Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig og fri bil - Hovedaktionærs bevisbyrde og skønsmæssig ansættelse af forbrugsudgifter

Værdi af fri bil

Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af værdi af fri bil. For hovedaktionærer gælder en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Bevisbyrden for at afkræfte denne formodning påhvilede klageren.

Retten lagde vægt på, at bilerne var indregistreret på hvide plader, og at klageren blev kørt til forretningsmøder af en medarbejder (kørsel mellem hjem og arbejde anses som privat kørsel). Klagerens oplysninger om manglende kørekort, lavt kilometertal, bilernes forfatning eller hensigt om videresalg blev ikke anset for tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om rådighed. Der var heller ikke fremlagt et behørigt kørselsregnskab eller en frasigelseserklæring.

Retten henviste til praksis, herunder SKM2018.224.BR og SKM2017.464.BR, der fastslår, at manglende kørekort ikke i sig selv afskærer rådighed over en firmabil.

Forlænget ligningsfrist

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anvende den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren blev anset for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive værdien af de frie goder, på trods af at hans revisor havde gjort ham opmærksom på forholdet.

Klageren anførte desuden formaliafejl for indkomståret 2008, idet hun mente, at SKATs varsling var sket efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og at den udvidede frist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke fandt anvendelse, da ydelsen af fri bil var et ansættelsesretligt forhold og ikke en kontrolleret transaktion. Klageren påberåbte sig også manglende begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 og manglende overholdelse af reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

SKAT fastholdt, at klageren havde rådighed over begge biler hele året, og at de fremlagte kørselsregnskaber ikke afkræftede formodningen om fuld rådighed. SKAT henviste til retspraksis om skærpet bevisbyrde for hovedaktionærer og sammenlignede med et bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.292.SR). For fri bolig fastholdt SKAT den af revisor opgjorte værdi for de påklagede år, men bemærkede en uenighed om arealfordelingen for fremtiden.

SKATs forhøjelser af klagerens skatteansættelse var som følger:

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)