Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en klagers indkomst for 2009. Klageren var arbejdssøgende og havde selvangivet en indkomst på 0 kr. SKAT konstaterede, at klagerens husstand havde et negativt privatforbrug på -33.048 kr.
På den baggrund foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten bestående af to dele:
Klageren argumenterede imod forhøjelserne med henvisning til, at han ikke havde modtaget leje, at han boede sammen med sine forældre, at hans børn ikke gik i institution, og at han havde optaget en kassekredit. Landsskatteretten fandt ikke disse argumenter tilstrækkelige til at tilsidesætte SKATs skøn og stadfæstede afgørelsen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.
Landsskatteretten fandt, at indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten lagde vægt på, at klagerens niece vederlagsfrit havde benyttet lejligheden. Når en ejendom stilles til rådighed for en nærtstående vederlagsfrit eller til en leje væsentligt under markedslejen, skal ejeren beskattes af den objektive udlejningsværdi (markedslejen).
SKATs skøn over markedslejen var baseret på den leje, klageren efterfølgende opkrævede i 2010, og blev anset for berettiget. Forhøjelsen på 10.000 kr. blev derfor fastholdt.
Landsskatteretten fastslog, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. En sådan skønsmæssig forhøjelse er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt.
SKATs privatforbrugsopgørelse viste et negativt privatforbrug for husstanden på -33.048 kr. i 2009. Dette gav SKAT grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for at nå et rimeligt privatforbrug.
Klagerens forklaringer om, at han boede sammen med sine forældre, at hans børn ikke gik i institution, og at han havde optaget en kassekredit, blev ikke anset for tilstrækkelige til at tilsidesætte SKATs skøn. Efter forhøjelsen lå husstandens privatforbrug på niveau med gennemsnittet fra Danmarks Statistik, hvilket retten fandt rimeligt.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse fuldt ud.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
Skatteministeriet
SkattestyrelsenSagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed og skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Klageren drev et bordel, og SKAT havde forhøjet indkomsten på grund af mangelfuldt regnskabsmateriale og et usandsynligt lavt privatforbrug.
Klageren havde forskudsregistreret et underskud for 2009 og overskud for 2010 og 2011. Virksomhedens regnskaber viste en omsætning, der ikke stemte overens med oplysninger fra politiet og klagerens egne forklaringer om antallet af massagepiger og deres ugentlige betaling. Derudover var der mangler i bogføringen, herunder sjældne kasseopgørelser og få underbilag. SKAT foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af omsætningen baseret på politiets oplysninger, hvilket resulterede i en betydelig forhøjelse af virksomhedens overskud.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
SKAT og Skatteankenævnet foretog også en privatforbrugsopgørelse, som viste et negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug for klageren. På baggrund heraf blev der foretaget yderligere skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst for 2009 og 2010. Skatteankenævnet forhøjede den skønsmæssige forhøjelse for 2010 yderligere fra SKATs oprindelige beløb.
Klageren anførte, at regnskabsgrundlaget var korrekt, og at der ikke var påvist fejl i den daglige bogføring. Klageren argumenterede desuden for, at privatforbruget var højere end beregnet, idet der var modtaget overskydende skat og feriepenge, samt indtægter fra salg af guld og kontante gaver fra klagerens far. Klageren oplyste også, at en kæreste og andre personer havde bidraget til husholdningen, hvilket skulle forklare det lave privatforbrug.
De konkrete forhøjelser af overskud af virksomhed var som følger:
| Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse (kr.) |
|---|---|
| Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2009 | 110.826 |
| Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2010 | 87.069 |
| Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2011 | 69.262 |
| Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2009 | 43.259 |
| Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2010 | 72.000 |
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst f...
Læs mereSagen omhandlede en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2008-2010, hvor SKAT havde foretaget skønsmæssige forhøje...
Læs mereHøring af bekendtgørelser som følge af reform af kontanthjælpssystemet m.v.
