Erstatning for strukturskade ved elkabelnedlægning anset for skattefri

Sagen omhandler beskatning af erstatningsbeløb udbetalt til klageren fra [virksomhed1] i 2013 og 2014 for strukturskader på en fast ejendom i forbindelse med nedlæggelse af elkabel. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 77.759 kr. for 2013 og 175.412 kr. for 2014, idet de anså erstatningen for skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, da den dækkede et midlertidigt driftstab.

Faktiske omstændigheder

Erstatningerne blev udbetalt i henhold til landsaftalerne for el- og fiberanlæg på landbrugsjord for 2013 og 2014. Disse aftaler fastsætter engangsbeløb for strukturskader, der inddeles i let, middelsvær og svær. Klageren modtog erstatning for "svær strukturskade", hvilket indebærer opgravning og kørsel med materiel, der forårsager større hjulspor og trykskader. Landsaftalerne indeholder også bestemmelser om ekspropriation, hvis frivillig aftale ikke opnås, jf. blandt andet Stærkstrømsloven § 18.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at erstatningsbeløbene var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1. Argumentationen byggede på, at:

• Der var ekspropriationshjemmel og -realitet, da [virksomhed1] havde hjemmel til at ekspropriere, og det måtte påregnes, at ekspropriation ville ske i mangel af frivillig aftale.
• Erstatningen var udbetalt for en varig strukturskade, hvilket blev understøttet af en udtalelse fra en planteavlskonsulent og tidligere Landsskatteretskendelser (LSR 13-0108231).
• Erstatningen var udbetalt efter landsaftalen og specifikt for "svær strukturskade".

Klageren accepterede dog, at en mindre del af erstatningen for 2014, der vedrørte "middelsvær strukturskade" (20.675 kr.), var skattepligtig.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at erstatningen var skattepligtig, da den dækkede et midlertidigt driftstab i form af mindre udbytte på jorden i en periode. SKAT henviste til SKM2011.846.SR, hvor Skatterådet fastslog, at strukturskadeerstatning ikke var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 11. SKAT argumenterede, at landsaftalen tillader en ny vurdering af skaden i op til 5 år, hvilket indikerer en midlertidig skade, indtil en varig skade eventuelt konstateres efter denne periode. SKAT afviste desuden, at den af klageren henviste Landsskatteretskendelse () var sammenlignelig, da den var en konkret afgørelse baseret på specifikke omstændigheder.