Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler beskatning af pengeoverførsler, som klageren modtog fra en ikke-beslægtet person i indkomstårene 2007 (710.000 kr.) og 2011 (1.000.000 kr.). SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med disse beløb, idet de blev anset for skattepligtige gaver i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Personskatteloven § 3, stk. 1.
Klageren gjorde gældende, at beløbene var lån, ikke gaver, og at der derfor ikke skulle ske beskatning. Han anførte, at der ikke var udstedt formelle lånedokumenter, men at det var almindeligt at udlåne penge på anfordringsvilkår mellem venner. Klageren argumenterede desuden for, at hvis beløbene skulle anses for gaver, opstod gavehensigten først i 2013, da gavegivers advokat meddelte, at gavegiver ikke var interesseret i at tilbagesøge lånene. Klageren fik først kendskab hertil i 2014, hvorfor en eventuel beskatning skulle periodiseres til indkomståret 2014 i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet.
Klageren bestred også SKATs ret til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2011. Han henviste til, at han var omfattet af den forkortede ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, og at han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Endvidere anførte klageren, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsmangler, herunder manglende partshøring om nye oplysninger fra gavegivers advokat, som SKAT havde modtaget forud for afgørelsen. Endelig gjorde klageren gældende, at forhøjelsen for indkomståret 2007 skulle nedsættes med 10.000 kr., da den faktiske forhøjelse på 710.000 kr. oversteg det varslede beløb på 700.000 kr.
SKAT fastholdt, at der var tale om skattepligtige gaver, da der ikke forelå dokumentation for en tilbagebetalingsforpligtelse. SKAT mente, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om beløbene, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse. SKAT afviste desuden, at der var væsentlige sagsbehandlingsmangler, idet de mente, at begrundelseskravet var opfyldt, og at de nye oplysninger fra gavegivers advokat ikke ændrede sagens grundlag væsentligt, ligesom de var modtaget for sent til fornyet høring inden for fristen. SKAT anerkendte dog, at der var en skrivefejl vedrørende beløbet for 2007.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde bevisbyrden for, at de modtagne beløb ikke var skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, stk. 1. Da der ikke forelå gældsbreve eller anden dokumentation, der kunne påvise en tilbagebetalingsforpligtelse for de overførte beløb på 710.000 kr. (2007) og 1.000.000 kr. (2011), havde klageren ikke løftet denne bevisbyrde. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren allerede på overførselstidspunktet måtte have indset, at der var tale om gaver. Beskatningstidspunktet for gaverne blev derfor fastsat til overførselstidspunktet i henhold til retserhvervelsesprincippet. Der blev henvist til afgørelserne offentliggjort i og .
Landsskatteretten bemærkede, at klageren var omfattet af personkredsen med en forkortet ligningsfrist i henhold til den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, hvorefter varsling skulle ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. SKATs forslag til afgørelse blev sendt den 14. oktober 2013, hvilket var efter udløbet af den forkortede frist for begge indkomstår, men inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 for indkomståret 2011. For indkomståret 2007 var varsling foretaget efter udløbet af den ordinære frist.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i denne bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber i Skattekontrolloven afsnit III. Da der ikke forelå en tilbagebetalingsforpligtelse, burde klageren have indset, at modtagelsen af beløbene havde skattemæssige konsekvenser. Klageren havde derfor handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om beløbene og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse. Dette betød, at varsling for indkomståret 2011 kunne ske inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og ansættelsen for indkomståret 2007 kunne foretages med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Der blev henvist til afgørelsen offentliggjort i SKM2015.633.ØLR.
Landsskatteretten konstaterede, at SKAT modtog tilstrækkelige oplysninger den 16. april 2013. Forslag til afgørelse blev sendt den 14. oktober 2013, og afgørelse den 10. januar 2014. Dermed var både 6-måneders og 3-måneders fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 overholdt.
Vedrørende begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 fandt Landsskatteretten, at SKAT havde opfyldt dette ved at henvise til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og anføre, at klageren kunne have handlet groft uagtsomt. Den formulering blev ikke anset for en fejl, der kunne medføre ugyldighed. Der blev henvist til SKM2015.689.VLR.
Angående påstanden om ugyldighed på grund af manglende partshøring bemærkede Landsskatteretten, at SKAT havde anført nye oplysninger fra gavegivers advokat i afgørelsen, som ikke var sendt i høring hos klageren. Dette blev anset for en sagsbehandlingsfejl. Dog fandt Landsskatteretten ud fra en konkret væsentlighedsbetragtning, at denne fejl ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da afgørelsen grundlæggende var baseret på de oplysninger, som SKAT allerede havde anført i forslaget til afgørelse. Der blev henvist til afgørelserne offentliggjort i SKM2006.677.HR og SKM2003.556.ØLR.
For indkomståret 2007 havde SKAT varslet en forhøjelse på 700.000 kr., men gennemført en forhøjelse på 710.000 kr. Da den faktiske forhøjelse ikke kunne indeholdes i den varslede forhøjelse, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen for indkomståret 2007 fra 710.000 kr. til 700.000 kr.
For indkomståret 2011 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse på 1.000.000 kr.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.


Sagen omhandlede, hvorvidt en række kontante indbetalinger på klagerens bankkonto i 2011, i alt 337.035 kr., skulle anses som skattepligtig indkomst eller som skattefrie lån. Klageren hævdede, at beløbene var rentefrie lån fra familiemedlemmer og venner, ydet for at finansiere opstarten af en restaurant, som klageren overtog i slutningen af 2011. Som dokumentation fremlagde klageren enslydende låneaftaler for hvert enkelt lån og henviste til den vietnamesiske kultur, hvor pengeudlån mellem familie og venner er almindeligt. Klageren fremlagde desuden dokumentation for påbegyndt tilbagebetaling af nogle af lånene, herunder en overførsel til en tredjepart og en overførsel efter SKATs afgørelse.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med det fulde beløb, idet de mente, at klageren ikke havde godtgjort, at midlerne stammede fra beskattede kilder. SKAT lagde vægt på, at der manglede objektiv dokumentation for pengestrømmene mellem långivere og klageren, da beløbene var indsat kontant, og långiverne ikke kunne dokumentere deres evne til at udlåne midlerne. SKAT fandt desuden låneaftalerne usædvanlige på grund af rentefrihed og den lange tilbagebetalingsfrist (til 2025). SKAT argumenterede for, at der skulle stilles skærpede krav til dokumentationen, da der var tale om lån mellem familiemedlemmer.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.
Klageren bestred også SKATs ret til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse. Klageren mente, at hun var omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold og derfor skulle have haft varsel inden den 1. juli 2013. Desuden hævdede klageren, at hun ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at SKAT havde overskredet den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede i november 2012 havde kendskab til hendes økonomiske forhold. Mest subsidiært gjorde klageren gældende, at to af beløbene var afgiftsfri gaver fra hendes mor i henhold til Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.

Sagen omhandler SKATs afgørelse om at anse indsætninger på klagerens bankkonti for skattepligtig indkomst i årene 2005-2...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der fik forhøjet sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 1...
Læs mereÆndring af ejendomsskattelov m.fl.: Eftergivelse af grundskyld i dødsboer, berostillelse af opkrævninger og justering af tilbagebetalingsordning