Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af overskud i frisørvirksomhed grundet manglende bogføring og utilstrækkeligt regnskabsgrundlag

Landsskatteretten bemærker, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til SKAT, jf. Skattekontrolloven § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de fastsatte regler, jf. Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, som krævet af bogføringsloven.

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene til regnskabsgrundlaget, da der ikke var foretaget daglig og effektiv kasseafstemning. Den registrerede kassebeholdning på 82.574 kr. pr. 29. december 2012 blev anset for urealistisk høj i forhold til den selvangivne omsætning på 139.632 kr. Derudover var der bogført kontante betalinger på kassekontoen, som reelt var betalt via banken. På denne baggrund var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

SKATs skøn var baseret på de kalendere, der blev medtaget under kontrolbesøget. Klageren havde ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at kalenderne ikke udgjorde et underliggende regnskab. Landsskatteretten lagde vægt på, at SKATs opgørelse stemte overens med det antal kunder, klageren selv havde oplyst at kunne betjene på en dag. Desuden blev det bemærket, at der i salonen var fundet en decideret tidsbestillingskalender, hvilket yderligere understøttede, at de omstridte kalendere ikke udelukkende var til tidsbestilling. SKATs anvendelse af kalenderne som grundlag for skønsudøvelsen blev anset for berettiget, med henvisning til SKM2003.312.ØLR.

Vedrørende privatforbrugsberegningen fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han havde modtaget 10.000 USD fra sin fader. Beløbet kunne derfor ikke indgå i privatforbrugsberegningen, jf. praksis i blandt andet SKM2017.534.ØLR. Efter SKATs forhøjelse af virksomhedens overskud udgjorde klagerens privatforbrug 414.019 kr. Dette skøn blev anset for at være underbygget af FU10-undersøgelsen fra Danmarks Statistik, som viste et gennemsnitligt privatforbrug for 2 voksne med børn på 441.039,8 kr. i årene 2010-2014.

Landsskatteretten fandt på baggrund af ovenstående, at der ikke var grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud. SKATs afgørelse blev herefter stadfæstet.

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

SKATs afgørelse var baseret på en minutiøs gennemgang af kalenderne, der viste en betydeligt højere omsætning end den selvangivne. SKAT fremhævede også manglende daglige kasseafstemninger, lav selvangiven omsætning i forhold til kalenderne, og et lavt beregnet privatforbrug for husstanden, som yderligere begrundelse for den skønsmæssige forhøjelse.