Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed inden for slagter- og viktualieforretning, men havde ikke fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer eller årsregnskab for 2010, og havde bogført negativ kassebeholdning for 2011.
SKAT havde tilsidesat regnskabet og foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten baseret på en privatforbrugsberegning. SKATs beregning viste et privatforbrug på henholdsvis 240.196 kr. i 2010 og 159.306 kr. i 2011 for en husstand på 8 personer. SKAT havde taget udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug fra Danmarks Statistik og tillagt 80.000 kr. årligt for at afspejle husstandens størrelse.
Klagerens repræsentant anførte, at SKATs afgørelse led af formelle fejl, herunder manglende fremsendelse af materiale til repræsentanten, og at SKATs beregning af privatforbruget var forkert, især vedrørende moms og et urealistisk højt skønnet privatforbrug. Klageren fremlagde et eget budget, der viste højere privatudgifter og indtægter, men uden yderligere dokumentation.
SKAT fastholdt sin afgørelse og begrundede den med, at regnskabsmaterialet ikke opfyldte kravene, og at privatforbrugsberegningen var nødvendig. SKAT præciserede, at moms af den skønnede meromsætning indgik som et beløb, klageren havde haft til rådighed til privatforbrug, da momsen ikke var betalt. SKAT anvendte ikke budgetter til privatforbrugsberegning, men de faktiske tal for formue, indkomst og udgifter.
Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at SKAT havde overholdt formalia ved at fremsende materiale til klagerens adresse i overensstemmelse med CPR-registret, og at manglende fremsendelse af kopi til klagerens repræsentant ikke gjorde afgørelsen ugyldig.
Retten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Erhvervsdrivende har pligt til at selvangive deres indkomst og indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal være baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5.
SKAT kan anmode om oplysninger om formue ved indkomstårets begyndelse og udløb samt ændringer i formuen, herunder hovedposter i privatforbruget, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og . Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, hvilket giver SKAT ret til skønsmæssigt at fastsætte en indkomst, der muliggør et rimeligt privatforbrug. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, herunder Højesteretsafgørelsen .
Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsgrundlag ikke levede op til kravene, da der var bogført negative kassebeholdninger, og der ikke var foretaget daglige fysiske kasseafstemninger. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.
Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs beregnede privatforbrug var urimeligt eller urealistisk, eller at der var yderligere skattefrie indtægter, der kunne dække husstandens privatforbrug. Det fremlagte privatbudget var ikke underbygget af bilagsmateriale.
Landsskatteretten opgjorde klagerens husstands privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 ud fra kontroloplysninger som følger:
| 2010 | 2011 |
|---|---|
| BETALTE SKATTER MV. | |
| Indeholdt A-skat for (ægtefælle) | -31.271 kr. |
| Overskydende skatter (ægtefælle) | 6.976 kr. |
| SKATTEPLIGTIG INDKOMST | |
| Klageren | 167 kr. |
| Ægtefælle | 179.750 kr. |
| A-kasse | -5.484 kr. |
| FORMUE | |
| Primo (klageren) | 162 kr. |
| Primo (ægtefælle) | 11.338 kr. |
| Ultimo (klageren) | -1.345 kr. |
| Ultimo (ægtefælle) | -11.018 kr. |
| Ikke fradragsberettigede udgifter | -68 kr. |
| Beskæftigelsesfradrag | 251 kr. |
| Ikke skattepligtig indkomst (børnetilskud, boligtilskud) | 85.254 kr. |
| Lønindeholdelse | 0 kr. |
| Udrejst med | 0 kr. |
| Rejseudgifter | 0 kr. |
| Privatforbrug | 240.196 kr. |
Landsskatteretten fandt, at et rimeligt privatforbrug for klagerens husstand skulle tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for en husstand på 2 voksne med børn (www.statistikbanken.dk, skema FU10), som var 454.535 kr. i 2010 og 445.642 kr. i 2011. Hertil blev lagt 80.000 kr. for hvert indkomstår, da husstanden bestod af 8 personer (3 over 14 år og 5 under 14 år).
Den skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af indkomsten blev herefter opgjort som følger:
| 2010 | 2011 |
|---|---|
| Beregnet privatforbrug efter korrektion | 240.196 kr. |
| Gennemsnitligt privatforbrug for husstanden | 534.535 kr. |
| Forhøjelse af indkomsten | 294.339 kr. |
Efter den skønsmæssige forhøjelse lå privatforbruget på linje med det gennemsnitlige forbrug for en husstand af klagerens størrelse. Der blev henvist til praksis, jf. Østre Landsrets dom af 28. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.528.ØLR.
Den skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst eksklusive moms blev herefter beregnet:
| 2010 | 2011 |
|---|---|
| Forhøjelse | 294.339 kr. |
| Heraf momstilsvar | 58.869 kr. |
| Skattepligtigt beløb | 235.470 kr. |
| Selvangivet resultat | 5.902 kr. |
| Forhøjelse af personlig indkomst herefter ekskl. moms | 229.568 kr. |
SKATs afgørelse blev ændret til en skønsmæssig forhøjelse på 229.568 kr. i indkomståret 2010 og 273.374 kr. i indkomståret 2011, som blev nedrundet til henholdsvis 225.000 kr. og 270.000 kr.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om ekstraordinær skatteansættelse og maskeret udlodning for millioner kan indbringes for Højesteret.



SKAT havde tilsidesat en virksomheds regnskab for 2012, da det ikke levede op til kravene i bogføringsloven, herunder manglende daglige kasseafstemninger og et manglende kontrolspor. På baggrund af en privatforbrugsopgørelse, der viste et negativt rådighedsbeløb for indehaverens husstand, foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning og dermed momstilsvar med 47.600 kr.
Klageren anførte, at SKATs privatforbrugsberegning var fejlbehæftet, da den ikke medtog et skattefrit efterlønsbidrag på i alt 124.425 kr., som klageren og dennes ægtefælle havde modtaget i 2012.
Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til , da regnskabskravene i ikke var opfyldt, og det beregnede privatforbrug var usandsynligt lavt.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Retten var dog enig med klageren i, at det dokumenterede efterlønsbidrag skulle indgå i privatforbrugsopgørelsen. Dette beløb skulle derfor modregnes i den skønnede meromsætning. Landsskatteretten nedsatte på den baggrund den skønsmæssige forhøjelse.
| Beskrivelse | Oprindelig afgørelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|
| Skønnet meromsætning | 238.000 | 113.000 |
| Forhøjelse af momstilsvar | 47.600 | 22.600 |
Forhøjelsen af momstilsvaret blev således nedsat med 25.000 kr. til 22.600 kr.

Sagen omhandler en vognmandsvirksomhed, drevet som enkeltmandsvirksomhed, hvor Landsskatteretten skulle tage stilling ti...
Læs mere
Sagen omhandlede en klage over en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst, baseret på SKATs privatforbru...
Læs mereHøring om SAF-T 2.0: En ny digital standard for bogføring i Danmark