Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede, hvorvidt selskabets energiforbrug i varmeveksler 1 på H2 fabrikken var omfattet af reglerne om overskudsvarme. Skattecentret havde afvist dette, idet de mente, at energien ikke var konverteret til en proces, før den blev nyttiggjort, men derimod var en del af den primære energi. Selskabet var derfor ikke anset for berettiget til at anvende reglerne om overskudsvarmeafgift i Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 9 og tilsvarende bestemmelser i Kulafgiftsloven § 8, Elafgiftsloven § 11, Naturgasafgiftsloven § 10 og Kuldioxidafgiftsloven § 9.
Selskabets H2 fabrik, der er en nyopført fabrik til finrensning af insulin analoger, modtager damp og fjernvarme. Dampen anvendes primært til procesformål, og kondensatet herfra har en temperatur på minimum 70°C. Selskabet har etableret varmevekslere (nr. 1, 2 og 3) for at overføre en del af energien fra kondensatet til interne fjernvarmesystemer, der leverer varme til proces (5-10%) og rumvarme/varmt vand (90-95%). Varmeveksler 1 er fysisk placeret i bunden af destillationskolonnen, hvor den afkøler dampen til væske, samtidig med at sprit/vandblandingen fordampes. Kondensatet returneres ikke til dampværket, men opsamles og genanvendes til forskellige formål internt i selskabet, herunder indsprøjtning i damp, opblanding i natronlud, køle- og vaskevand i laboratoriet samt spædevand i køletårn.
Selskabet argumenterede for, at processen i varmeveksler 1 er en integreret og nødvendig del af destillationsprocessen, og at der ikke er krav i lovgivningen om, hvor i processen overskudsvarmen skal genereres, eller i hvilket omfang energien skal have været anvendt. De fremhævede, at den tilførte damp udelukkende er procesbetinget, og at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et øget energiforbrug. Tværtimod ville alternativet være bortkøling via køletårne, hvilket ville medføre et betydeligt ekstra elforbrug. Selskabet henviste desuden til lovforarbejder (L 210 og L 190) og en rapport fra Skatteministeriet og Energistyrelsen, der anerkendte lignende destillationsprocesser som overskudsvarme.
Skattecentret fastholdt, at varmeveksler 1 ikke kunne anses som en særlig installation til udtag af overskudsvarme, og at den indkøbte damp blev brugt til to hovedformål (proces og rumvarme), hvoraf kun en del indgik i destillationsprocessen. De henviste til et notat fra 2002, der opstillede betingelser for at sidestille restenergi med overskudsvarme, herunder at udnyttelsen ikke måtte medføre et øget brændselsforbrug, og at udtaget af restenergi skulle ske som sidste led før tilbageføring i kondensatform. Skattecentret mente, at disse betingelser ikke var opfyldt i nærværende sag, da restenergien ikke blev sendt retur til produktionsanlægget, og udtaget skete på et tidligt stadium med højt energiindhold.
Landsskatteretten ændrede Skattecentrets afgørelse og fandt, at selskabet var berettiget til at anvende reglerne om overskudsvarme på det omhandlede energiforbrug. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende hovedpunkter:

Afgiftssatser i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.


Sagen omhandlede, hvorvidt et selskabs leverance af fjernvarme, der blev produceret ved udnyttelse af restvarme fra en dampkedels røggas, skulle anses for omfattet af reglerne om overskudsvarme eller de almindelige regler for produceret varme i henhold til gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven.
Selskabet producerer pap og har installeret en ny dampkedel. Restvarmen i dampkedlens røggas udnyttes i en varmeveksler til at opvarme fjernvarmevand, som selskabet leverer til et fjernvarmenet. Selskabet argumenterede for, at denne varme skulle klassificeres som overskudsvarme, da den var et restprodukt fra dampfremstillingen til deres produktionsproces, og at udnyttelsen af denne spildvarme var i tråd med formålet med de grønne afgifter.
SKAT fastholdt, at varmen ikke var overskudsvarme i henhold til , men derimod almindelig varmeproduktion omfattet af og . SKATs begrundelse var, at energien ikke havde været konverteret til proces, før den blev nyttiggjort. Den gennemløb processen i sit eget lukkede system, og anlægget kunne sidestilles med et hvilket som helst andet varmeværk, der udnytter restenergi i røggaskøler til optimering af varmeproduktionen. SKAT henviste også til en tidligere besvarelse fra Skatteministeriet, der angav, at overskudsvarmereglerne ikke var relevante for selskabet.
Oversigt over afgiftssatser for stenkul, brunkul, koks og affaldsvarme i henhold til kulafgiftsloven.
Slut med at fyre for gråspurvene. Nu bliver det nemmere at bruge overskudsvarme fra virksomheder til at opvarme danske hjem.
Selskabet påpegede, at der ikke i lovforslaget var defineret, hvor i processen overskudsvarmen skulle genereres, eller i hvilket omfang energien skulle have været anvendt i processen. De henviste til en tidligere Landsskatteretsafgørelse og ministerbesvarelser til støtte for deres fortolkning, idet de mente, at røggassen var spildvarme fra dampfremstillingen, som var nødvendig for deres primære produktion. De argumenterede for, at deres anlæg adskilte sig teknisk fra et kraftvarmeværk, da deres primære formål ikke var at producere fjernvarme, men at afsætte overskudsvarme, der ellers ville gå tabt.

Sagen omhandler opgørelsen af selskabets tilsvar af CO2-afgift og tilskud i henhold til lov om statstilskud til dækning ...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs nedsættelse af et selskabs godtgørelse af elafgift med 87.210 kr. for perioden 1. juli 2014 til 3...
Læs mereHøring om implementering af energieffektivitetsdirektivet: Nye regler for varme- og køleområdet, herunder kontraktmæssige rettigheder og cost-benefit-analyser