Eftergivelse af studiegæld - Særlige sociale forhold - Inddrivelsesloven § 13, stk. 6

SKAT Inddrivelsescentret afslog ansøgningen med den begrundelse, at klageren ikke havde haft indkomst fra 2011 og frem, hvilket gjorde det umuligt at vurdere fremtidig betalingsevne. SKAT fandt heller ikke, at der forelå sociale eller andre forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse, jf. Inddrivelsesloven § 13, stk. 6. SKAT mente desuden, at en eftergivelse ikke ville medføre en varig forbedring af klagerens økonomiske situation, og at der potentielt var en betydelig friværdi i ægtefællens ejendom.

Klageren fastholdt sin påstand om eftergivelse og argumenterede for, at Inddrivelsesloven § 13, stk. 6 netop var indført for at dække situationer, hvor de almindelige eftergivelsesregler ikke passede, herunder for personer med svingende indkomster som kunstnere. Hun henviste til lovforarbejderne, der understregede, at bestemmelsen skulle gøre det lettere at opnå eftergivelse af studiegæld. Klageren påpegede, at hun oprindeligt lånte 77.250 kr., men at gælden var steget voldsomt, og at hun over 10 år havde betalt 539.019 kr., hvilket nedbragte gælden til 302.665 kr. i 2009. Hun mente, at hun under de tidligere gældende regler ville have opnået fuld eftergivelse i 2011. Klageren fremhævede også sin personlige historie med ulønnet arbejde, sygdom og familieforhold, samt at ægtefællens ejendom var særeje og ikke kunne belånes yderligere. Endelig argumenterede hun for, at den psykiske belastning af gælden og det faktum, at gælden ikke var opstået på grund af letsindighed, udgjorde særlige sociale hensyn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at det ikke var bestridt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for eftergivelse efter de generelle regler i Inddrivelsesloven § 13, stk. 1-4. Sagen skulle derfor vurderes efter Inddrivelsesloven § 13, stk. 6, som giver mulighed for eftergivelse, når "sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor".

Landsskatteretten henviste til forarbejderne til Inddrivelsesloven § 13, stk. 6, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor det vil være urimeligt at give afslag på eftergivelse, selvom der ikke foreligger økonomisk trang. Det blev også fremhævet, at der ikke er krav til hverken egen eller husstandens indkomst, og at ægtefællens indtægtsforhold normalt ikke vil blive tillagt vægt, hvis gælden i al væsentlighed er pådraget før samlivet.

Efter en samlet og konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige forhold, der kunne begrunde eftergivelse af klagerens studiegæld. Der blev især lagt vægt på:

• At klageren tidligere havde afdraget et betydeligt beløb, der oversteg den oprindelige hovedstol på studiegælden.
• Omstændighederne ved gældens opståen.
• Klagerens indtjeningsforhold, både tidligere, aktuelt og fremtidigt, herunder hendes alder og begrænsede jobmuligheder.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og imødekom klagerens anmodning om hel eftergivelse af den offentlige gæld.

Gældsstyrelsen vurderede også, at klagerens helbredsmæssige og sociale forhold, selvom de var belastende, ikke i særlig grad talte for eftergivelse efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6. Forarbejderne til denne bestemmelse angiver, at der skal være tale om forhold, der i højere grad end for andre lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige, og at en samlet vurdering skal foretages, hvor økonomiske forhold som udgangspunkt indgår.

Klageren fastholdt sin anmodning og fremhævede, at hendes indkomst sandsynligvis ikke ville stige væsentligt i fremtiden, og at gælden påvirkede hendes overskud og udvikling. Klageren fremlagde psykologjournaler, der bekræftede diagnoser og en barndom præget af vold, samt et opdateret budget:

Landsskatteretten stadfæstede Gældsstyrelsens afgørelse, idet den fandt, at klagerens økonomiske forhold var uafklarede, og at de helbredsmæssige og sociale forhold ikke i særlig grad talte for eftergivelse, især når gældens alder og størrelse samt de uafklarede økonomiske forhold blev inddraget i den samlede vurdering.