Indberetningspligt for B-indkomst vedrørende købe- og tegningsretter - Ligningsloven § 7 H vs. § 28

Sagen vedrørte spørgsmålet om et selskabs indberetningspligt i relation til tildelte købe- og tegningsretter til medarbejdere. Kernen i sagen var, hvorvidt disse aktielønsordninger var omfattet af den gunstige beskatningsordning i Ligningsloven § 7 H eller den almindelige lønbeskatning efter Ligningsloven § 28.

Baggrund og SKATs afgørelse

Oprindeligt var aktielønsordningerne omfattet af Ligningsloven § 28, hvilket medførte lønbeskatning af værdien af retterne på udnyttelsestidspunktet. Selskabet ønskede dog at anvende Ligningsloven § 7 H med tilbagevirkende kraft for årene 2003-2005 i henhold til en overgangsregel. SKAT fastholdt selskabets indberetningspligt for B-indkomst, idet de ikke anså tildelingen af købe- og tegningsretter for omfattet af Ligningsloven § 7 H, men derimod af Ligningsloven § 28.

SKATs argumentation byggede på en vurdering af, at de anvendte udnyttelsesmetoder – "Cashless exercise", "Exercise and Sell to Cover" og "Quick settlement" – reelt udgjorde differenceafregning. Dette betød, at medarbejderen ikke blev reel ejer af aktierne, og at transaktionen var en samlet disposition, hvor medarbejderen modtog et kontant provenu uden selv at finansiere købet. SKAT henviste blandt andet til SKM2005.143LR.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten for selskabet påstod, at købe- og tegningsretterne skulle beskattes efter Ligningsloven § 7 H, og at SKATs pålæg om indberetningspligt under Skattekontrolloven § 7 A skulle ophæves. Hovedargumentet var, at der var sket faktisk levering af aktier, og at medarbejderne civilretligt opnåede ejerskab over aktierne, uanset finansieringsmetoden. Repræsentanten fremhævede, at:

• Civilretligt ejerskab blev etableret, og en person kan ikke sælge et aktiv, han/hun ikke ejer.
• Der er intet krav i Ligningsloven § 7 H om, at medarbejderen skal have ejet aktierne i en vis periode, hvilket blev bekræftet i forarbejderne til L 67 og SKM2006.471.LR.
• "Cashless exercise" og "Sell to Cover" indebar et låneforhold med en broker, hvor aktier blev solgt for at tilbagebetale lånet, hvilket ikke var det samme som differenceafregning, der ifølge repræsentanten indebærer kontant udbetaling uden levering af det underliggende aktiv.