Landsskatteretten om afgiftsmæssig behandling af overskudsvarme fra destillationsproces

Sagen omhandlede, hvorvidt selskabets energiforbrug i varmeveksler 1 på H2 fabrikken var omfattet af reglerne om overskudsvarme. Skattecentret havde afvist dette, idet de mente, at energien ikke var konverteret til en proces, før den blev nyttiggjort, men derimod var en del af den primære energi. Selskabet var derfor ikke anset for berettiget til at anvende reglerne om overskudsvarmeafgift i Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 9 og tilsvarende bestemmelser i Kulafgiftsloven § 8, Elafgiftsloven § 11, Naturgasafgiftsloven § 10 og Kuldioxidafgiftsloven § 9.

Selskabets H2 fabrik, der er en nyopført fabrik til finrensning af insulin analoger, modtager damp og fjernvarme. Dampen anvendes primært til procesformål, og kondensatet herfra har en temperatur på minimum 70°C. Selskabet har etableret varmevekslere (nr. 1, 2 og 3) for at overføre en del af energien fra kondensatet til interne fjernvarmesystemer, der leverer varme til proces (5-10%) og rumvarme/varmt vand (90-95%). Varmeveksler 1 er fysisk placeret i bunden af destillationskolonnen, hvor den afkøler dampen til væske, samtidig med at sprit/vandblandingen fordampes. Kondensatet returneres ikke til dampværket, men opsamles og genanvendes til forskellige formål internt i selskabet, herunder indsprøjtning i damp, opblanding i natronlud, køle- og vaskevand i laboratoriet samt spædevand i køletårn.

Selskabet argumenterede for, at processen i varmeveksler 1 er en integreret og nødvendig del af destillationsprocessen, og at der ikke er krav i lovgivningen om, hvor i processen overskudsvarmen skal genereres, eller i hvilket omfang energien skal have været anvendt. De fremhævede, at den tilførte damp udelukkende er procesbetinget, og at udnyttelsen af overskudsvarmen ikke medfører et øget energiforbrug. Tværtimod ville alternativet være bortkøling via køletårne, hvilket ville medføre et betydeligt ekstra elforbrug. Selskabet henviste desuden til lovforarbejder (L 210 og L 190) og en rapport fra Skatteministeriet og Energistyrelsen, der anerkendte lignende destillationsprocesser som overskudsvarme.

Skattecentret fastholdt, at varmeveksler 1 ikke kunne anses som en særlig installation til udtag af overskudsvarme, og at den indkøbte damp blev brugt til to hovedformål (proces og rumvarme), hvoraf kun en del indgik i destillationsprocessen. De henviste til et notat fra 2002, der opstillede betingelser for at sidestille restenergi med overskudsvarme, herunder at udnyttelsen ikke måtte medføre et øget brændselsforbrug, og at udtaget af restenergi skulle ske som sidste led før tilbageføring i kondensatform. Skattecentret mente, at disse betingelser ikke var opfyldt i nærværende sag, da restenergien ikke blev sendt retur til produktionsanlægget, og udtaget skete på et tidligt stadium med højt energiindhold.