Indkomstskattepligt af gaver - manglende bevis for lån - grov uagtsomhed - ekstraordinær genoptagelse

Sagens formalitet

Landsskatteretten bemærkede, at klageren var omfattet af personkredsen med en forkortet ligningsfrist i henhold til den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, hvorefter varsling skulle ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. SKATs forslag til afgørelse blev sendt den 14. oktober 2013, hvilket var efter udløbet af den forkortede frist for begge indkomstår, men inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for indkomståret 2011. For indkomståret 2007 var varsling foretaget efter udløbet af den ordinære frist.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i denne bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber i Skattekontrolloven afsnit III. Da der ikke forelå en tilbagebetalingsforpligtelse, burde klageren have indset, at modtagelsen af beløbene havde skattemæssige konsekvenser. Klageren havde derfor handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om beløbene og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse. Dette betød, at varsling for indkomståret 2011 kunne ske inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og ansættelsen for indkomståret 2007 kunne foretages med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Der blev henvist til afgørelsen offentliggjort i SKM2015.633.ØLR.

Landsskatteretten konstaterede, at SKAT modtog tilstrækkelige oplysninger den 16. april 2013. Forslag til afgørelse blev sendt den 14. oktober 2013, og afgørelse den 10. januar 2014. Dermed var både 6-måneders og 3-måneders fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 overholdt.

Vedrørende begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 fandt Landsskatteretten, at SKAT havde opfyldt dette ved at henvise til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og anføre, at klageren kunne have handlet groft uagtsomt. Den formulering blev ikke anset for en fejl, der kunne medføre ugyldighed. Der blev henvist til SKM2015.689.VLR.

Angående påstanden om ugyldighed på grund af manglende partshøring bemærkede Landsskatteretten, at SKAT havde anført nye oplysninger fra gavegivers advokat i afgørelsen, som ikke var sendt i høring hos klageren. Dette blev anset for en sagsbehandlingsfejl. Dog fandt Landsskatteretten ud fra en konkret væsentlighedsbetragtning, at denne fejl ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da afgørelsen grundlæggende var baseret på de oplysninger, som SKAT allerede havde anført i forslaget til afgørelse. Der blev henvist til afgørelserne offentliggjort i SKM2006.677.HR og SKM2003.556.ØLR.

For indkomståret 2007 havde SKAT varslet en forhøjelse på 700.000 kr., men gennemført en forhøjelse på 710.000 kr. Da den faktiske forhøjelse ikke kunne indeholdes i den varslede forhøjelse, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen for indkomståret 2007 fra 710.000 kr. til 700.000 kr.

For indkomståret 2011 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse på 1.000.000 kr.

Klageren bestred også SKATs ret til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse. Klageren mente, at hun var omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold og derfor skulle have haft varsel inden den 1. juli 2013. Desuden hævdede klageren, at hun ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at SKAT havde overskredet den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede i november 2012 havde kendskab til hendes økonomiske forhold. Mest subsidiært gjorde klageren gældende, at to af beløbene var afgiftsfri gaver fra hendes mor i henhold til Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.