Manglende fradrag for tab på fordring stiftet før 2010

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for et tab på en fordring på 232.215 kr., der opstod i forbindelse med en produktionsaftale indgået i 1998. Klageren havde betalt et engangsbeløb på 250.000 kr. for en 10-årig licensaftale med en virksomhed. Da licensgiver misligholdt sine forpligtelser, anlagde klageren sag og opnåede i 2005 en dom, der pålagde licensgiver at tilbagebetale 250.000 kr. med procesrente. Licensgiver betalte kun 17.785 kr. og blev i 2017 erklæret insolvent, hvilket resulterede i et tab på 232.215 kr.

Klagerens argument

Klageren gjorde gældende, at tabet på fordringen skulle være fradragsberettiget, da tilgodehavendet udsprang af et retskrav vedrørende et løbende driftssamarbejde. Klageren mente, at rettigheden var erhvervet til at drive virksomhed, og at tabet derfor var relateret til erhvervsmæssig drift.

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradraget. SKATs begrundelse var, at fordringen var stiftet ved byrettens dom af 7. november 2005, hvilket var før skæringsdatoen den 27. januar 2010, som er relevant for fradragsret efter Kursgevinstloven § 14. Endvidere fandt SKAT, at tilgodehavendet ikke vedrørte driften af virksomheden, men derimod køb af en licensaftale, og derfor ikke kunne fratrækkes efter Kursgevinstloven § 17 i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede klageren fradrag for tab på fordring med 232.215 kr. Begrundelsen var som følger:

• Stiftelsestidspunkt for fordringen: Fordringen blev anset for stiftet ved byrettens dom af 7. november 2005. Da dette tidspunkt ligger forud for skæringsdatoen den 27. januar 2010, er der ikke fradragsret i medfør af Kursgevinstloven § 14, stk. 1.
• Tilknytning til erhvervsmæssig drift: Klageren var heller ikke berettiget til fradrag i medfør af Kursgevinstloven § 17. Retten fandt, at tilgodehavendet ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig drift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Den indgåede produktionsaftale blev karakteriseret som køb af en rettighed og ikke en driftsomkostning.
• Dommens betydning: Det forhold, at klageren havde opnået dom for tilbagebetaling af beløbet, og at dette ikke var fuldt indfriet, kunne ikke føre til et andet resultat.