Landsskatteretten: Beskatning af lån til hovedanpartshaver som løn og nægtelse af rentefradrag (2013)

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at den personlige indkomst skulle nedsættes med 223.049 kr. for 2013. Klageren anerkendte beskatning af hævninger i perioden 16. august 2012 til 18. februar 2013, men gjorde gældende, at hævninger efter den 18. februar 2013 reelt var hævninger af den bogførte nettoløn, som klageren løbende indsatte på mellemregningskontoen. Klageren mente, at der ikke var etableret nye aktionærlån i denne periode, da der blev hævet mindre end den indsatte løn. Vedrørende rentefradraget accepterede klageren, at der ikke var fradrag for 15.332 kr., men mente, at dette beløb skulle anses som et afdrag på aktionærlånet eller en tilbageførsel af belastningen på mellemregningskontoen, da det ikke længere blev anerkendt som renter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af hævninger på mellemregningskontoen som løn og nægtelse af fradrag for en del af renteudgifterne.

Landsskatteretten bemærkede, at klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 E, stk. 1. Bestemmelsen trådte i kraft den 14. august 2012 og behandler lån fra selskaber til hovedanpartshavere som hævninger uden tilbagebetalingspligt, medmindre de er led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Retten fandt, at de løbende hævninger af uspecificerede beløb på mellemregningskontoen ikke kunne anses for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Det forhold, at betalingerne var bogført på mellemregningskontoen, ændrede ikke ved, at udgifterne vedrørte klageren privat. Derfor blev selskabets lån til klageren anset for yderligere løn i henhold til Ligningsloven § 16 E, stk. 1 og Statsskatteloven § 4.

Vedrørende klagerens indbetalinger af nettoløn på mellemregningen, blev disse anset for løbende afdrag på hans lån, og kunne ikke føre til godskrivning af de beskattede hævninger.

Landsskatteretten tiltrådte endvidere SKATs nægtelse af fradrag for 15.332 kr. i renteudgifter for indkomståret 2013. Dette skyldtes, at SKATs fordeling af renterne, der vedrørte lånet opstået før og efter den 14. august 2012, blev fundet korrekt. Renter på den del af lånet, der var omfattet af Ligningsloven § 16 E, var ikke fradragsberettigede, da der skattemæssigt ikke var tale om et reelt lån.

SKATs opgørelse af de skattepligtige hævninger var baseret på bruttohævninger, hvilket betød, at indsættelser blev anset som afdrag på det selskabsretlige lån og ikke modregnet de skattepligtige hævninger. SKAT fandt, at der ikke var tale om nye, selvstændige låneaftaler efter 14. august 2012, da vilkårene ikke var ændret, og selskabet fortsat bogførte på samme mellemregningskonto. Da hovedanpartshaveren modtog løn fra selskabet, anså SKAT hævningerne som yderligere løn, for hvilken selskabet fik fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

SKATs opgørelse af skattepligtige hævninger for indkomstårene 2012 og 2013 var som følger:

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at selskabets skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 258.679 kr. for indkomståret 2013. Argumentationen var, at fradraget for løn kun skulle gives for den del af hævningerne, der faktisk blev beskattet som løn hos hovedanpartshaveren. Vedrørende renter af mellemregningskontoen, hvor SKAT ikke godkendte fradrag for 15.332 kr. hos hovedanpartshaveren i 2013, gjorde selskabet gældende, at dette beløb skulle nedsætte selskabets skattepligtige indkomst. Selskabet mente, at beløbet skulle anses som et afdrag på aktionærlånet eller en tilbageførsel af en belastning på mellemregningskontoen, da det ikke længere blev anerkendt som renteudgifter.