Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en klager, der var blevet beskattet af yderligere lønindkomst for indkomstårene 2008-2011. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst baseret på timesedler og oplysninger fra en vognmand, hvor klageren havde arbejdet som chaufførvikar via forskellige vikarbureauer. Klageren havde modtaget 135 kr. i timen for dette arbejde, som ikke var indberettet til skattemyndighederne.
SKATs forhøjelser var som følger:
| Skatteår | SKATs afgørelse (kr.) | Klagerens opfattelse (kr.) |
|---|---|---|
| 2008 | 189.978 | 0 |
| 2009 | 252.286 | 0 |
| 2010 | 68.818 | 0 |
| 2011 | 72.752 | 0 |
Klageren var under politiets efterforskning sigtet for bedrageri og skattesvig, idet han uberettiget havde modtaget forsikringsudbetalinger under foregivelse af tab af arbejdsevne, samtidig med at han havde haft uindberettet lønindkomst. Klageren fastholdt, at hans hjælp i virksomheden ikke var lønnet, men blot en måde at forbedre sit fysiske og psykiske helbred efter en arbejdsulykke.
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om genoptagelse af skatteansættelserne for alle fire indkomstår. Subsidiært blev der påstået ugyldighed af forhøjelserne som følge af manglende inddragelse af pligtmæssige kriterier i skønnet, manglende partshøring og for korte frister, samt overskridelse af 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
SKAT fastholdt forhøjelserne og henviste til, at indtægter ved arbejde er skattepligtige efter Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, og at der skulle betales AM-bidrag efter Arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2. SKAT anførte, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse for 2008 i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
En byretsdom af 19. maj 2014 havde dømt klageren for bedrageri, overtrædelse af Skattekontrolloven § 13, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18, stk. 2 for den uindberettede indkomst. Byretten anerkendte dog et befordringsfradrag på 40.000 kr., hvilket nedsatte den samlede unddragelse.
Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af den yderligere lønindkomst i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 14. september 2012. Retten lagde vægt på, at klageren ved byrettens dom af 19. maj 2014 var kendt skyldig i overtrædelse af Skattekontrolloven § 13, stk. 1 for indkomstårene 2008-2011 og for overtrædelse af Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18, stk. 2 for indkomstårene 2008-2010. Dette understøttede, at indkomsten var skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.
Da det af byrettens dom fremgik, at klageren var berettiget til et befordringsfradrag på i alt 40.000 kr., skulle dette beløb fordeles forholdsmæssigt på forhøjelserne for de enkelte indkomstår. Den talmæssige opgørelse ville blive foretaget af SKAT.
Vedrørende repræsentantens påstand om, at SKAT skulle tilpligtes at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2011, fandt Landsskatteretten, at der alene var udsendt et forslag til afgørelse om nægtelse af genoptagelse den 23. oktober 2012. SKATs brev af 8. november 2012 blev ikke anset for en afgørelse, der kunne påklages. Da der således endnu ikke var truffet en endelig afgørelse om nægtelse af genoptagelse, kunne retten ikke pålægge SKAT at genoptage sagen.
Repræsentanten havde nedlagt påstand om ugyldighed af skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår. Landsskatteretten behandlede de fremsatte anbringender:

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



Sagen omhandler en klagers forhøjelse af personlig indkomst for indkomstårene 2009 og 2011, som SKAT havde foretaget. Forhøjelserne vedrørte henholdsvis maskeret løn fra [virksomhed1] A/S og bestyrelseshonorar fra [finans1] A/S. Klageren påstod, at forhøjelserne var ugyldige på grund af manglende overholdelse af fristerne for ekstraordinær genoptagelse, og at der ikke var udvist grov uagtsomhed eller forsæt. Subsidiært påstod klageren, at forhøjelserne var materielt forkerte.
SKAT havde ved gennemgang af konkursboet [virksomhed1] A/S konstateret, at klageren, i sin egenskab af CFO, havde foretaget udokumenterede hævninger på selskabets Mastercard. Disse hævninger blev bogført på en mellemregningskonto med klageren. Kort før selskabets konkurs i december 2009 blev en saldo på 667.970 kr. på denne konto udlignet ved modregning i en dekort/rabat, som selskabet havde modtaget fra en leverandør, [virksomhed3] Ltd. SKAT anså beløbet som skattepligtig maskeret løn for klageren i henhold til , da klageren ikke havde dokumenteret, at hævningerne vedrørte selskabet. Klageren anførte, at udligningen ikke skete for [virksomhed1] A/S' midler, men for [virksomhed6] Ltds midler, og at SKAT ikke havde vurderet forholdet mellem klageren og [virksomhed6] Ltd.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.
Klageren havde i perioden 2008-2013 været bestyrelsesmedlem i [finans1] A/S. SKAT konstaterede, at der i regnskabsåret 2011 var udbetalt 119.873 kr. til klageren til dækning af udlæg, som ikke var dokumenteret. Selskabets revisor havde udarbejdet lønoplysningsseddel på beløbet som B-indkomst. Klageren bestred, at beløbet var skattepligtigt honorar, idet han mente, at bilagene var afleveret til selskabet, og at SKAT ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det opgjorte beløb. Klageren påpegede desuden, at de fremlagte indberetningsblanketter hverken var dateret eller underskrevet.
Klageren gjorde gældende, at forhøjelserne for 2009 og 2011 var forældede, da SKAT ikke havde overholdt 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren henviste til, at SKAT havde haft kendskab til forholdene siden maj 2012, men først varslede forhøjelserne i april 2013. Klageren anførte desuden, at betingelsen om forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. SKAT fastholdt, at ansættelserne var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, eller at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, herunder at klageren som økonomidirektør måtte anses for groft uagtsom eller forsætlig.

Sagen omhandler en klager, hvis skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2015 blev ændret af SKAT på grund af m...
Læs mere
Sagen omhandler en chauffør i en flextidsstilling, som fik forhøjet sin skattepligtige indkomst for årene 2006-2008. For...
Læs mereLovforslag om ændring af skatteregler vedrørende minimumsbeskatning og internationale koncerner