Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende kapitalafkast i virksomhedsordning

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Klageren havde anvendt virksomhedsordningen, og finansielle aktiver udgjorde en betydelig del af de samlede aktiver (89,3 % i 2009 og 99,1 % i 2010). Klageren anmodede om at få nedsat det beregnede kapitalafkast og tilsvarende forøget det opsparede overskud i virksomhedsordningen.

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun kan ændres, hvis der sker ændringer i virksomhedens indkomst, hvilket ikke var tilfældet ved ændring af kapitalafkastet. SKAT henviste til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 og Landsskatterettens styresignal SKM2011.810.SKAT, som ifølge SKAT ikke omfattede overskudsdisponering.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at den for høje beregning af kapitalafkastet var til ugunst for klageren, da det tvang klageren til at betale topskat af afkast fra finansielle aktiver, som ikke kunne opspares i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 4. Repræsentanten henviste til, at problemstillingen var identisk med en tidligere kendelse fra Landsskatteretten, offentliggjort som SKM2013.767.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i sagen. Dette var i overensstemmelse med SKATs styresignal offentliggjort i SKM2011.810.SKAT, som angiver, at forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2006 og 2008-2010 kan give grundlag for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27.

Landsskatteretten bemærkede, at:

• Tvangshævning af kapitalafkastet som følge af finansielle aktiver i kapitalafkastgrundlaget er specifikt nævnt i styresignalet som et tilfælde, hvor en for høj kapitalafkastsats har medført en for høj skatteberegning.
• Klagerens opsparingsmuligheder i virksomhedsordningen for de omhandlede indkomstår var begrænset på grund af finansielle aktiver, jf. Virksomhedsskatteloven § 4.
• Det "tvangshævede" kapitalafkast skulle have været mindre, hvilket ville have muliggjort yderligere opsparing i virksomhedsordningen, hvis kapitalafkastsatsen ikke var beregnet for højt.
• En lignende sag, afgjort ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i , gav medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter , og var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til .