Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Landsskatterettens (LSR) vurdering af Skattestyrelsens opkrævning af 176.797 kr. i ølafgift for varer indkøbt i Tyskland i perioden 2015 til 2020. Afgiftspligten indtræder, når en privatperson indkøber varer, og omfanget overstiger, hvad der må anses for at være til personens eget brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 6a, stk. 1.
Skattestyrelsen baserede opkrævningen på registreringer fra klagerens personlige loyalitetskort (et "[...]-kort") anvendt ved indkøb hos en tysk grænsehandelsvirksomhed. Skattestyrelsen mente, at de kontinuerlige og enorme mængder af øl – over 60.000 liter i alt – væsentligt oversteg privat forbrug. Styrelsen påkaldte sig desuden reglerne om ekstraordinær ansættelse på grund af grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, for at opretholde krav, der ellers var forældede, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.
Klageren hævdede, at indkøbene var til eget forbrug, gæster og fester, og at kortet ofte var blevet udlånt til venner og bekendte, også når klageren ikke selv var med på turen.
LSR differentierede i sin afgørelse mellem indkøb, der alene var registreret på loyalitetskortet, og indkøb, hvor der forelå yderligere oplysninger om forudbestilling:
Køb uden forudbestilling: LSR fandt, i lighed med SKM2023.97.LSR og SKM2025.62.LSR, at et loyalitetskort, som det pågældende, ikke er indrettet til udelukkende at kunne anvendes af klageren selv. Da kortet er et fysisk ihændehaverkort uden kontrolmekanismer som pinkode eller ID-tjek, og da der ikke forelå yderligere objektive oplysninger, havde registreringerne på kortet ikke i sig selv en tilstrækkelig objektiv bevisværdi. Skattestyrelsen havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at klageren havde indkøbt og indført denne del af varemængden, og afgiften for denne del bortfaldt.
Køb med forudbestilling: For 126 indkøbsdatoer var klagerens fulde navn og/eller e-mail registreret som tilknyttet forudbestillingen. LSR fandt, at denne kombination af kortregistrering og forudbestillingsoplysninger skabte en formodning for, at klageren selv havde foretaget indkøbene. Da mængden af øl ved disse lejligheder (142 til 427 liter pr. tur) væsentligt oversteg den vejledende mængde på 110 liter for afgiftsfrihed (jf. Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 3), påhvilede det klageren at godtgøre, at varerne var til eget brug, jf. .
Klagerens oplysninger og estimerede forbrug blev ikke underbygget af tilstrækkelige objektive kendsgerninger. LSR fandt derfor, at den forudbestilte mængde ikke var til eget brug, og klageren hæftede for afgiften, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 9.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de varer, der var forudbestilt af klageren, og ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den øvrige varemængde, hvorefter afgiften nedsattes til 0 kr.
Den beløbsmæssige opgørelse, som følger af denne ændring, blev overladt til Skattestyrelsen i overensstemmelse med Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 5.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
Toldstyrelsen
Sagen omhandler en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvor en borger blev opkrævet 151.961 kr. i ølafgift for en stor mængde øl indkøbt i Tyskland over en periode på knap fem år. Skattestyrelsens krav var baseret på registreringer fra et fordelskort tilhørende klageren.
Skattestyrelsen argumenterede for, at de store mængder øl umuligt kunne være til "eget brug", og at klageren som kortholder måtte anses for at være den, der havde indkøbt og indført varerne. Da indførslen ikke var anmeldt, og da omfanget var så stort og kontinuerligt, mente Skattestyrelsen, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, hvilket berettigede en ekstraordinær ansættelse for en del af perioden, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
Klageren anførte, at han ikke alene havde foretaget indkøbene. Han forklarede, at fordelskortet var blevet brugt af venner og bekendte, som var med på fælles indkøbsture. Han fremlagde en liste over personer, der havde deltaget, men kunne ikke præcist dokumentere de enkelte køb grundet den lange tidsperiode. Han mente derfor ikke, at han kunne hæfte for den samlede mængde.
Toldstyrelsen har beslaglagt 47 guldsmykker til en v&rdi af 123.000 kroner i Billund Lufthavn, da en rejsende undlod at fortolde de store m&ngder guld.
En permanent nedsættelse af elafgiften vil gavne husholdningernes økonomi markant mere end differentieret moms på fødevarer, der øger samfundsøkonomiske forvridninger.
Landsskatteretten gav klageren medhold og nedsatte afgiftskravet til 0 kr. Retten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden. Det blev lagt til grund, at fordelskortet var et ihændehaverkort, der kunne bruges af andre end ejeren, da det ikke krævede pinkode eller ID. Registreringerne på kortet var derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at klageren havde indkøbt og indført alle varerne. Da der ikke var andre beviser, der knyttede klageren til samtlige køb, kunne afgiftskravet ikke opretholdes.
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 101.819 kr. i ølafgift hos en klager for indkøb af 39.436 liter øl i Tysk...
Læs mereSagen omhandlede Skattestyrelsens opkrævning af 46.819 kr. i ølafgift for øl købt i Tyskland over en femårig periode. Op...
Læs mereHøring om SAF-T 2.0: En ny digital standard for bogføring i Danmark
