Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler beskatning af erstatningsbeløb udbetalt til klageren fra [virksomhed1] i 2013 og 2014 for strukturskader på en fast ejendom i forbindelse med nedlæggelse af elkabel. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 77.759 kr. for 2013 og 175.412 kr. for 2014, idet de anså erstatningen for skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, da den dækkede et midlertidigt driftstab.
Erstatningerne blev udbetalt i henhold til landsaftalerne for el- og fiberanlæg på landbrugsjord for 2013 og 2014. Disse aftaler fastsætter engangsbeløb for strukturskader, der inddeles i let, middelsvær og svær. Klageren modtog erstatning for "svær strukturskade", hvilket indebærer opgravning og kørsel med materiel, der forårsager større hjulspor og trykskader. Landsaftalerne indeholder også bestemmelser om ekspropriation, hvis frivillig aftale ikke opnås, jf. blandt andet Stærkstrømsloven § 18.
Klagerens repræsentant påstod, at erstatningsbeløbene var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1. Argumentationen byggede på, at:
Klageren accepterede dog, at en mindre del af erstatningen for 2014, der vedrørte "middelsvær strukturskade" (20.675 kr.), var skattepligtig.
SKAT fastholdt, at erstatningen var skattepligtig, da den dækkede et midlertidigt driftstab i form af mindre udbytte på jorden i en periode. SKAT henviste til SKM2011.846.SR, hvor Skatterådet fastslog, at strukturskadeerstatning ikke var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 11. SKAT argumenterede, at landsaftalen tillader en ny vurdering af skaden i op til 5 år, hvilket indikerer en midlertidig skade, indtil en varig skade eventuelt konstateres efter denne periode. SKAT afviste desuden, at den af klageren henviste Landsskatteretskendelse () var sammenlignelig, da den var en konkret afgørelse baseret på specifikke omstændigheder.
Landsskatteretten fastslog, at et erstatningsbeløb som udgangspunkt skal behandles som den indtægt, udgift eller det aktiv, som erstatningen træder i stedet for. Det er afgørende, om erstatningen kompenserer for et driftstab (skattepligtigt efter Statsskatteloven § 4) eller et værditab på den faste ejendom (skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1).
Landsskatteretten lagde til grund, at [virksomhed1] opfyldte betingelserne for at gennemføre ekspropriation i henhold til landsaftalerne for el- og fiberanlæg på landbrugsjord for 2013 og 2014, afsnit 2.3, hvis en frivillig aftale ikke var indgået. Erstatningen var udbetalt efter landsaftalernes punkt 6 og efter satserne for svær strukturskade på klagerens ejendom.
Landsskatteretten henviste til tidligere afgørelser, SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR, hvor det blev anset for godtgjort, at der sker varige skader på jordens struktur ved nedlæggelse af højspændingskabel, hvilket medfører en værdiforringelse af den faste ejendom. Erstatningssummen kompenserer således for et værditab på den faste ejendom.
På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at fortjenesten ved erstatningssummerne for svær strukturskade var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt..
Landsskatteretten ændrede dermed SKATs afgørelse.

Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.



Sagen omhandler beskatning af en erstatning på 26.741 kr., som klageren modtog fra [virksomhed1] i 2013 for strukturskader på sin faste ejendom. Skaderne opstod i forbindelse med nedlæggelse af elkabel på klagerens landbrugsjord. Erstatningen var opdelt i kategorier for let, middelsvær og svær strukturskade, baseret på en landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord.
SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med det fulde beløb. SKATs begrundelse var, at erstatninger for strukturskader, udbetalt inden for fem år efter skadens indtræden, skulle anses for almindelig skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. SKAT henviste til SKM2011.846.SR, hvor Skatterådet havde udtalt, at sådanne erstatninger dækker et midlertidigt tab af indtægt. SKAT mente, at en tidligere Landsskatteretskendelse () ikke kunne anvendes analogt, da den var gældende i et specifikt tilfælde, hvor varig skade var påvist.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at hele erstatningsbeløbet skulle være skattefrit. Argumentet var, at alle de påførte strukturskader – let, middelsvær og svær – måtte betragtes som varige skader på jordens struktur. Dette skyldtes blandt andet, at muldjorden havde været gravet af, og der var tilført overskydende råjord, hvilket varigt forandrede jordstrukturen. Klageren henviste til Landsskatterettens kendelse af 6. november 2013 (LSR 13-0108231), som konkluderede, at erstatning for svær strukturskade ifølge landsaftalen skulle betragtes som varig strukturskade og dermed være skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1. Klageren mente, at princippet også burde gælde for let og middelsvær strukturskade.

Sagen omhandler klagerens skattepligtige indkomst for 2013 og 2014, som SKAT havde forhøjet med henholdsvis 32.122 kr. o...
Læs mere
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 15.507 kr. vedrørende en udbetalt ers...
Læs mereL 171: Lempelse af Beskatning af Aktionærlån og Ændring af Regler for Løbende Ydelser