Beskatning af aktionærlån og renteudgifter - mellemregningskonto - ligningslovens § 16 E

Retsformandens mindretalsafgørelse

Retsformanden var uenig i flertallets vurdering af de gentagne hævninger på 200.000 kr.

• Retsformanden henviste til, at Ligningsloven § 16e skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån, og at "sædvanlige forretningsmæssige dispositioner" afhænger af, hvad de enkelte reguleringer dækker over.
• Det blev ikke anset for godtgjort, at posteringerne på 200.000 kr. den 11. februar 2013, den 28. juni 2013 og den 16. oktober 2013 udgjorde sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
• Bogføringen på mellemregningskontoen indikerede, at beløbene vedrørte klageren privat, og udlån var ikke omfattet af selskabets formål. Der var ikke påvist, at selskabet ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig part.
• Krediteringerne på 200.000 kr. den 25. marts 2013, 100.000 kr. den 19. august 2013 og den 21. august 2013 samt 200.000 kr. den 13. januar 2014 blev anset for tilbagebetalinger, der ikke havde betydning for opgørelsen af lånet, uanset om det var de samme midler.
• Retsformanden var dog enig med flertallet i, at de tilskrevne renter ikke udgjorde et nyt lån.
• Retsformanden fandt derfor, at klagerens lån samlet kunne opgøres til 624.714 kr. for indkomståret 2013 og 14.492 kr. for indkomståret 2014.

Rentefradrag

Landsskatteretten fastslog, at da et lån omfattet af Ligningsloven § 16e skattemæssigt behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, eksisterer der ikke et lån i skattemæssig henseende. Derfor kunne renteudgiften på 3.352 kr. ikke godkendes fratrukket hos klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, modsætningsvis.

Samlet afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at forhøjelserne af klagerens personlige indkomst blev nedsat med henholdsvis 405.054 kr. i 2013 og med 3.352 kr. i 2014.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om nedsættelse af aktieindkomsten til 0 kr. for 2014. Til støtte herfor blev det primært anført, at de omstridte posteringer var rene fejl, som burde kunne korrigeres uden skattemæssige konsekvenser. Det blev forklaret, at en dobbelt overførsel i 2013 og en fejludbetaling i 2014 var årsag til de ulovlige lån, og at fejlene blev rettet, så snart de blev opdaget af ledelsen.

Subsidiært blev det gjort gældende, at indbetalinger til selskabet efter beskatning af hævninger burde skabe et skatteretligt tilgodehavende for klageren, som efterfølgende hævninger skulle fragå. Dette ville medføre, at hævningen på 200.000 kr. den 29. december 2014 ikke skulle beskattes, da den ville fragå et sådant tilgodehavende. Repræsentanten henviste til bemærkningerne til lovforslaget om Ligningsloven § 16 E og Landsskatterettens afgørelse SKM2016.633.LSR som støtte for princippet om en skattemæssig mellemregningskonto.

Mere subsidiært blev det anført, at udbyttet for 2013, bogført den 31. december 2014, skulle godskrives mellemregningskontoen på generalforsamlingstidspunktet.

SKATs udtalelse til klagen

SKAT fastholdt sin primære afgørelse og afviste, at der var tale om fejlposteringer, idet der ikke var dokumentation herfor, og tilbagebetalingerne ikke var sket umiddelbart efter hævningerne. SKAT afviste også den subsidiære påstand med henvisning til Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3, der fastslår, at tilbagebetaling af et aktionærlån ikke skaber et skatteretligt tilgodehavende. SKAT var dog enig i den mere subsidiære påstand og foreslog en ændring af beskatningen for 2014 til 172.009 kr. baseret på samme metode som for 2013.