Beskatning af fri bil og krav til kørebog for hovedaktionær

Klagerens besiddelse af en betydelig privat vognpark, herunder to Mercedes-Benz og en Jaguar XK8, understøttede forklaringen om, at selskabets biler udelukkende blev anvendt til det omfattende erhvervsmæssige kørselsbehov i Tyskland og Sverige.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen for 2008, men ændrer den for 2009 og 2010.

Retten fastslår indledningsvist de generelle principper for rådighedsbeskatning:

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til SKM2003.154.VLR.

Begrundelsen for 2008: Da klageren ikke førte kørebog i 2008 og ikke på anden vis sandsynliggjorde, at bilen ikke var brugt privat, opretholdes beskatningen efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Begrundelsen for 2009 og 2010: Formodningen om privat rådighed anses for afkræftet. Landsskatteretten lægger vægt på:

1. Der er ført kørebog med aflæsning af kilometertæller, dato og destination.
2. De uoverensstemmelser, SKAT påpegede (f.eks. vedrørende værkstedsbesøg), blev behørigt forklaret af klageren.
3. Klageren rådede over adskillige private luksusbiler, hvilket mindsker sandsynligheden for privat brug af firmabilerne.
4. Virksomhedens drift (eksport og svensk datterselskab) dokumenterede et reelt erhvervsmæssigt behov for køretøjerne.

SKATs beregning for 2007

SKATs beregning for 2008

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af fri bil, da der var tale om en gulpladebil med afløftet moms, og SKAT ikke havde ført bevis for privat kørsel. Det blev anført, at bevisbyrden lå hos SKAT, og at klageren havde haft flere private biler til rådighed i de omhandlede år (f.eks. Nissan Almera, MG B, Mercedes-Benz og Jaguar XKR). Klageren hævdede, at Nissan Murano var en ren værkstedsbil, der blev brugt til transport mellem filialer og udlånt til prøvekørsel for Nissan Danmarks kunder, da selskabet ombyggede Nissan personbiler til varevogne.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4, jf. Statsskatteloven § 4, som fastslår, at det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. Retten bemærkede, at der foreligger en formodning for, at et selskabs bil har stået til rådighed for hovedaktionærens private brug, jf. SKM 2003.154 VL og TfS 1999.919 HR.