Landsskatteretten stadfæster fikseret lejeindtægt og renter som løn til hovedanpartshaver

Helårsboligen ([adresse1], [by1])

• Hovedanpartshaverforhold: Landsskatteretten lagde til grund, at [person2] var hovedanpartshaver i selskabet baseret på oplysninger fra SKAT og Erhvervsstyrelsen.
• Rådighed og beskatning: Da [person2] havde fast bopæl på adressen, og ejendommen ikke var udlejet til tredjemand, blev det lagt til grund, at hovedanpartshaveren havde rådighed over ejendommen. SKAT havde derfor med rette fikseret leje af ejendommen i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.
• Markedsleje: SKATs skønsmæssige ansættelse af markedslejen til 700 kr. pr. m2 i 2010 (reguleret for tidligere år) blev stadfæstet. Skønnet var baseret på sammenlignelige lejligheder i området og lejlighedens antagede rimelige stand. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre dette skøn.
• Lønfradrag: Det blev lagt til grund, at både [person1] og hovedanpartshaveren ([person2]) havde udført arbejde for selskabet, hvilket berettigede fradrag for yderligere løn. Selskabet blev derfor indrømmet fradrag, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, svarende til den fikserede lejeindtægt.

Sommerboligen ([adresse2], [by2])

• Rådighed og beskatning: Ejendommen havde ikke været udlejet til tredjemand, og det blev lagt til grund, at hovedanpartshaveren havde rådighed over og anvendt den. SKAT havde derfor med rette fikseret leje af ejendommen i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.
• Markedsleje: SKATs skønsmæssige ansættelse af den årlige markedsleje til 55.000 kr. blev stadfæstet. Skønnet tog højde for sammenlignelige sommerhuse, ringere beliggenhed, ukendt stand og nedslag for ikke-udlejede perioder. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre dette skøn.
• Lønfradrag: Med henvisning til det oplyste om [person1]s og [person2]s arbejde for selskabet, anså Landsskatteretten lejen for yderligere løn, og SKATs afgørelse om fradrag blev stadfæstet.

Forrentning af aktionærlån

• Armslængdeprincippet: Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 2 og Statsskatteloven § 4 og fastslog, at der skulle foretages en individuel fastsættelse af rentefoden under hensyntagen til lånets størrelse, løbetid, sikkerhed og låntagers kreditværdighed.
• Skønsmæssig ansættelse: I mangel af konkrete oplysninger om rentens fastsættelse og det foretagne lån, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over størrelsen af forrentningen af mellemværenderne med [person1] (diskontoen + 4 %). SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.
• Lønfradrag: SKATs afgørelse om at indrømme selskabet fradrag for den fikserede renteindtægt som yderligere løn til hovedanpartshaveren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, blev stadfæstet.

Klageren nedlagde påstand om, at selskabet ikke skulle beskattes af yderligere lejeindtægt, da hovedanpartshaveren ikke havde haft privat rådighed over sommerhuset. Subsidiært gjorde klageren gældende, at lejen maksimalt burde fikseres for sommermånederne, og at markedslejen burde ligge væsentligt under 215 kr. pr. m2 på grund af husets dårlige stand og manglende faciliteter.

Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt, og om den af SKAT fastsatte markedsleje var korrekt. Sagen involverede anvendelsen af Ligningsloven § 2 vedrørende armslængdeprincippet for transaktioner mellem interesseforbundne parter, samt Statsskatteloven § 4, litra b om skattepligt af lejeindtægter.