Landsskatterettens afgørelse om indkomstmodtagelse, fagligt kontingent og arbejdsværelse

Sagen omhandler en klagers selvangivne overskud af virksomheden, herunder spørgsmål om rette indkomstmodtager af honorarindtægter, fradrag for fagligt kontingent og fradrag for udgifter til arbejdsværelse i egen bolig.

Klageren drev en virksomhed med undervisning og rådgivning fra sin private bolig. SKAT havde nedsat klagerens indtægt med 192.000 kr., da de mente, at klagerens ægtefælle var rette indkomstmodtager af beløbet, som stammede fra et selskab, hvor klageren og hendes familie var aktionærer. Klageren forklarede, at beløbet var løn for kontor- og oversættelsesarbejde udført for selskabet.

SKAT havde desuden ikke godkendt fradrag for 8.488 kr. til fagligt kontingent i den personlige indkomst, men henviste til, at det kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag i henhold til Ligningsloven § 13. Endelig havde SKAT ikke godkendt fradrag for 39.200 kr. til husleje mv. og reparation af gulv i arbejdsværelset, med den begrundelse at kontoret også blev anvendt privat, og at virksomhedsaktiviteten var begrænset.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at hun var rette indkomstmodtager af de 192.000 kr., idet hun havde udført arbejde for selskabet, herunder indretning, materialevalg, bistand med kurprojekter, tysk korrespondance og almindeligt kontorarbejde samt oversættelsesopgaver. Hun argumenterede for, at lønnen ville have været højere, hvis arbejdet var udført af en ekstern person.

Vedrørende fagligt kontingent mente klageren, at fradraget skulle ske i den personlige indkomst ved opgørelsen af virksomhedens resultat, og at Personskatteloven § 3, stk. 2 og Ligningsloven § 13 ikke fandt anvendelse i hendes situation.

Angående arbejdsværelset påstod klageren, at udgifterne var fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Hun oplyste, at værelset var et kontor på ca. 20 kvm, og at hele boligens ene etage var indrettet til erhvervslokaler uden private ejendele.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende klagerens selvangivne overskud af virksomheden:

• Virksomhedsindkomst (rette indkomstmodtager): SKAT havde nedsat klagerens indtægt med 192.000 kr., da de ikke anså klageren for at være rette indkomstmodtager af beløbet, som stammede fra et selskab, hvor klageren og hendes familie var aktionærer. Landsskatteretten fandt, at klageren var rette indkomstmodtager af beløbet, idet det blev anset for godtgjort, at klageren havde udført arbejde, der berettigede til honorering. Dog blev det fastslået, at kun 96.000 kr. af beløbet periodemæssigt kunne henføres til indkomståret 2002. Klagerens indkomst blev derfor forhøjet med 96.000 kr. i forhold til SKATs nedsættelse.