Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var fritaget for betaling af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2007 og 2008, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, 2. pkt., på grund af ejendommens stand. Klageren erhvervede ejendommen i lige sameje med sin søster pr. 1. januar 2007. Klageren var tilmeldt ejendommens adresse i Det Centrale Person Register i perioder i 2006-2009, men hævdede ikke at have boet der.
Ejendommen udviste et markant fald i vand- og varmeforbrug i 2007-2009 sammenlignet med tidligere år. En rapport fra klagerens forsikringsrådgiver af 16. februar 2010 og en rapport fra [virksomhed2] A/S Damage Control af 10. februar 2010 dokumenterede alvorlige skader:
Klagerens repræsentant i forsikringssagen udtalte desuden den 26. maj 2010, at skimmelskaden sandsynligvis var opstået allerede i 2007, måske endda i 2006.
Skattecenteret anså klageren for pligtig til at svare ejendomsværdiskat, idet de henviste til klagerens CPR-registrering på adressen. De fandt, at det fremlagte billedmateriale ikke var tilstrækkeligt til at anse ejendommen for ubebølig og krævede en embedslægeerklæring eller dokumentation for salg.
Klageren påstod nedsættelse af ejendomsværdiskatten til 0 kr. og argumenterede for, at ejendommen var ubebølig grundet mangelfuld vedligeholdelse, indtrængende regn, ubrugelige vandrør og en rustangrebet bærende jernbjælke. Klageren fastholdt, at han ikke havde boet på ejendommen i den omhandlede periode, og at CPR-registreringen var utilsigtet. Han anførte desuden, at der ikke var lovmæssigt grundlag for skattecenterets krav om specifik dokumentation for ubebølighed, og at vurderingen burde bero på en objektiv vurdering af ejendommens stand.
Landsskatteretten stadfæstede Skattecenterets afgørelse for indkomstårene 2007 og 2008, hvorefter klageren ikke blev fritaget for ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1].
Landsskatteretten henviste til Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, som fastslår, at ejendomsværdiskatten nedsættes forholdsmæssigt, hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig i hele indkomståret.
Retten bemærkede, at efter praksis (LSRM 1982, 23 og LSRM 1981, 20) kan en ejendom anses for uanvendelig som bolig, hvis:
Selvom rapporter fra klagerens forsikringsrådgiver og [virksomhed2] A/S Damage Control af 16. og 17. februar 2010 dokumenterede skimmelsvamp og tærede rør, fandt Landsskatteretten ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen var ubebølig i de pågældende indkomstår. Dette skyldtes især, at:
Klageren var derfor pligtig til at svare ejendomsværdiskat efter Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 4.

En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.



En boligejer klagede over at skulle betale ejendomsværdiskat for sin ejendom, som hun mente var ubeboelig på grund af alvorlige brandfarer. Efter en ombygning konstaterede brandvæsenet flere kritiske mangler ved ejendommen, som ejeren mente gjorde den til en usælgelig "brandfælde".
En inspektion fra brandvæsenet afdækkede følgende alvorlige problemer:
Boligejere i Hedensted Kommune modtager nu opkrævning for ejendomsbidrag for 2026, som dækker blandt andet renovation og rottebekæmpelse.
En ny analyse kortlægger geografisk ulighed i boligværdier og viser, at næsten halvdelen af ejerboligerne i landkommunerne vurderes til under en million kroner.
Kommunen og brandvæsenet meddelte, at rummene ikke burde anvendes til overnatning, før manglerne var udbedret, og at der ikke ville blive givet dispensation for den brandfarlige isolering. På trods af disse mangler var det oplyst, at ejeren selv boede på ejendommen.
Skattecentret fastholdt kravet om ejendomsværdiskat med den begrundelse, at ejeren faktisk beboede ejendommen, hvorfor den både stod til hendes rådighed og tjente som bolig.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Retten henviste til Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, som giver mulighed for nedsættelse af skatten, hvis en ejendom ikke kan tjene til bolig. Ifølge fast praksis kræver en fritagelse på grund af ubeboelighed, at ejendommen er i en meget dårlig stand, f.eks. hvor alle installationer er ødelagt, og forsyning af vand og el er afbrudt.
Landsskatteretten konkluderede, at de dokumenterede brandtekniske mangler ikke var tilstrækkelige til at anse ejendommen for ubeboelig i lovens forstand. Det afgørende var, at ejeren rent faktisk boede på adressen, hvilket beviste, at den kunne tjene som bolig. Derfor skulle der betales fuld ejendomsværdiskat.

Sagen omhandler en klagers pligt til at betale ejendomsværdiskat af en nyerhvervet ejendom, [adresse1], i indkomstårene ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over, at SKAT havde afvist at nedsætte ejendomsværdiskatten for en ejendom for indkomstårene 20...
Læs mere