Landsskatteretten: Beskatning af løn udbetalt til hovedanpartshavers datter

SKAT begrundede sin afgørelse med, at klagerens far havde bestemmende indflydelse i selskabet, hvilket medførte skærpede krav til dokumentation for lønudbetalingerne. SKAT godkendte kun den løn, der kunne dokumenteres via arbejdssedlerne og ansættelsesaftalen. Den udokumenterede del blev anset for lommepenge til klageren, der skulle beskattes hos faderen som hovedaktionær. Derudover forhøjede SKAT klagerens indkomst med værdien af fri multimedier (mobiltelefon, internet, computerudstyr) svarende til 250 kr. pr. måned, jf. Ligningsloven § 16, stk. 12.

Klageren påstod, at der ikke skulle ske lønreduktion. Det blev anført, at der var aftalt en fast løn, og at selskabet sikrede, at der blev udført arbejde svarende til lønnen. Klageren og hendes søstre udførte opgaver som frankering, rengøring, pakning af kursusmateriale og makulering af fortrolige dokumenter. Det blev fremhævet, at børnene stod til rådighed med kort varsel, hvilket berettigede et tillæg til lønnen, og at alle arbejdstimer ikke var noteret. Klageren argumenterede for, at lønnen stod i forhold til den ydede præstation, og at et vikarbureau ville have krævet en højere pris for tilsvarende arbejde, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.2 om maskeret udbytte i ansættelsesforhold. Det blev også nævnt, at der var differentiering i børnenes løn baseret på indsats, og at de modtog lommepenge uafhængigt af lønnen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.1, at SKAT er berettiget til at udøve et rimeligt skøn over arten og omfanget af det udførte arbejde, herunder beskære fradragets størrelse i forhold til virksomheden, hvis parterne ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet modsvarer det modtagne vederlag. For transaktioner mellem selskabet og hovedanpartshaveren og dennes nærmeste gælder der som følge af interessefællesskabet en skærpet bevisbyrde.

Landsskatteretten fandt, at det måtte anses for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde udført det pågældende arbejde for selskabet, og fandt ikke, at det modtagne vederlag stod i misforhold til det udførte arbejde. Landsskatteretten fandt derfor, at lønnen skulle beskattes hos klageren.

SKATs afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med klagerens påstand.

Klageren påstod, at der ikke skulle ske lønreduktion. Hun argumenterede for, at den faste løn var berettiget, da hun stod til rådighed for virksomheden med kort varsel, hvilket krævede et tillæg til lønnen, ligesom en tekniker i et forsyningsselskab. Det blev anført, at de udførte opgaver var omfattende, og at de noterede arbejdstimer ikke fuldt ud afspejlede den faktiske arbejdsindsats, især i weekender og om aftenen. Klageren fremhævede, at lønnen var differentieret mellem børnene baseret på deres indsats, hvilket modsagde, at der var tale om lommepenge. Det blev også anført, at vederlaget stod i rimeligt forhold til den præstation, børnene ydede, og at et vikarbureau ville have opkrævet et højere beløb for tilsvarende ydelser.

SKATs opgørelse over klagerens arbejdstimer og løn var som følger: