Afgørelse om godtgørelse af tinglysningsafgift efter § 4-omvurdering

Bestemmelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 har følgende ordlyd:

"Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning. Det er en betingelse for godtgørelse, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen."

Forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 123 2010/1) understøtter, at formålet var at afhjælpe problemer med sagsbehandlingstid i forbindelse med klager over ejendomsvurderingen. En omvurdering efter Vurderingsloven § 4 adskiller sig fra en klagesag, idet den foretages på grundlag af ejendommens tilstand på tidspunktet for omvurderingen og ikke på grundlag af tilstanden pr. vurderingsterminen for den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Dom i sag om 15 %-reglen ved familieoverdragelse.

Retten i Herning har den 18. december 2024 frifundet Skat i en sag om ændring af værdiansættelsen i en familiehandel.

SKAT nedsatte den 9. juli 2014 vurderingen pr. 1. oktober 2012 til 7.200.000 kr. Klageren havde ved tinglysningen indbetalt afgift baseret på købesummen (44.860 kr.), men SKAT fastsatte afgiften til 163.760 kr. baseret på den oprindelige offentlige vurdering, da denne var højere end købesummen, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at der ikke var grundlag for godtgørelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2. SKAT argumenterede for, at godtgørelse kun kan ske, hvis vurderingen nedsættes som følge af en ”klage” efter Skatteforvaltningsloven kapitel 15. En omvurdering efter Vurderingsloven § 4 eller en genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 33a kunne ikke sidestilles hermed. SKAT henviste til sin Juridiske Vejledning og en Landsskatteretskendelse fra 2003, der fastslog, at der ikke var hjemmel til at se bort fra den seneste offentliggjorte vurdering, medmindre en ændringsmeddelelse forelå inden tinglysning. SKATs beregning var som følger:

SKAT bemærkede desuden, at de nye regler fra 1. januar 2014, der i visse tilfælde tillader beregning af afgift baseret på købesummen uanset vurderingen, ikke gjaldt for ubebyggede grunde.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at tinglysningsafgiften skulle beregnes af den nedsatte vurdering på 7.200.000 kr. Klageren anførte, at Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 ikke begrænser klageadgangen til kun at omfatte klager efter Skatteforvaltningsloven kapitel 15. Klageren fremhævede, at klageadgangen efter kapitel 15 var suspenderet, og at klageren som ny ejer ikke havde mulighed for at klage over 2012-vurderingen inden fristen i 2013. Klageren havde benyttet den resterende klagemulighed via Skatteforvaltningsloven § 33a forud for tinglysningen, og denne henvendelse burde sidestilles med en klage, der berettigede til godtgørelse. Klageren afviste relevansen af Landsskatteretskendelsen fra 2003, da Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2 først blev indført i 2011 og netop skabte mulighed for godtgørelse i sådanne situationer.