Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i sin personlige virksomhed for indkomstårene 2016-2018, samt spørgsmålet om Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over indkomstårene 2014 og 2015 på ny. Klageren drev en virksomhed, der oprindeligt var en bilhandel, men som efter en personlig konkurs i 2012 ændrede karakter til at omfatte ankesager for klageren selv og dennes selskaber samt bogførings- og rådgivningsvirksomhed. Virksomheden har udvist betydelige underskud fra 2012 og frem.
Klageren anførte, at hans virksomhed skulle ses i sammenhæng med hans øvrige selskaber, og at de samlede skattepligtige indkomster over en længere årrække var positive. Han henviste til en sammenlignelig sag, SKM2017.353.LSR, hvor Landsskatteretten godkendte fradrag for underskud i en kunstnerisk virksomhed baseret på udsigten til overskud i efterfølgende år. Klageren argumenterede også for, at han var i en retlig vildfarelse, da han valgte at få sagen for 2014-2015 behandlet af Skatteankenævnet, og at Skattestyrelsen havde vejledt ham om muligheden for at få alle år (2014-2018) behandlet samlet af Landsskatteretten.
Skattestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, da den ikke var rentabel og ikke havde udsigt til at blive det. De henviste til, at virksomheden havde udvist vedvarende underskud siden 2006, og at den havde skiftet karakter i 2012. Skattestyrelsen afviste, at klagerens øvrige indkomster eller selskabsforhold var relevante for vurderingen af den personlige virksomheds erhvervsmæssighed. Vedrørende klageadgangen for 2014-2015 trak Skattestyrelsen deres tidligere udtalelse tilbage og anførte, at sagen var endeligt afgjort af Skatteankenævnet i henhold til etledsklagesystemet i Skatteforvaltningsloven § 35f.
Landsskatteretten behandlede to hovedspørgsmål: klagerens adgang til at få behandlet indkomstårene 2014 og 2015 på ny af Landsskatteretten, samt hvorvidt klagerens virksomhed var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2016-2018.
Landsskatteretten afviste klagepunktet vedrørende indkomstårene 2014 og 2015. Dette skyldtes, at klageren tidligere havde valgt at få sagen afgjort af et skatteankenævn. I henhold til Skatteforvaltningsloven § 35b, stk. 5 kan en klager vælge Landsskatteretten, men valget er endegyldigt. Skatteforvaltningsloven § 35f fastslår et etledsklagesystem, hvor afgørelser truffet af skatteankenævn ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det blev lagt til grund, at klageren selv havde anmodet om og deltaget i mødet med skatteankenævnet, og at det derfor måtte have stået klart, at sagen ville blive afgjort der. Klagerens påstand om retlig vildfarelse eller Skattestyrelsens eventuelt ukorrekte vejledning under sagsbehandlingen af de senere år kunne ikke ændre dette, da Skatteankestyrelsen gentagne gange havde vejledt korrekt om klageproceduren.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens virksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2016-2018, og at der derfor ikke kunne godkendes fradrag for underskud. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde ændret karakter i 2012, da klageren gik personligt konkurs, og virksomhedens navn og branchekode blev ændret. Derfor kunne tidligere års overskud ikke tillægges betydning ved vurderingen af erhvervsmæssighed i de påklagede år. Vurderingen af erhvervsmæssighed foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor udsigten til en rimelig fortjeneste er afgørende, jf. TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
Samlet set fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke var etableret med udsigt til at opnå et positivt resultat efter afskrivninger, finansiering og driftsherreløn. Derfor blev fradrag for underskud nægtet for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.



Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en personligt drevet konsulentvirksomhed for indkomstårene 2016 og 2017. Virksomheden, der blev registreret i 1979, har siden 2011 opereret under navnet [virksomhed1] med branchekoder for virksomhedsrådgivning, IT-konsulentbistand og reklamebureauvirksomhed. Klageren modtager pension sideløbende med driften af virksomheden.
Virksomheden har ifølge klageren arbejdet med flere forskellige serviceydelser, herunder erhvervsservice ved opstart af virksomheder ([x1]), service omkring elektroniske [x2] investeringer i Norden, salg af energioptimeringsløsninger (oprindeligt via [virksomhed3], senere [virksomhed4]), samt [x3] scanning og andre [sektoren] løsninger med kunstig intelligens. Klageren har forklaret, at mange af projekterne har været præget af lange forløb, forsinkelser, partnerændringer, opkøb af samarbejdspartnere eller konkurser, hvilket har forhindret realisering af indtægter.
Ejeren af et selskab var ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, berettiget til at klage over en afgørelse, som Skattestyrelsen havde truffet over for selskabet.
Her findes de gældende satser og beløbsgrænser for konkursbeskatning af selskaber og fysiske personer for de kommende to år.
Virksomheden har haft en nettoomsætning på 0 kr. i alle regnskabsår fra 2010 til 2018. Dette har resulteret i konstante underskud, som vist i tabellen nedenfor:
| År | Skattemæssigt resultat (kr.) |
|---|---|
| 2010 | -62.000 |
| 2011 | -75.179 |
| 2012 | -85.056 |
| 2013 | -110.240 |
| 2014 | -52.390 |
| 2015 | -63.416 |
| 2016 | -22.681 |
| 2017 | -17.641 |
Det samlede selvangivne underskud for perioden 2010-2017 udgjorde 488.603 kr.
Både Skatteankenævnet (for indkomstårene 2011-2012) og Landsskatteretten (for indkomstårene 2013-2015) har tidligere afgjort, at klagerens virksomhed ikke blev drevet erhvervsmæssigt. Begrundelsen var den beskedne omsætning og manglende udsigt til rentabilitet.
Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud på 22.681 kr. for 2016 og 17.641 kr. for 2017. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at virksomheden ikke opfyldte kravene til erhvervsmæssig drift, herunder rentabilitetskravet (konstante underskud siden 2010) og intensitetskravet (beskeden/ingen omsætning). Der var ikke fremlagt budgetter eller lignende, der kunne sandsynliggøre fremtidig overskudsgivende drift.
Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og berettiget til fradrag. Klageren argumenterede for, at de lange forløb og manglende indtægter skyldtes eksterne faktorer som forsinkelser i udrulning af IT-platforme, opkøb af samarbejdspartnere, konkurser og lange beslutningsprocesser i de segmenter, virksomheden opererede i. Klageren fremhævede den store arbejdsindsats og igangværende projekter, herunder et nyt varmepumpekoncept, som forventedes at generere indtægter i slutningen af 2019. Klageren mente, at virksomheden havde opbygget en solid base, der nu var klar til at give indtægter efter en lang produktudviklingsfase.

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en personligt drevet network marketing virksomhed for indkoms...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens konsulentvirksomhed blev anset for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2015 og 2...
Læs mereNyt lovforslag skal gøre det lettere at overdrage virksomheder til medarbejdere og fremme grøn strøm i andelsselskaber