Manglende dokumentation for reelt gældsforhold medførte nægtet rentefradrag

Sagen omhandlede klagerens fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans3] ApS for indkomstårene 2010 og 2011 samt forskudsregistrerede renteudgifter for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 68.000 kr. (2010) og 37.653 kr. (2011) og ændret forskudsregistrerede renteudgifter på 78.150 kr. (2013) til 0 kr., da fradragene ikke blev godkendt.

Klageren havde i 2010 og 2011 fratrukket renteudgifter til [finans1] ApS, som indberettede disse til SKAT. Dette medførte udskrivning af årsopgørelser med skat til udbetaling til klageren. [finans1] ApS, der blev stiftet i 2008, havde som hovedaktivitet at formidle lån til private og investere låntagers lån i internationale projekter. Selskabet udbød et investeringsarrangement kaldet "[x1]", hvor investorer tegnede andele og samtidig optog et lån hos [finans1] ApS. Lånet var på 1.000.000 kr. med en fast rente på 15 % p.a. og var afdragsfrit i 5 år. Samtidig udstedte [finans1] ApS en garanti, der sikrede en gennemsnitlig årlig stigning på 17 % af den investerede kapital over 5 år, med mulighed for modregning i lånet, hvis afkastet ikke blev opnået. En integreret del af låneaftalen var en BonusFerie-ordning, hvor en årlig udbetaling på 9.600 kr. kunne anvendes til ferie eller udbetales kontant med et fradrag på 15 %.

På et senere tidspunkt overdrog [finans1] ApS sine låne- og investeringsarrangementer til [finans2] ApS og [finans3] ApS med virkning fra 1. december 2012. Klageren oplyste at have optaget et lån på 680.000 kr. hos [finans1] ApS til finansiering af aktiekøb i [x1], og at dette lån senere blev overdraget til [finans2] ApS (521.000 kr.) og [finans3] ApS (190.054 kr.).

SKAT begrundede sin afgørelse med, at de såkaldte lån var uden økonomisk realitet og udelukkende oprettet for at opnå rentefradrag, og at renteudgifterne derfor ikke var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT havde opfordret klageren til at fremsende dokumentation for rådighed over lånebeløbet og betaling af renter, men modtog ikke tilstrækkelig dokumentation. SKAT henviste også til Skattekontrolloven § 10f, som pålægger udbydere af skattearrangementer dokumentationspligt. Da [finans1] ApS ikke fremlagde den udbedte dokumentation, kunne arrangementet ikke godkendes skattemæssigt. SKAT ændrede skatteansættelsen ekstraordinært efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da de mente, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren fastholdt, at lånene var reelle, og at de fremlagte lånedokumenter opfyldte definitionen af et gældsbrev, og at klageren hæftede personligt og ubegrænset. Klageren mente desuden, at SKATs afgørelse for 2010 og 2011 var ugyldig, da den var fremsendt efter udløbet af den korte ligningsfrist, og at forholdene i 2012 ikke var identiske med 2010 og 2011.