Landsskatteretten: Overførsel af midler - Udlæg vs. Skattepligtig indkomst

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at beløbet var et udlæg, som han havde båret videre på vegne af [virksomhed1] ApS til afregning af selskabets forpligtelser. Han fremhævede, at der ikke var tale om en retserhvervelse for ham personligt, og at han udelukkende havde handlet på selskabets vegne. Klageren fremlagde en redegørelse, der beskrev, hvordan han i februar 2013 forhandlede et forlig på 20.000 GBP med [virksomhed3] Ltd. vedrørende defekte lamper, og at [virksomhed1] ApS havde overført 200.000 kr. til hans konto for at sikre hurtig betaling. Han forklarede, at differencen på 27.504,92 kr. ved en fejl ikke var blevet tilbageført på grund af sygdom. Klageren fremlagde yderligere dokumentation, herunder en e-mail og et brev fra [virksomhed3] Ltd., der bekræftede modtagelsen af 20.000 GBP fra klageren på vegne af [virksomhed1] ApS, samt en kreditnota fra [virksomhed7] til [virksomhed3] Ltd. vedrørende rabat for defekte lamper. Klageren fastholdt, at alle fakta støttede, at der var tale om refusion af udlæg, og at der ingen indkomstkilde var for ham personligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT forinden afgørelsen havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente og oplyse sagen, herunder været i dialog med klageren. Dermed var officialprincippet overholdt.

Retten bemærkede, at der er tale om udlæg, når en arbejdsgiver refunderer udgifter, som en lønmodtager har lagt ud for mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Et sådant udlæg er ikke skattepligtigt for den, der har lagt ud. Det skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres, at et overført beløb udgør dækning af en afholdt udgift på vegne af arbejdsgiveren/virksomheden.

Det blev konstateret, at de 200.000 kr. fra [virksomhed1] ApS blev overført til klagerens private konto, hvilket modsagde klagerens påstand om, at beløbet ikke havde krydset hans privatøkonomi. Det blev også konstateret, at 172.495,08 kr. blev overført fra klagerens konto til [finans2] (benævnt "[virksomhed3]") den 6. februar 2013, bestilt af klageren den 5. februar 2013.

Retten lagde vægt på følgende for at sandsynliggøre, at de 172.495,08 kr. var et udlæg:

• Virksomheden [virksomhed3] Ltd. (en ekstern part) bekræftede skriftligt det hændelsesforløb, som klageren havde forklaret, herunder at betalingen angik et mellemværende vedrørende defekte lamper.
• [virksomhed3] Ltd. bekræftede at have modtaget 20.000 GBP den 6. februar 2013 fra klageren på vegne af [virksomhed1] ApS.
• [person4] fra [virksomhed3] Ltd. bekræftede skriftligt, at selskabet havde fået udstedt en kreditnota med nummer [...03], hvoraf det fremgik, at betalingen blev modtaget gennem klageren.
• Kreditnotaen, dateret den 8. februar 2013, angav, at der var betalt 20.000 GBP for "discount due to delivery of [...]s with malfunctions" fra [virksomhed6] til [virksomhed3] Ltd.

På baggrund af den eksterne bekræftelse fra [virksomhed3] Ltd., klagerens overførsel af beløbet, og den efterfølgende udstedelse af en kreditnota, anså Landsskatteretten det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 20.000 GBP (svarende til 172.495,08 kr.) var et udlæg og dermed ikke skattepligtigt for klageren.

Hvad angår differencen på de resterende 27.504,92 kr., var der ikke fremlagt dokumentation, der godtgjorde, at beløbet kunne anses for udlæg eller andet i erhvervsmæssig henseende. Klageren havde endvidere oplyst, at beløbet ved en fejl ikke var blevet tilbageført. Retten anså derfor de 27.504,92 kr. for yderligere skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for indkomståret 2013, således at forhøjelsen af den personlige indkomst blev nedsat fra 200.000 kr. til 27.504,92 kr.

Lønoverførsler

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af lønoverførsler på 106.000 kr. i 2008, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1c. Beløbene var overført til klagerens og dennes ægtefælles bankkonti. Klageren påstod, at en del af overførslerne var lån, og at lønindkomsten skulle nedsættes. SKAT havde delvist godkendt et lån, men klageren mente, at et yderligere beløb også var et lån. Landsskatteretten fastslog, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlende overførsler var lån ud over det allerede godkendte, især i betragtning af den skærpede bevisbyrde, der gælder for interesseforbundne parter.