Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt en sygeplejerskestuderende (klageren) var skattepligtig af overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed, som var registreret i hendes navn. Klageren gjorde gældende, at hun alene havde fungeret som stråmand for sin bror, der reelt drev virksomheden, fordi han havde en tidligere skattegæld og ikke selv kunne registrere en ny virksomhed.
Klageren havde underskrevet registreringspapirerne for virksomheden og oprettet en bankkonto i virksomhedens navn. Hun hævdede dog, at hun overlod driften, Nem-ID og adgang til kontoen til sin bror og ikke selv havde kendskab til eller modtog penge fra virksomheden. Broren bekræftede i en skriftlig erklæring, at han var den reelle drivkraft og påtog sig det fulde ansvar.
SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 369.064 kr., da hun var den formelt registrerede ejer. Skatteankenævnet stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at klageren var den ansvarlige indehaver ifølge CVR-registeret og som kontohaver i banken.
Landsskatteretten fandt, at bevisbyrden for, at klageren ikke var den reelle ejer, påhvilede hende. Retten konkluderede, at hun ikke havde løftet denne bevisbyrde, da de formelle registreringer vejede tungest. Hun blev derfor anset for skattepligtig af virksomhedens overskud. Dog blev det skattepligtige overskud nedsat til 126.715 kr., da retten godkendte yderligere fradrag for dokumenterede løn- og driftsomkostninger, som SKAT havde accepteret under klagesagen.
Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Når en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Retten fandt, at det påhvilede klageren at bevise, at hun ikke var den reelle ejer af virksomheden, og at overskuddet derfor ikke skulle beskattes hos hende. Bevisbyrden for, at midler indgået på en konto ikke er skattepligtig indkomst, ligger hos skatteyderen, jf. praksis som i SKM 2008.905 H.
Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:
Selvom klageren og hendes bror forklarede, at hun blot var en stråmand, og at broren drev virksomheden alene, var dette ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte de formelle registreringer. At broren, som ansat direktør, underskrev ansættelseskontrakter, blev anset for at ligge inden for en direktørs normale beføjelser og fritog ikke klageren for ansvaret som ejer.
Landsskatteretten anerkendte dog, at der skulle gives fradrag for yderligere dokumenterede driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a. SKAT havde under sagens behandling tiltrådt yderligere fradrag.
Den skønsmæssige forhøjelse blev derfor nedsat som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Oprindelig skønsmæssig forhøjelse | 369.064 |
| Fradrag for yderligere lønudgifter | -206.174 |
| Fradrag for yderligere driftsomkostninger | -36.175 |
| Endeligt skattepligtigt overskud | 126.715 |
Landsskatteretten ændrede således Skatteankenævnets afgørelse og nedsatte den skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst til 126.715 kr.

Ejeren af et selskab var ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, berettiget til at klage over en afgørelse, som Skattestyrelsen havde truffet over for selskabet.



Sagen omhandler en klager, der drev en personligt ejet virksomhed med både en købmandsbutik og en transportvirksomhed. SKAT indledte en kontrol af virksomheden efter at have modtaget oplysninger om levering af transportydelser, som ikke var selvangivet. Klageren havde kun selvangivet overskud fra købmandsbutikken.
SKAT anmodede om regnskabsmateriale for transportvirksomheden, men modtog ikke fuld dokumentation. På baggrund af indhentede bankkontoudtog, afregningsbilag fra samarbejdspartnere ([virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S og [virksomhed4]) samt udskrift af kreditorkonto fra [virksomhed2] A/S, opgjorde SKAT omsætningen for transportdelen for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2016. For udgifter godkendte SKAT dokumenterede beløb og foretog en skønsmæssig ansættelse af yderligere drifts- og leasingudgifter i perioder med manglende dokumentation. De skønnede udgifter blev beregnet som en procentdel af omsætningen (5,12% for udgifter ekskl. moms og 3,69% for leasingudgifter).
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.
Retten i Viborg har omstødt Landsskatterettens afgørelse i en sag om en landmands brug af ejendomme som sikkerhed for et selskabs driftskredit.
Klageren forklarede, at en unavngiven bekendt havde drevet transportvirksomheden i klagerens navn, da denne person ikke selv kunne oprette en bankkonto, og at klageren havde givet vedkommende adgang til NemID og koder til indberetning. SKAT afviste denne forklaring, da klageren var den registrerede ejer, og der ikke var dokumenteret et fuldmagtsforhold eller en overdragelse af råderetten over virksomheden.
SKAT fandt desuden, at 47 indsendte fakturaer fra [virksomhed5] ApS var fiktive, baseret på følgende observationer:
SKAT forhøjede klagerens overskud af virksomhed med følgende beløb:
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2014 | |||
| Yderligere overskud af virksomhed | 183.942 kr. | Nedsættes | Stadfæstelse |
| Indkomståret 2015 | |||
| Yderligere overskud af virksomhed | 1.797.281 kr. | Nedsættes | Stadfæstelse |

Sagen omhandlede en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2012-2014, hvor SKAT havde forhøjet hans personlige indko...
Læs mere
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 311.413 kr., baseret på udeklarerede ba...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning