Lønindkomst fra selskab – manglende dokumentation – indkomstår 2016

Sagen drejede sig om skatteansættelsen af en klagers personlige indkomst for indkomståret 2016, specifikt vedrørende størrelsen af lønindkomst fra et selskab ejet af klagerens ægtefælle. Skattestyrelsen havde skønsmæssigt ansat klagerens løn til 337.841 kr., hvilket medførte en tilsvarende forhøjelse af maskeret udlodning til ægtefællen. Klageren gjorde gældende, at den reelle løn var 908.721 kr.

Baggrund for sagen

Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev stiftet i februar 2016 med klagerens ægtefælle som eneejer. Klageren hævdede at have varetaget den daglige ledelse og alt arbejde for selskabet, mens ægtefællen kun var registreret som ejer af likviditetsmæssige årsager. Der forelå ingen ansættelseskontrakt eller lønsedler, og selskabet havde ikke indberettet løn til klageren. Klageren og ægtefællen havde en mundtlig aftale om, at alt overskud skulle tilfalde klageren som løn, udbetalt som aconto indbetalinger og via ægtefællens konto.

Skattestyrelsen baserede sin skønsmæssige ansættelse af lønnen på en gennemsnitlig timeløn for VVS'ere og blikkenslagere (191,56 kr./time) og en standard arbejdsnorm på 37 timer om ugen over 11 måneder. Skattestyrelsen fandt det usandsynligt, at lønnen skulle udgøre 908.721 kr., da dette ville svare til en bruttoløn på 137.226 kr. pr. måned og ca. 50% af selskabets nettoomsætning.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at Skattestyrelsens skøn var åbenbart forkert og hvilede på et ufuldstændigt grundlag. Argumenterne inkluderede:

• Klagerens reelle rolle som direktør og eneansvarlig for selskabets drift, med en arbejdstid på op til 80 timer om ugen, hvilket ikke kunne sammenlignes med en almindelig medarbejder på 37 timer.
• Klagerens omfattende erfaring og uddannelse som VVS-installatør og leder.
• Den mundtlige aftale om, at alt overskud skulle tilfalde klageren som løn.
• Skattestyrelsen havde ikke taget højde for den gennemsnitlige timeløn i lokalområdet, som var højere end landsgennemsnittet.
• Sammenligningen med klagerens tidligere løn fra et andet selskab ([virksomhed2] ApS) var misvisende, da arbejdsopgaver og omfang var væsentligt forskellige.

Repræsentanten henviste til retspraksis, der fastslår, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes eller hjemvises, hvis det er åbenbart urimeligt eller baseret på et fejlagtigt/ufuldstændigt grundlag, og at skønnet skal foretages så virkelighedsnært som muligt. Der blev også argumenteret for, at klageren og ægtefællen havde selvstændig klageadgang, uafhængigt af selskabets tvangsopløsning i henhold til Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 2.