Hævninger i selskab anset som yderligere løn - manglende dokumentation

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var truffet rettidigt. Dette skyldtes, at klageren var ejer af selskabet i de relevante indkomstår (2013 og 2014) og havde bestemmende indflydelse, hvilket medførte anvendelse af den udvidede frist for ordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 sammenholdt med Skattekontrolloven § 3b.

I realiteten lagde Landsskatteretten til grund, at hævningerne og overførslerne på selskabets konto var foretaget af klageren, da han som den eneste havde fuldmagt til kontoen i den relevante periode. Det påhvilede klageren at godtgøre, at beløbene var medgået til selskabets drift. Dette blev dog ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, da:

• En del af de fremlagte kvitteringer ikke havde erhvervsmæssig relevans.
• En del af kvitteringerne ikke var udstedt til selskabet.
• Der ikke var dokumenteret tilstrækkelig tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævninger og indsætninger.

Vedrørende udbetalinger til andre personer (person1 og person3) fandt Landsskatteretten, at beløbene havde passeret klagerens økonomi i kraft af hans status som hovedanpartshaver, og han skulle derfor beskattes heraf. Det blev ikke anset for dokumenteret, at der var tale om et tilgodehavende, der var tilbagebetalt til selskabet.

Dog blev to hævninger på 30.000 kr. hver i indkomståret 2013 (i alt 60.000 kr.) anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort som betaling af en erhvervsmæssig udgift. Dette skyldtes, at den fremlagte faktura var udstedt til selskabet, betalingen var sket til det korrekte kontonummer, og udgiften blev anset for erhvervsrelevant.

Beskatning som personlig indkomst

Landsskatteretten fastholdt, at beløbene skulle beskattes som personlig indkomst i stedet for aktieindkomst. Dette blev begrundet med, at klageren var ansat som direktør og havde forestået en del af selskabets aktivitet, og at de hævede beløb ikke oversteg en sædvanlig løn for hans arbejde. Desuden havde klageren ikke modtaget anden løn fra selskabet. Beskatningen skete i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Samlet set nedsattes forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med 60.000 kr. for indkomståret 2013, mens Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 blev stadfæstet.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Klageren gjorde gældende, at hævningerne i 2012 og 2013 var anvendt til selskabets driftsudgifter, såsom diesel og bropenge til chauffører, og at regnskabsmaterialet var overdraget til selskabets nye ejer. Alternativt hævdede klageren, at hævningerne var afdrag på lån, han personligt havde ydet til selskabet. For 2014 anførte klageren, at indsætningerne på hans private konto var refusion for erhvervsmæssige udlæg foretaget for hans brors selskab. Klageren fremlagde vidneerklæringer og gældsbreve, men ingen bogføringsbilag eller kvitteringer for de påståede udgifter.