Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Et selskab blev af SKAT opkrævet told på 448.537,90 kr. for et parti skalrejer fra Canada. Toldskylden opstod, fordi varerne blev fjernet fra havnen efter veterinærkontrol, men før de var blevet endeligt frigivet af SKAT. Dette blev anset for en unddragelse af toldtilsyn.
Sagens centrale spørgsmål var, om selskabet kunne anses som debitor for toldskylden, selvom transporten og toldformaliteterne blev håndteret af tredjepart indtil levering på selskabets lagerfaciliteter.
SKAT fastslog, at der opstod toldskyld i henhold til EF-Toldkodeks artikel 203, da varerne blev unddraget toldtilsyn ved at forlade havnen uden at være frigivet. SKAT identificerede selskabet som debitor med henvisning til artikel 203, stk. 3, 3. pind, med den begrundelse, at selskabet som erhverver af varerne "med rimelighed burde have vidst", at de var unddraget toldtilsyn. SKAT argumenterede for, at selskabet som en erfaren importør med bevilling til aktiv forædling havde en pligt til at sikre sig, at alle toldprocedurer var korrekt afsluttet.
Selskabet bestred at være debitor og anførte, at ansvaret lå hos transportøren, da selskabet ikke havde rådighed over varerne før levering. Selskabet hævdede, at det ikke vidste eller burde have vidst, at varerne ikke var blevet korrekt frigivet af SKAT. Subsidiært anmodede selskabet om godtgørelse af toldbeløbet, da varerne var bestemt til aktiv forædling og efterfølgende genudførsel, hvilket normalt ville medføre toldfritagelse.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Retten fandt, at der opstod toldskyld i henhold til EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 1, da varepartiet blev fjernet fra havneområdet, uden at SKAT havde frigivet varerne. Dette hindrede SKAT i at udføre kontrol, mens varerne var under toldtilsyn.
Selskabet blev anset som debitor i henhold til . Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet som importør med rimelighed kunne forventes at undersøge, om varerne var frigivet, inden de blev modtaget. Selskabet burde have indhentet disse oplysninger gennem sin toldrepræsentant og burde derfor have vidst, at varerne var unddraget toldtilsyn på modtagelsestidspunktet. At varerne blev modtaget på et lager drevet af tredjemand ændrede ikke ved denne vurdering.
Landsskatteretten afviste selskabets subsidiære påstande om godtgørelse. Betingelserne for godtgørelse under ordningen for aktiv forædling, jf. EF-Toldkodeks artikel 128, var ikke opfyldt, da varerne ikke var formelt frigivet til proceduren. Der var heller ikke grundlag for godtgørelse efter EF-Toldkodeks artikel 236 eller EF-Toldkodeks artikel 239, da selskabet ikke befandt sig i en usædvanlig situation og ikke havde udvist den fornødne omhu.

En proaktiv kontrol af 800.000 energidrikke har ført til en efteropkrævning på knap en halv million kroner grundet fejlagtig toldstatus ved import via Norge.



Sagen omhandler SKATs opkrævning af told, moms og morarenter på i alt 1.517,32 kr. mod et selskab, der fungerer som speditør for en varemodtager. SKATs krav skyldtes, at et parti varer af el-løbehjul og højtalere til biler angiveligt var unddraget toldtilsyn, idet en kontrolførende fra SKAT ikke kunne få adgang til varerne på varemodtagerens adresse, som var ferielukket.
SKAT argumenterede for, at varerne var fjernet fra toldtilsyn, da adgang til besigtigelse var hindret, og at toldskyld derfor var opstået i henhold til EU-Toldkodeks artikel 79, stk. 1. SKAT anså selskabet for debitor efter EU-Toldkodeks artikel 79, stk. 3, litra a og b, da selskabet som professionel speditør burde have sikret overholdelse af forpligtelserne.
Toldstyrelsen har beslaglagt 47 guldsmykker til en v&rdi af 123.000 kroner i Billund Lufthavn, da en rejsende undlod at fortolde de store m&ngder guld.
TM tryggingar hf. mod Smyril Line P/F, BS-16165/2024-SHR
Selskabet bestred at være rette debitor. De forklarede, at de havde oprettet en standardfortoldning efter aftale med varemodtageren, som havde bevilling til midlertidig opbevaring. Selskabet havde sikret, at en navngiven person var til stede på adressen i tilfælde af kontrol, men SKAT fik ikke kontakt til denne person. Selskabet mente, at de havde udvist den fornødne omhu, og at varemodtageren ikke havde unddraget sig toldkontrol, men blot var forhindret i at være til stede af naturlige årsager. De påpegede, at SKAT havde afvist alternative løsninger for kontrol og efterfølgende havde indikeret, at varerne var frigivet. Selskabet, som er en svensk virksomhed og ikke momsregistreret i Danmark, anførte desuden, at det var paradoksalt at opkræve told og moms af dem, når de ikke var køber eller importør af varerne.

Sagen omhandler SKATs opkrævning af told og moms på i alt 11.567,10 kr. fra et selskab, der forhandler tøj og accessorie...
Læs mere
Sagen omhandlede en anmodning om godtgørelse af told og importmoms, som SKAT havde afvist. Baggrunden var en efteropkræv...
Læs mereEU-forslag om omfattende revision af tobaksbeskatning: Nye produkter, højere minimumsafgifter og styrket kontrol