Selskab anset for debitor for toldskyld, da det burde have vidst, at varer ikke var frigivet af SKAT

Et selskab blev af SKAT opkrævet told på 448.537,90 kr. for et parti skalrejer fra Canada. Toldskylden opstod, fordi varerne blev fjernet fra havnen efter veterinærkontrol, men før de var blevet endeligt frigivet af SKAT. Dette blev anset for en unddragelse af toldtilsyn.

Sagens centrale spørgsmål var, om selskabet kunne anses som debitor for toldskylden, selvom transporten og toldformaliteterne blev håndteret af tredjepart indtil levering på selskabets lagerfaciliteter.

Faktiske omstændigheder

• Selskabet købte et parti skalrejer fra Canada med leveringsbetingelserne CIF (Cost, Insurance and Freight), hvilket betyder, at sælger bærer ansvaret for transporten til destinationen.
• En speditør, som handlede som direkte repræsentant for selskabet, indgav en fortoldningsangivelse til proceduren for aktiv forædling.
• Varerne ankom til havnen og gennemgik en obligatorisk veterinærkontrol, som var placeret uden for selve havneterminalen.
• Efter veterinærkontrollen blev containerne kørt direkte til selskabets lagerfaciliteter uden at blive frembudt for SKAT igen for endelig frigivelse.

SKATs afgørelse

SKAT fastslog, at der opstod toldskyld i henhold til EF-Toldkodeks artikel 203, da varerne blev unddraget toldtilsyn ved at forlade havnen uden at være frigivet. SKAT identificerede selskabet som debitor med henvisning til artikel 203, stk. 3, 3. pind, med den begrundelse, at selskabet som erhverver af varerne "med rimelighed burde have vidst", at de var unddraget toldtilsyn. SKAT argumenterede for, at selskabet som en erfaren importør med bevilling til aktiv forædling havde en pligt til at sikre sig, at alle toldprocedurer var korrekt afsluttet.

Selskabets argumenter

Selskabet bestred at være debitor og anførte, at ansvaret lå hos transportøren, da selskabet ikke havde rådighed over varerne før levering. Selskabet hævdede, at det ikke vidste eller burde have vidst, at varerne ikke var blevet korrekt frigivet af SKAT. Subsidiært anmodede selskabet om godtgørelse af toldbeløbet, da varerne var bestemt til aktiv forædling og efterfølgende genudførsel, hvilket normalt ville medføre toldfritagelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten fandt, at der opstod toldskyld i henhold til EF-Toldkodeks artikel 203, stk. 1, da varepartiet blev fjernet fra havneområdet, uden at SKAT havde frigivet varerne. Dette hindrede SKAT i at udføre kontrol, mens varerne var under toldtilsyn.

Selskabet blev anset som debitor i henhold til . Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet som importør med rimelighed kunne forventes at undersøge, om varerne var frigivet, inden de blev modtaget. Selskabet burde have indhentet disse oplysninger gennem sin toldrepræsentant og burde derfor have vidst, at varerne var unddraget toldtilsyn på modtagelsestidspunktet. At varerne blev modtaget på et lager drevet af tredjemand ændrede ikke ved denne vurdering.