Landsskatterettens afgørelse om betaling af ejendomsværdiskat for nybyggeri trods fejlagtig vejledning fra SKAT

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der skulle betales ejendomsværdiskat i 2012.

Retten lagde vægt på følgende juridiske forhold:

• Efter Ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2 skal ejeren betale ejendomsværdiskat, når et nybyggeri er vurderet som færdigbygget ved ejendomsvurderingen den 1. oktober i året før indkomståret.
• Da ejendommen var vurderet pr. 1. oktober 2011, indtrådte skattepligten objektivt set i 2012.

Vedrørende spørgsmålet om berettiget forventning udtalte flertallet:

"Meddelelsen fra SKAT har ikke haft betydning for en efterfølgende skattemæssig disposition. Der anses derfor ikke at foreligge en berettiget forventning. Konsekvensen af SKATs meddelelse var, at ægteparret først i marts 2012 fik kendskab til, at de skulle betale ejendomsværdiskat i 2012, i stedet for i januar 2012."

Retten fandt således, at da ejendommen allerede var færdigbygget og beboet (den skattemæssige disposition), da SKAT afgav de forkerte oplysninger, kunne oplysningerne ikke have haft bestemmende indflydelse på klagernes valg. Et mindretal i retten ønskede at give klageren medhold under henvisning til, at parret havde handlet i tillid til de gentagne forkerte oplysninger fra SKAT.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Den 3. april 2013 traf SKAT imidlertid en ny afgørelse, hvor klagerens aktieindkomst for indkomståret 2011 blev forhøjet med de 29.540 kr. SKAT henviste til Ligningsloven § 16a, stk. 1 og anførte, at udbytterne skulle beskattes som aktieindkomst og indberettes i rubrik 68, da der ikke var indeholdt udbytteskat.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at skatteansættelsen skulle nedsættes, idet klageren mente at kunne støtte ret på et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger. Dette skyldtes SKATs første afgørelser og rådgivning, som klageren havde indrettet sig efter. Klageren henviste til Den Juridiske Vejledning 2011, A.A.4, og de almindelige forvaltningsretlige regler om condictio indebiti (reglerne om tilbagebetaling).

Klageren fremhævede desuden, at SKATs eget udaterede notat bekræftede en fejl i marts 2012 ved overførsel af data til årsopgørelsen, hvor udbytte fra obligationsbaserede investeringsforeninger fejlagtigt var konteret, hvilket i mange tilfælde havde medført fejlagtig godskrivning af udbytteskatter, der ikke var betalt. Klageren påpegede også, at SKAT selv havde selvangivet for klageren.