Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af fri bolig og fri bil, som var stillet til rådighed af hans selskaber i indkomstårene 2010-2017. Klageren havde beboet en ejendom, som hans selskab havde købt af ham, uden at betale husleje eller blive beskattet af godet. Han anførte, at en del af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt, og at der derfor skulle ske en fordeling af beskatningsgrundlaget. Vedrørende fri bil blev klageren beskattet af råderet over flere firmabiler, selvom han hævdede ikke at have kørekort og at bilerne primært blev anvendt erhvervsmæssigt eller var uegnede til kørsel.
Skattestyrelsen havde foretaget skønsmæssige ansættelser af både fri bolig og forbrugsudgifter samt fri bil. Skattestyrelsen anvendte den forlængede ligningsfrist, da klageren blev anset for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive goderne, på trods af at hans revisor havde gjort ham opmærksom på forholdet.
Landsskatteretten fastholdt, at klageren som hovedaktionær skulle beskattes af værdien af fri bolig, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 a, stk. 5. Retten fandt ikke tilstrækkelig dokumentation for en fordeling af ejendomsværdien mellem privat og erhvervsmæssig brug, da der ikke forelå en vurderingsfordeling efter Ejendomsvurderingsloven § 33, stk. 5. Billeddokumentation for anvendelsen af bygning 2 blev ikke anset for tilstrækkelig, da den ikke afspejlede anvendelsen i de omhandlede indkomstår.
Retten ændrede dog Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af forbrugsudgifter (varme, el, vand) for indkomstårene 2011-2017 til de af klageren dokumenterede faktiske udgifter. For indkomståret 2010 blev Skattestyrelsens skøn fastholdt, da klageren ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt personligt.
Den beregnede råderet over fri bolig, inkl. beskatning af ejendomsskatter samt vand-, varme- og el-udgifter, blev fastsat som følger:
| Indkomståret | Skattestyrelsens afgørelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|
| 2010 | 236.586 | 236.586 |
| 2011 | 295.304 | 258.818 |
| 2012 | 295.929 | 289.416 |
| 2013 | 296.994 | 336.321 |
| 2014 | 298.020 | 325.062 |
| 2015 | 299.125 | 299.109 |
| 2016 | 299.125 | 316.809 |
| 2017 | 299.125 | 297.786 |
Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af værdi af fri bil. For hovedaktionærer gælder en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Bevisbyrden for at afkræfte denne formodning påhvilede klageren.
Retten lagde vægt på, at bilerne var indregistreret på hvide plader, og at klageren blev kørt til forretningsmøder af en medarbejder (kørsel mellem hjem og arbejde anses som privat kørsel). Klagerens oplysninger om manglende kørekort, lavt kilometertal, bilernes forfatning eller hensigt om videresalg blev ikke anset for tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om rådighed. Der var heller ikke fremlagt et behørigt kørselsregnskab eller en frasigelseserklæring.
Retten henviste til praksis, herunder SKM2018.224.BR og SKM2017.464.BR, der fastslår, at manglende kørekort ikke i sig selv afskærer rådighed over en firmabil.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anvende den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren blev anset for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive værdien af de frie goder, på trods af at hans revisor havde gjort ham opmærksom på forholdet.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler en eneanpartshavers beskatning af fri bil og fri bolig for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren, der er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS og ansat i [virksomhed2] A/S (hvor ægtefællen er hovedaktionær), bestred SKATs forhøjelser af hendes skattepligtige indkomst.
Klageren og ægtefællen bor på samme adresse som selskabernes kontorer. Selskabet ejede to personbiler, en Mercedes-Benz 500 SL og en BMW 535 I, som ifølge klageren blev anvendt skiftevis seks måneder om året til privat og erhvervsmæssig kørsel. I de resterende seks måneder blev bilerne henstillet i en ekstern garage og kun anvendt til erhvervsmæssig kørsel i særlige tilfælde, dokumenteret med kørselsregnskab. Klageren mente derfor kun at skulle beskattes af én bil ad gangen.
For så vidt angår fri bolig, selvangav klageren og ægtefællen hver 50 % af værdien. SKAT anså den private andel af ejendommen for at være større end den af revisor opgjorte, men foretog ikke regulering for de omhandlede indkomstår på grund af forventningsprincippet.
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren anførte desuden formaliafejl for indkomståret 2008, idet hun mente, at SKATs varsling var sket efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og at den udvidede frist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke fandt anvendelse, da ydelsen af fri bil var et ansættelsesretligt forhold og ikke en kontrolleret transaktion. Klageren påberåbte sig også manglende begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 og manglende overholdelse af reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
SKAT fastholdt, at klageren havde rådighed over begge biler hele året, og at de fremlagte kørselsregnskaber ikke afkræftede formodningen om fuld rådighed. SKAT henviste til retspraksis om skærpet bevisbyrde for hovedaktionærer og sammenlignede med et bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.292.SR). For fri bolig fastholdt SKAT den af revisor opgjorte værdi for de påklagede år, men bemærkede en uenighed om arealfordelingen for fremtiden.
SKATs forhøjelser af klagerens skatteansættelse var som følger:
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2008: | |||
| Er SKATs forhøjelse vedrørende værdi af fri bil ugyldig som følge af formalia fejl? | - | Ja | Nej |
| Værdi af fri bil. | 80.000 kr. | 0 kr. | 80.000 kr. |
| Indkomståret 2009: | |||
| Værdi af fri bil. | 80.000 kr. | 40.000 kr. | 80.000 kr. |
| Klagerens andel (50 %) af skattepligtig værdi af fri bolig. | 172.700 kr. | ? | Der er ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse. |
| Indkomståret 2010: | |||
| Værdi af fri bil. | 93.560 kr. | 46.780 kr. | 93.560 kr. |
| Klagerens andel (50 %) af skattepligtig værdi af fri bolig. | 127.329 kr. | ? | Der er ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse. |

Sagen omhandlede en hovedaktionærs beskatning af fri bil og fri bolig samt spørgsmålet om afskrivning på indretning af l...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011. Forhøjel...
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)