktieavance fra medarbejderaktier og spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse ...
Læs mere
Sagen omhandler et afslag på en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 1995-1998...
Læs mereÆndringer i bekendtgørelser om dagpenge og efterløn som følge af L 172 og andre love