Landsskatteretten: Beskatning af lønindkomst og overholdelse af frister i skatteforvaltningsloven

Klageren var under politiets efterforskning sigtet for bedrageri og skattesvig, idet han uberettiget havde modtaget forsikringsudbetalinger under foregivelse af tab af arbejdsevne, samtidig med at han havde haft uindberettet lønindkomst. Klageren fastholdt, at hans hjælp i virksomheden ikke var lønnet, men blot en måde at forbedre sit fysiske og psykiske helbred efter en arbejdsulykke.

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om genoptagelse af skatteansættelserne for alle fire indkomstår. Subsidiært blev der påstået ugyldighed af forhøjelserne som følge af manglende inddragelse af pligtmæssige kriterier i skønnet, manglende partshøring og for korte frister, samt overskridelse af 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

SKAT fastholdt forhøjelserne og henviste til, at indtægter ved arbejde er skattepligtige efter Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, og at der skulle betales AM-bidrag efter Arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2. SKAT anførte, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse for 2008 i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

En byretsdom af 19. maj 2014 havde dømt klageren for bedrageri, overtrædelse af Skattekontrolloven § 13, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18, stk. 2 for den uindberettede indkomst. Byretten anerkendte dog et befordringsfradrag på 40.000 kr., hvilket nedsatte den samlede unddragelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af den yderligere lønindkomst i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 14. september 2012. Retten lagde vægt på, at klageren ved byrettens dom af 19. maj 2014 var kendt skyldig i overtrædelse af Skattekontrolloven § 13, stk. 1 for indkomstårene 2008-2011 og for overtrædelse af Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18, stk. 2 for indkomstårene 2008-2010. Dette understøttede, at indkomsten var skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Da det af byrettens dom fremgik, at klageren var berettiget til et befordringsfradrag på i alt 40.000 kr., skulle dette beløb fordeles forholdsmæssigt på forhøjelserne for de enkelte indkomstår. Den talmæssige opgørelse ville blive foretaget af SKAT.

Genoptagelsespåstand

Vedrørende repræsentantens påstand om, at SKAT skulle tilpligtes at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2011, fandt Landsskatteretten, at der alene var udsendt et forslag til afgørelse om nægtelse af genoptagelse den 23. oktober 2012. SKATs brev af 8. november 2012 blev ikke anset for en afgørelse, der kunne påklages. Da der således endnu ikke var truffet en endelig afgørelse om nægtelse af genoptagelse, kunne retten ikke pålægge SKAT at genoptage sagen.

Ugyldighedspåstande

Repræsentanten havde nedlagt påstand om ugyldighed af skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår. Landsskatteretten behandlede de fremsatte anbringender:

• Manglende inddragelse af pligtmæssige kriterier i skønnet: Retten bemærkede, at der ikke var tale om et skøn, men derimod om konkrete forhøjelser baseret på faktiske oplysninger.
• Manglende partshøring og for kort partshøringsfrist: Retten fandt, at der var foretaget partshøring i form af et forslag til afgørelse af 20. juli 2012, og at der i forslaget blev angivet en frist for bemærkninger. Da SKAT først traf afgørelse den 14. september 2012, blev fristen anset for tilstrækkelig.
• Overskridelse af 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2: Retten fandt, at SKAT var berettiget til at afvente politiets afhøring af klageren, som bl.a. fandt sted den 9. maj 2012. Da forslag til forhøjelsen for indkomståret 2008 blev afsendt den 20. juli 2012, blev 6-måneders fristen anset for overholdt. Den påklagede afgørelse var derfor ikke ugyldig.

Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.

Bestyrelseshonorar 2011

Klageren havde i perioden 2008-2013 været bestyrelsesmedlem i [finans1] A/S. SKAT konstaterede, at der i regnskabsåret 2011 var udbetalt 119.873 kr. til klageren til dækning af udlæg, som ikke var dokumenteret. Selskabets revisor havde udarbejdet lønoplysningsseddel på beløbet som B-indkomst. Klageren bestred, at beløbet var skattepligtigt honorar, idet han mente, at bilagene var afleveret til selskabet, og at SKAT ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for det opgjorte beløb. Klageren påpegede desuden, at de fremlagte indberetningsblanketter hverken var dateret eller underskrevet.

Ansættelsesfrister

Klageren gjorde gældende, at forhøjelserne for 2009 og 2011 var forældede, da SKAT ikke havde overholdt 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren henviste til, at SKAT havde haft kendskab til forholdene siden maj 2012, men først varslede forhøjelserne i april 2013. Klageren anførte desuden, at betingelsen om forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. SKAT fastholdt, at ansættelserne var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, eller at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, herunder at klageren som økonomidirektør måtte anses for groft uagtsom eller forsætlig.