Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om udeholdt indkomst, manglende lempelse for arbejde i udlandet, renteindtægter og ekstraordinær genoptagelse

Ekstraordinær genoptagelse

SKAT foretog en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007, da den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overskredet. SKAT begrundede genoptagelsen med, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette blev underbygget af, at klageren fik overført løn til en konto i et skattelyland (Jersey) og havde selvangivet indkomst som omfattet af Ligningsloven § 33 A, selvom han ikke opfyldte betingelserne. SKAT vurderede, at de havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da kundskabstidspunktet var den 27. juli 2011 (modtagelse af kontoudtog fra Jersey), og varsling skete den 14. december 2011. Den efterfølgende 3-måneders frist for afgørelse blev også overholdt, da afgørelsen for 2007 blev truffet den 7. marts 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter.

Vedrørende udeholdt indkomst

Retten fandt, at klageren havde modtaget løn indsat på konti i [finans1], Jersey, og [finans2] i det af SKAT angivne omfang. Da de indsatte beløb oversteg de selvangivne, og klageren ikke dokumenterede anden oprindelse, blev beløbene anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Vedrørende lempelse for arbejde i udlandet samt sømandsfradrag

Landsskatteretten fastslog, at klageren havde opholdt sig i Danmark i mere end de tilladte 42 dage, idet også brudte døgn medregnes, jf. SKATs oversigt og TfS 1997, 556. Klageren opfyldte derfor ikke betingelserne i Ligningsloven § 33 A for at opnå lempelse. Som en konsekvens heraf var klageren heller ikke berettiget til sømandsfradrag.

Vedrørende renteindtægter

Retten var enig med SKAT i, at klageren var skattepligtig af de tilskrevne renteindtægter på Jersey-kontoen, som fremgik af kontoudtogene. Disse renteindtægter var skattepligtige i medfør af Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Den indeholdte EU renteskat blev godskrevet i henhold til Kildeskatteloven § 60, stk. 1, litra h.

Vedrørende valutakurstab/-gevinster

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af kursgevinster og havde fradrag for kurstab i det af SKAT opgjorte omfang. Dette skyldtes, at løn indsat på USD-kontoen på Jersey skulle kursreguleres i henhold til Kursgevinstloven § 16, hvor indsætninger anses for anskaffelser og hævninger for afståelser. Klageren havde ikke bemærkninger til SKATs kursreguleringer.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Retten vurderede, at klagerens manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter indsat på de omhandlede konti måtte tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette begrundede en ekstraordinær genoptagelse, der suspenderede den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

SKAT havde overholdt 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da kundskabstidspunktet var den 27. juli 2011 (modtagelse af kontoudtog fra Jersey), og varsling skete den 14. december 2011. Ligeledes var 3-måneders fristen overholdt, da afgørelsen blev truffet den 7. marts 2012 efter varsling den 14. december 2011.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

Klagerens påstand

Klageren påstod principalt, at skatteansættelserne skulle nedsættes til det selvangivne, da overførslerne var til dækning af erhvervsmæssige udgifter og dermed ikke skattepligtige. Han henviste til Ligningsloven § 9 om skattefri refusion af rejseudgifter. Subsidiært påstod klageren, at indkomsten skulle lempes efter Ligningsloven § 33 A, da han opfyldte betingelserne for ophold uden for riget i mindst 6 måneder med begrænsede afbrydelser. Klageren fremhævede sin omfattende rejseaktivitet (ca. 300 rejsedage om året) og bekræftelse fra arbejdsgiveren. Klageren anførte desuden, at Skatteankestyrelsen ikke havde opfyldt officialprincippet.