Afslag på omkostningsgodtgørelse i sag om registreringsafgift - manglende medvirken af læge retsmedlemmer

Det blev fastslået, at den oprindelige sag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klagerens bil var afgiftspligtig efter Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. Ifølge bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 (med senere ændringer), specifikt § 1, nr. 106, behandles klager over afgørelser vedrørende registreringsafgiftsloven – bortset fra specifikke undtagelser som Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 2 og 3, Registreringsafgiftsloven § 7 og Registreringsafgiftsloven § 7a, Registreringsafgiftsloven § 2, Registreringsafgiftsloven § 3, stk. 1-3, Registreringsafgiftsloven § 4 (omfattende §§ 4-6) og Registreringsafgiftsloven § 8 – uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Da den konkrete sag faldt uden for disse undtagelser, blev den korrekt behandlet uden læge retsmedlemmer.

Selvom sætningen "sager om registrering af køretøjer" først blev indført i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 ved lov nr. 545 af 26. maj 2010, som trådte i kraft den 1. juli 2010 (efter klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse), fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om tilbagevirkende kraft. Dette skyldtes, at den gældende retstilstand før lovændringen allerede indebar, at der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager ved Landsskatteretten vedrørende told- og skatteforvaltningens afgørelser efter Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. Dette fremgik af bemærkningerne til lovforslag L54 (folketingssamling 2005-2006) og lovforslag 149 (folketingssamling 2009/2010), som tydeligt angav, at disse sager skulle behandles som kontorsager uden adgang til omkostningsgodtgørelse. Lovændringen var således en kodificering af eksisterende praksis og ikke en ny begrænsning.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Efter den positive afgørelse anmodede klagerens advokat om omkostningsgodtgørelse for advokatbistand på 20.000 kr. inkl. moms. SKAT afslog ansøgningen med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, da sagen vedrørte afgifter og registrering af køretøjer og skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Klageren argumenterede for, at det var stødende at skulle betale udgifterne, når sagen var vundet, uanset Landsskatterettens sammensætning.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten bemærkede indledningsvis, at ansøgningen ikke var underskrevet af klageren selv, hvilket var en formel mangel i henhold til Bekendtgørelse om omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager § 5, stk. 1. Desuden kunne kun udgifter til bistand i klagesagen ved Landsskatteretten potentielt godtgøres, ikke udgifter til bistand over for SKAT i første instans. Hovedbegrundelsen for afslaget var dog, at sagen faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2. Denne bestemmelse undtager sager om afgifter og registrering af køretøjer fra adgangen til omkostningsgodtgørelse, når de behandles uden lægdommere. Landsskatteretten henviste til Bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer § 1, stk. 1, som fastslår, at de omhandlede sagstyper behandles uden ordinære retsmedlemmer. Forarbejderne til loven bekræftede, at formålet var at videreføre den gældende retstilstand, hvor disse sager var undtaget fra omkostningsgodtgørelse.