Skattefritagelse for dødsbo – Medregning af efterlevende ægtefælles boslod

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt et dødsbo var skattepligtigt, herunder om ægtefællens boslod skulle medregnes ved opgørelsen af, om boets aktiver og nettoformue oversteg beløbsgrænsen i Dødsboskatteloven § 6, stk. 1.

SKAT havde anset boet for skattepligtigt, da den samlede nettoformue af ægtefællernes fællesbo oversteg beløbsgrænsen. SKATs fortolkning byggede på bemærkningerne til Dødsboskatteloven § 6 i L 90 96/97, hvoraf det fremgår, at beløbsgrænserne anvendes på den samlede formue, hvis afdøde var gift og der var fælleseje. SKAT henviste også til et svar fra skatteministeren i forbindelse med revisionen af dødsboskatteloven i 2008, som præciserede, at begge ægtefællers formue skulle lægges til grund som følge af et principvalg ved lovens indførelse. Boets fælles nettoformue var opgjort til 2.633.615 kr., hvilket oversteg grænsen.

Boets repræsentant nedlagde påstand om, at boet var skattefritaget. Argumentationen var, at ordlyden af Dødsboskatteloven § 6, stk. 1 og dens kontekst ikke åbner for en fortolkning, der medregner længstlevendes boslod. Repræsentanten fremhævede, at bestemmelsen refererer til "dødsbo" og "boet", hvilket naturligt må forstås som alene afdødes formue. Det blev anført, at den tidligere direkte hjemmel i Kildeskatteloven § 16, stk. 1 (med henvisning til Kildeskatteloven § 18), som tillod medregning af hele fællesboet, var blevet ophævet med indførelsen af dødsboskatteloven i 1996. Derfor var det ikke tilstrækkeligt, at det alene af bemærkningerne fremgik, at længstlevendes boslod skulle medregnes, da den direkte lovhjemmel var fjernet. Boets repræsentant konkluderede, at alene afdødes aktiver og nettoformue skulle lægges til grund, og da disse ikke oversteg beløbsgrænsen, var boet skattefritaget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at boet var skattefritaget i henhold til Dødsboskatteloven § 6, stk. 1.

Retten lagde til grund, at ordlyden af Dødsboskatteloven § 6, stk. 1, sammenholdt med formuleringen af lovens øvrige bestemmelser, herunder særligt Dødsboskatteloven § 4, stk. 4 og Dødsboskatteloven § 6, stk. 3 om dobbeltberigtigelse, ikke giver mulighed for en udvidende fortolkning af § 6, stk. 1. Dette gælder uanset, at lovens bemærkninger forudsætter, at den efterlevende ægtefælles boslod skal medregnes ved opgørelsen af, om bundgrænsen er overskredet.