Skattepligt af gave - manglende dokumentation for låneforhold mellem brødre

Sagen omhandler, hvorvidt større pengeoverførsler fra klagerens bror i indkomstårene 2006 og 2007 skal anses som skattepligtige gaver eller som lån med tilbagebetalingspligt. Klageren, der var arbejdsløs i de pågældende år, modtog 1.969.000 kr. i 2006 og 2.050.000 kr. i 2007 fra sin bror og dennes selskaber. Beløbene blev indsat på klagerens tidligere samlevers bankkonto, da klageren ikke havde et Dankort.

Klageren forklarede, at overførslerne var en del af en mundtlig låneaftale med broderen, der skulle finansiere køb og istandsættelse af en ejendom samt løbende privatforbrug. Det blev aftalt, at lånet skulle indfries på broderens anfordring, og at klageren ikke måtte pantsætte ejendommen udover et realkreditpantebrev. Klageren fremlagde en opgørelse, der viste en samlet gæld på 6.819.000 kr. ultimo 2007 og påstod, at han havde tilbagebetalt 6.768.000 kr. i 2008, primært gennem aktieoverførsler og mellemregninger i selskaber, da broderen fik likviditetsproblemer.

SKAT og Skatteankenævnet forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med de modtagne beløb, idet de fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var tale om reelle lån. De lagde vægt på, at der ikke forelå skriftlige låneaftaler med vilkår for afvikling eller forrentning, at der ikke var ført en løbende registrering af mellemværendet, og at klagerens økonomiske situation (arbejdsløshed og negativt privatforbrug) gjorde det usandsynligt, at han kunne tilbagebetale beløbene. Desuden blev det anført, at de påståede tilbagebetalinger i 2008 var komplekse og involverede selskaber, og at dokumentationen herfor var mangelfuld. Skatteankenævnet mente, at broderen havde haft til hensigt at yde en gave.

Klageren fastholdt, at mundtlige låneaftaler er gyldige, især mellem nærtstående, og at tilbagebetalingerne i 2008 beviste låneforholdet. Han fremhævede pantsætningsforbuddet som sikkerhed for broderen og anførte, at broderen på tidspunktet for lånene ikke havde grund til at tvivle på klagerens evne til at tilbagebetale, især med udsigt til fortjeneste ved salg af ejendommen. Klageren argumenterede for, at pengestrømmen frem og tilbage passede præcist, hvilket ville være atypisk for gaver, og at broderen sikrede sine penge via negativ pledge.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten definerer en gave som en hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af et formuegode, der erlægges på giverens bekostning med gavehensigt og som ikke sker til opfyldelse af en retspligt. Hvis gavemodtageren ikke er omfattet af Boafgiftsloven § 22, skal værdien af gaven indkomstbeskattes i medfør af Statsskatteloven § 4, litra c.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, og SKAT kan kræve oplysninger om formue og privatforbrug i henhold til og . Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. . Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at konstaterede indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, jf. .