Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en klage over Skattestyrelsens afgørelse om ikke at bevilge boafgiftsfritagelse for arv, der ifølge afdødes testamente var testamenteret til [Fond1]. Boet anmodede om fritagelse efter Boafgiftsloven § 3, stk. 2.
[Fond1]s vedtægter angiver fondens formål som dyrevelfærd, herunder støtte til forbud mod rituelle slagtninger, oprettelse af dyrepoliti og generel dyremishandling. Derudover fremgår det af vedtægternes § 3, at fonden skal yde en flidspræmie til en student fra [by1] Gymnasium og påtage sig vedligeholdelse og fornyelse af familien [person1]s urnegravsted på [by2] Kirkegård. Fonden var tidligere godkendt efter Ligningsloven § 12, stk. 3, men denne godkendelse var tilbagekaldt.
Skattestyrelsen afviste boafgiftsfritagelse med den begrundelse, at fondens formål ikke udelukkende var almenvelgørende eller almennyttigt. Dette skyldtes specifikt forpligtelsen til at vedligeholde familien [person1]s gravsted, da dette ikke kom en videre kreds til gode. Skattestyrelsen henviste til, at et almennyttigt formål skal komme en vis videre kreds til gode, og at selv et marginalt beløb til et ikke-almennyttigt formål forhindrer fritagelse. Der blev henvist til byretsdommen SKM2010.276.BR.
Klageren påstod, at fonden var berettiget til boafgiftsfritagelse. Klageren anførte, at fondens formål i overvejende grad var almenvelgørende/almennyttigt, og at udgiften til gravstedsvedligeholdelse var af en ubetydelig størrelsesorden (ca. 10-15.000 kr. over 10 år ud af en fondsformue på flere millioner kroner). Klageren argumenterede for, at der burde gælde en bagatelgrænse, og at den tidligere godkendelse efter Ligningsloven § 12, stk. 3 indikerede fondens almennyttige karakter. Det blev desuden oplyst, at fonden havde indbetalt yderligere 33.137,40 kr. til [by2] Kirkegård, således at vedligeholdelsen var betalt frem til 31. december 2058, og fonden dermed mente at have opfyldt sine forpligtelser fuldt ud, så dens formål nu alene var almenvelgørende og almennyttigt.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at boet ikke kunne opnå boafgiftsfritagelse efter Boafgiftsloven § 3, stk. 2.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at fondens formål ikke udelukkende var almenvelgørende eller almennyttigt. De lagde særlig vægt på følgende:
Det blev bemærket, at det forhold, at udgifterne til gravstedsvedligeholdelse var beskedne i forhold til fondens samlede formue, og at der allerede var afholdt udgifter frem til 31. december 2058, ikke kunne føre til en ændret vurdering af formålets karakter.
Ét retsmedlem fandt derimod, at de minimale udgifter til gravstedsvedligeholdelse måtte betragtes som markedsføringsudgifter for fonden, og at fonden i sin helhed var almennyttig, hvorfor der burde ske fritagelse for boafgift. Afgørelsen blev dog truffet efter stemmeflertallet.
JustitsministerietFondsudvalget foreslår en modernisering af fondsloven, herunder oprettelsen af et nyt fondsregister for at styrke kontrollen med ikke-erhvervsdrivende fonde og forebygge hvidvask.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandlede en anmodning om fritagelse for boafgift for boet efter [person1], som skulle indskydes i [Fond1]. Fonden var oprettet i henhold til et testamente fra [person2] og [person1] med det formål at etablere sommerbebølse for kendte og ukendte kunstnere (fortrinsvis balletkunstnere), tildele rejselegater og eventuelt tilbyde ophold til trængende familiemedlemmer eller andre. Testamentet og fondens vedtægter fastslog også, at fondens indtægter skulle afholde udgifter til stifternes fælles grav.
Skattestyrelsen afslog anmodningen om afgiftsfritagelse. Begrundelsen var, at fondens formål ikke udelukkende var almenvelgørende eller almennyttigt, idet afholdelse af udgifter til stifternes fælles grav ikke kom en videre kreds til gode. Skattestyrelsen henviste til SKM2010.276.BR, hvor en lignende sag om gravstedsvedligeholdelse førte til afslag på afgiftsfritagelse.
Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.
Oversigt over skattefrihed, fradrag og gældende skattesatser ved dødsfald for 2025 og 2026.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at fonden skulle bevilges boafgiftsfritagelse i medfør af Boafgiftsloven § 3, stk. 2. Repræsentanten argumenterede, at lovens ordlyd ikke kræver, at formålet udelukkende skal være almennyttigt, især når den ikke-almennyttige del (gravstedsvedligeholdelse) er marginal. Det blev fremhævet, at udgiften til gravstedsvedligeholdelse ville udgøre en minimal del af boformuen. Endvidere blev det anført, at den af Skattestyrelsen citerede byretsdom adskilte sig fra nærværende sag, da den tidligere dom tillagde andre forhold (støtte til en begrænset kreds af tømrermestre) vægt, og gravstedsvedligeholdelsen i den sag var mere forpligtende. Subsidiært blev det gjort gældende, at gravstedet for [person2], som var en berømt balletdanserinde, tjente kulturhistoriske formål og dermed havde et almennyttigt sigte, da det ville glæde en bredere, balletinteresseret offentlighed.
Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på boafgiftsfritagelse for en fond, der var oprettet med midler fra et dødsbo...
Læs mereSagen omhandlede en fonds skattepligt af et beløb på 2.896.578 kr., som fonden modtog ved stiftelsen fra et dødsbo. Skat...
Læs mere