Registreret ejer af enkeltmandsvirksomhed anset for skattepligtig trods stråmandskonstruktion

Sagen omhandlede, hvorvidt en sygeplejerskestuderende (klageren) var skattepligtig af overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed, som var registreret i hendes navn. Klageren gjorde gældende, at hun alene havde fungeret som stråmand for sin bror, der reelt drev virksomheden, fordi han havde en tidligere skattegæld og ikke selv kunne registrere en ny virksomhed.

Klageren havde underskrevet registreringspapirerne for virksomheden og oprettet en bankkonto i virksomhedens navn. Hun hævdede dog, at hun overlod driften, Nem-ID og adgang til kontoen til sin bror og ikke selv havde kendskab til eller modtog penge fra virksomheden. Broren bekræftede i en skriftlig erklæring, at han var den reelle drivkraft og påtog sig det fulde ansvar.

SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 369.064 kr., da hun var den formelt registrerede ejer. Skatteankenævnet stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at klageren var den ansvarlige indehaver ifølge CVR-registeret og som kontohaver i banken.

Landsskatteretten fandt, at bevisbyrden for, at klageren ikke var den reelle ejer, påhvilede hende. Retten konkluderede, at hun ikke havde løftet denne bevisbyrde, da de formelle registreringer vejede tungest. Hun blev derfor anset for skattepligtig af virksomhedens overskud. Dog blev det skattepligtige overskud nedsat til 126.715 kr., da retten godkendte yderligere fradrag for dokumenterede løn- og driftsomkostninger, som SKAT havde accepteret under klagesagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Når en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Retten fandt, at det påhvilede klageren at bevise, at hun ikke var den reelle ejer af virksomheden, og at overskuddet derfor ikke skulle beskattes hos hende. Bevisbyrden for, at midler indgået på en konto ikke er skattepligtig indkomst, ligger hos skatteyderen, jf. praksis som i SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Virksomheden blev oprettet i klagerens navn med hendes underskrift.
• Virksomhedens bankkonto var oprettet i hendes navn, og hun havde adgang til midlerne.

Selvom klageren og hendes bror forklarede, at hun blot var en stråmand, og at broren drev virksomheden alene, var dette ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte de formelle registreringer. At broren, som ansat direktør, underskrev ansættelseskontrakter, blev anset for at ligge inden for en direktørs normale beføjelser og fritog ikke klageren for ansvaret som ejer.