Landsskatteretten tilsidesætter skøn over prostitutionsindkomst men fastholder beskatning af fikseret lejeindtægt

Sagen omhandler en kvinde, der af SKAT blev forhøjet i indkomst for årene 2011-2013. Forhøjelserne vedrørte dels et skønsmæssigt ansat overskud fra prostitutionsvirksomhed og dels en fikseret lejeindtægt af en ejendom, som hun ejede i sameje med sin tidligere ægtefælle. Landsskatteretten skulle tage stilling til både de materielle spørgsmål og formelle indsigelser vedrørende ansættelsesfrister.

Spørgsmålet om prostitutionsvirksomhed

SKAT havde baseret en væsentlig indkomstforhøjelse for 2012 og 2013 på baggrund af annoncer i Avis1. SKAT antog, at klageren havde været aktiv i erhvervet siden marts 2012 med et gennemsnit på 4 klienter pr. dag. Klageren gjorde heroverfor gældende, at hun først startede i juni 2014 for at skaffe kapital til at starte som afhængighedsrådgiver. Hun dokumenterede sit forløb med blandt andet helbredsoplysninger (hofteskade), fravær fra geografiske områder via digitale spor og forklaringer om deling af kundenumre hos annonceudbydere.

Beskatning af fikseret leje

Klageren ejede 50 % af en ejendom, hvor hendes tidligere ægtefælle boede alene. SKAT havde fikseret en lejeindtægt svarende til markedslejen, da klageren havde overladt sin del af rådigheden over ejendommen til en nærtstående. Klageren argumenterede for, at hun fortsat benyttede huset ved besøg i området, og at ejendommens stand var så dårlig, at den ikke kunne udlejes til markedsleje.

Formelle forhold og ansættelsesfrister

Klageren mente, at hun var omfattet af den korte 2-årige ansættelsesfrist i Bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1. Retten konstaterede dog, at da hun var registreret med selvstændig virksomhed (restaurant og senere rådgivning), havde hun ikke "enkle økonomiske forhold" jf. Bekendtgørelsens § 2. Dermed var SKATs ændringer rettidige inden for den almindelige 3-årige frist i Skatteforvaltningsloven § 26.