Landsskatterettens afgørelse om afskrivninger, oplysningspligt og hæftelse for A-skat/AM-bidrag

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag vedrørende fri bil og fødselsdagsudgifter for [person2]

Selskabet havde stillet en bil til rådighed for [person2] til privat anvendelse fra juli 2007 og frem, og havde afholdt udgifter til [person2]s 80-års fødselsdag (36.707 kr.) samt et gavekort (1.000 kr.). SKAT opkrævede ikke-indeholdt AM-bidrag og A-skat for disse ydelser, idet de anså [person2] for lønmodtager og ydelserne som skattepligtige naturalier, jf. Ligningsloven § 16. SKAT mente, at selskabet havde udvist forsømmelighed og bevirket en urigtig ansættelse af [person2]s indkomst, og opkrævede derfor beløbene med tilbagevirkende kraft, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Selskabet bestred hæftelsen og gjorde gældende, at [person2] ikke var lønmodtager, men alene havde ydet assistance som arkitekt. Derfor var vederlaget honorar, og selskabet hæftede ikke for A-skat og AM-bidrag. Subsidiært anførte selskabet, at der ikke var hjemmel til at pålægge indeholdelse, da [person2] ikke havde modtaget kontant vederlag. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse forholdet som et tjenesteforhold, da selskabet ikke havde instruktionsbeføjelse over [person2]. Vederlag i form af fri bil uden for tjenesteforhold er ikke A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 modsætningsvist. Selskabet var derfor ikke indeholdelsespligtig, jf. Kildeskatteloven § 46 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Vedrørende fødselsdagsudgifterne og gavemønten fandt Landsskatteretten, at der var tale om udlodning til [person3], jf. Ligningsloven § 16 A, da udgifterne ikke var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6. Selskabet hæftede derfor heller ikke for A-skat og AM-bidrag af disse beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de påklagede punkter:

Bygningsafskrivninger på [byggeri1] (2008 og 2009)

Landsskatteretten afviste punkterne vedrørende forhøjelser af selskabsindkomsten med ikke-godkendte bygningsafskrivninger (183.674 kr. i 2008 og 612.834 kr. i 2009), indretningsomkostninger (126.761 kr. i 2009) og afskrivninger på indretning/driftsmidler (53.975 kr. i 2009). Afvisningen skyldtes, at selskabet alene påklagede SKATs begrundelse for forhøjelsen og ikke selve beløbsforhøjelsen, hvilket ikke er et forhold omfattet af Skatteforvaltningsloven § 41.

Oplysningspligt om værdi af fri bolig til [person3]

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse om pålæg af oplysningspligt for værdi af fri bolig fra august 2010 og fremefter. Retten henviste til en tidligere afgørelse (j.nr. 12-02018), hvor det var fastslået, at [byggeri1] ikke var stillet til rådighed for [person3] i 2010. Selskabet var derfor ikke oplysningspligtig af værdien af fri bolig stillet til rådighed for [person3] i 2010 og frem.

Indberetningspligt for beløb udbetalt til [person1] i 2009

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet skulle indberette honoraret på 6.600 kr. til [person1] som bidragspligtig B-indkomst. Retten fandt, at der var en formodning for, at beløbet var betaling for en arbejdsydelse, da [person1] ikke havde udstedt faktura eller leveret materialet, og selskabet havde indkøbt materialet og udstedt kvittering for udbetalingen.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag vedrørende fri bil og fødselsdagsudgifter for [person2]

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse om hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse forholdet mellem selskabet og [person2] som et tjenesteforhold, da selskabet ikke havde instruktionsbeføjelse, og [person2]s arbejdsområde faldt uden for selskabets kernekompetence. Vederlag i form af fri bil uden for et tjenesteforhold er ikke A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 modsætningsvist. Selskabet var derfor ikke indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 46 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

For så vidt angår udgifterne til [person2]s fødselsdag og gavemønt, fandt Landsskatteretten, at der var tale om udlodning til [person3], jf. Ligningsloven § 16 A, da udgiften ikke blev anset for afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. Statsskatteloven § 6. Selskabet hæftede derfor ikke for manglende A-skat og AM-bidrag af dette beløb.

Diverse udgifter vedrørende ejendommen

Selskabet havde afholdt udgifter til forbrugsafgifter, ejendomsskat og diverse vedligeholdelse vedrørende ejendommen, der var stillet til rådighed for direktøren. SKAT anså disse udgifter for yderligere løn til direktøren, da de normalt påhvilede lejeren. SKAT beregnede den samlede A-indkomst og den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat som følger:

SKAT henviste til Ligningsloven § 16, stk. 9 for ejendomsskat og til, at betaling af ansattes private udgifter er A-indkomst. Selskabet skulle indeholde A-skat jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidrag jf. dagældende Arbejdsmarkedsbidragslov § 11. Da direktøren ikke havde skattekort, skulle der indeholdes en højere procentsats jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7. Selskabet bestred, at udgifterne var løn, og at det havde handlet forsømmeligt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Fri bil

Selskabet havde i 2010 indregistreret en Mercedes-Benz, som SKAT anså for stillet til rådighed for direktøren. Værdien af fri bil blev beregnet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 med udgangspunkt i 75% af nyvognsprisen (1.565.136 kr.), da det var fjerde indkomstår efter første indregistrering. Den skattepligtige værdi for perioden 1. maj 2010 til 31. december 2010 blev opgjort til 218.684 kr.

SKAT beregnede den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for 2010 som følger:

SKAT henviste til Kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 22 for, at fri bil er A-indkomst, og til indeholdelsespligten jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslov § 11. Selskabet bestred, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, og at det havde handlet forsømmeligt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Hæftelse

SKAT fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og henviste til Kildeskatteloven § 69 og dagældende Arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, samt SKM2008.613.HR. Selskabet bestred forsømmelighed og hæftelse. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse om hæftelse.