Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers beskatning af overskud fra udlejningsvirksomhed i et tofamilieshus for indkomstårene 2014 og 2015. Klageren ejer ejendommen [adresse1], [by1], hvor klageren selv bor i den ene lejlighed (150 m2), og den anden lejlighed (82 m2) er udlejet. Den udlejede del udgør 35 % af ejendommens samlede areal på 232 m2.
Klageren havde indberettet et overskud på 24.000 kr. for 2014 og 0 kr. for 2015. SKAT forhøjede overskuddet med henholdsvis 8.023 kr. for 2014 og 36.675 kr. for 2015. Forhøjelserne skyldtes, at SKAT medregnede den fulde lejeindtægt på 48.000 kr. årligt, som fremgik af lejekontrakten fra 2011, og godkendte fradrag for en forholdsmæssig andel af udgifterne til varme (35 %) og vand (50 %).
Klageren fastholdt, at den årlige huslejeindtægt kun udgjorde 24.000 kr. for hvert af indkomstårene 2014 og 2015. Klageren argumenterede for, at det resterende beløb, der blev betalt af lejeren, var dækning af forbrugsudgifter (vand og varme), som allerede var beskattet. Klageren fremlagde en nyere lejekontrakt fra 2016, hvor huslejen var angivet til 2.000 kr. månedligt, som bevis for den lavere lejeindtægt.
SKAT begrundede forhøjelsen med, at overskud ved udlejning af ejendom er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og beskattes som kapitalindkomst jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Da klageren bor i den ene lejlighed i et tofamilieshus, opgøres overskuddet som lejeindtægten reduceret med de faktiske udgifter, der kan henføres til den udlejede del af ejendommen, jf. Ligningsloven § 15k, stk. 6. Der er ikke fradrag for yderligere udgifter vedrørende ejendommen, jf. Ligningsloven § 15j.
SKAT henviste til en tidligere Landsskatteretskendelse af 11. oktober 2016 (LSR 15-0028037), som fastslog, at fradrag for 35 % af ejendommens samlede varmeudgifter og 50 % af udgifterne til vand var godkendt. SKAT fastholdt, at hele den modtagne husleje, inklusive acontobetalinger for vand og varme, skulle medregnes som indtægt, hvorefter de forholdsmæssige udgifter kunne fratrækkes.
Landsskatteretten fastslog, at indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b, 1. punktum. Sagen drejede sig om opgørelsen af lejeindtægten og fradrag for forbrugsudgifter i et tofamilieshus, hvor klageren selv beboede den ene del, og den anden del var udlejet.
Landsskatteretten lagde til grund, at udlejningsvilkårene for indkomstårene 2014 og 2015 var i overensstemmelse med den lejekontrakt, der var gældende fra 1. april 2011 med [person1]. Denne kontrakt fastsatte en månedlig betaling på 4.000 kr., svarende til 48.000 kr. årligt. Den nyere lejekontrakt fra 1. februar 2016 med [person2], som klageren fremlagde, var ikke relevant for de påklagede indkomstår.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde et retskrav på en årlig lejeindtægt på 48.000 kr. for både 2014 og 2015, og at dette beløb derfor skulle indtægtsføres. Når lejeren betaler et fast beløb for vand og varme, skal dette beløb medregnes i lejeindtægten. Udlejer har dog ret til at fratrække den forholdsmæssige andel af udgifterne, der kan henføres til den udlejede del af ejendommen. Dette er i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2016 (LSR 15-0028037).
Landsskatteretten godkendte skønsmæssigt fradrag for 35 % af udgifterne til varme og 50 % af udgifterne til vand for begge indkomstår, hvilket var i overensstemmelse med SKATs afgørelse og den tidligere Landsskatteretsafgørelse.
Overskuddet af klagerens udlejningsvirksomhed blev opgjort som følger:
| Indkomstår | Modtaget lejeindtægt (kr.) | Medregnet lejeindtægt (kr.) | Fradrag varme (kr.) | Fradrag vand (kr.) | Forhøjelse (kr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2014 | 48.000,00 | -24.000,00 | -11.479,00 | -4.498,00 | 8.023,00 |
| 2015 | 48.000,00 | 0,00 | -7.306,00 | -4.019,00 | 36.675,00 |
Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.
SkatteministerietOversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet
SkatteministerietSagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012, primært vedrørende lejeindtægter fra en forældrekøbslejlighed og fradrag for forbrugsudgifter. Klageren ejede lejligheden i lige sameje med sin ægtefælle og udlejede den til sin datter og en anden person.
Klageren havde oprindeligt aftalt en årlig husleje på 66.000 kr., som senere med tilbagevirkende kraft blev nedsat til 57.000 kr. Klageren argumenterede principalt for, at den objektive udlejningsværdi skulle fastsættes til 28.090 kr. årligt, baseret på reglerne om omkostningsbestemt husleje i Boligreguleringsloven § 4, stk. 1. Differencen mellem dette beløb og den faktisk betalte leje skulle ifølge klageren anses som en afgiftsfri gave fra datteren. Subsidiært ønskede klageren, at lejen blev fastsat til den faktisk betalte leje på 57.000 kr.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
SKAT fastholdt, at den oprindelige lejekontrakt var bindende, og at huslejen på 66.000 kr. årligt formodedes at svare til markedslejen. SKAT afviste den tilbagevirkende kraft af lejenedsættelsen og forhøjede lejeindtægten. Desuden godkendte SKAT ikke fuldt fradrag for fællesbidrag til ejerforeningen, da varmeudgifter ifølge lejekontrakten skulle betales af lejer og derfor ansås for refunderet.
Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst fra 5.500 kr. til 2.125 kr. Retten fandt, at den af klageren påståede omkostningsbestemte husleje på 28.090 kr. lå væsentligt under markedslejen. Derimod blev de aftalte huslejeniveauer på 904 kr. og 781 kr. pr. m2 pr. år anset for at ligge inden for markedslejen. Med henvisning til retserhvervelsesprincippet kunne den tilbagevirkende lejenedsættelse kun få skattemæssig betydning fra den efterfølgende måned efter tillæggets datering. Vedrørende fradrag for forbrugsudgifter blev det fastslået, at disse kun kan fradrages, hvis de tilsvarende er indtægtsført, hvilket førte til en justering af indkomsten.
Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af en selvstændig erhvervsdrivendes resultat af virksomhed og nettolejeindtæg...
Læs mereSagen omhandler en klager, der af SKAT blev beskattet af udeholdte lejeindtægter fra værelsesudlejning i sin ejendom for...
Læs mereL 171: Lempelse af Beskatning af Aktionærlån og Ændring af Regler for Løbende Ydelser
