Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en restauratørs skattepligtige indkomst og fradrag for renter i indkomstårene 2012-2014. Klageren havde modtaget betydelige beløb fra sin familie i Iran i perioden 2005-2012, som han hævdede var lån til finansiering af hans virksomheder og ejendomme. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2012 med 2.848.190 kr., idet de anså indsætningerne for skattepligtig indkomst og nægtede fradrag for renteudgifter på familielånene for 2012, 2013 og 2014.
Klagerens familie, bosiddende i Iran, var ifølge klageren formuende og havde ydet lånene dels for at støtte klageren, dels for at investere og sikre kapital uden for Iran. Fra 2009 blev direkte overførsler fra Iran til Danmark vanskeliggjort af økonomiske sanktioner, hvilket nødvendiggjorde brug af vekselbureauer og banker i forskellige lande, herunder Tyskland, Kuwait, Schweiz, Holland, USA og Tyrkiet, samt en farbror i Dubai som mellemmand. Klageren fremlagde gældsbreve, der angav en forrentning på 2,5 % årligt og var afdragsfrie i en periode. Gældsbrevene var løbende blevet konsolideret til ét samlet gældsbrev per långiver.
SKAT anførte, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for reelle gældsforhold, at lånevilkårene var usædvanlige, at pengestrømmene ikke kunne spores direkte fra långiverne i Iran, og at långivernes økonomiske formåen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT henviste til en skærpet bevisbyrde ved aftaler mellem nærtstående parter og internationale transaktioner. Klageren fastholdt, at dokumentationen var tilstrækkelig under de givne omstændigheder, herunder sanktionerne mod Iran, og at familiens formueforhold var veldokumenterede. Klageren påpegede desuden, at SKAT ikke tidligere havde tilsidesat lignende lån i årene før 2012, hvilket klageren mente skabte en berettiget forventning om accept. Subsidiært gjorde klageren gældende, at beløbene skulle beskattes som gaveafgiftspligtige gaver, hvis de ikke blev anerkendt som lån, da overførslerne skete mellem forældre og barn, som er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22 og Statsskatteloven § 5, litra b.
Landsskatteretten fandt, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de overførte beløb i 2012 stammede fra klagerens far. Retten fandt endvidere, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om reelle låneforhold, hvor der blev betalt renter. På denne baggrund var der ikke grundlag for at beskatte klageren af indsætningerne, ligesom der ikke var grundlag for at nægte rentefradrag.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, litra c vedrørende medregning af årsindtægter, Skattekontrolloven § 1 om selvangivelsespligt, og Personskatteloven § 3, stk. 1 om personlig indkomst. Retten henviste også til fast praksis og SKM2011.208.HR for princippet om forhøjelse af indkomst ved uoplyste indtægter, men fandt i nærværende sag, at bevisbyrden var løftet.

Satser og beløbsgrænser i lov om lån til betaling af ejendomsskatter



Sagen omhandler, hvorvidt pengeoverførsler på i alt 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i 2011 fra selskabet [virksomhed6] Ltd til klageren skulle anses som skattepligtig B-indkomst eller som lån. Klageren var anpartshaver i [virksomhed6] Ltd med en ejerandel på 19 % via sit moderselskab [virksomhed1] A/S, mens hans forretningsforbindelse, [person1], ejede de resterende 81 %.
Revisoren havde i årsrapporterne for klagerens selskaber taget forbehold for udlån til anpartshaveren og anført, at der var ydet lån i strid med Anpartsselskabslovens § 49 (senere Selskabsloven § 210, stk. 1).
SKAT havde anset beløbene for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, da der ikke forelå skriftlige låneaftaler, oplysninger om tilbagebetalingsvilkår eller forrentning. SKAT fremhævede, at det var usædvanligt for uafhængige parter at yde så store lån uden dokumentation, især i lyset af klagerens økonomiske vanskeligheder og manglende sikkerhedsstillelse. SKAT henviste til praksis, herunder , hvor manglende dokumentation for et låneforhold førte til beskatning.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Finansiel Stabilitet præsenterer et halvårsresultat præget af lavere bidragsopkrævninger og positive afkast på investerede midler.
Klageren gjorde gældende, at overførslerne var lån og ikke gaver, idet der ikke forelå et gavemiljø mellem ham og [person1], men derimod en langvarig forretningsrelation. Klageren forklarede, at overførslerne dækkede forskellige formål:
Klageren fremlagde en "Loan from [person1] to [person2], Statement pr. 31 December 2011", underskrevet af [person1], som en oversigt over de overførte beløb. Han forklarede, at selvom dokumentet angav [person1] som långiver, var pengene overført fra [virksomhed6] Ltd, og at dette skyldtes den skattemæssige transparens af Hong Kong selskaber. En gældsordning af 31. maj 2015 mellem klageren og [virksomhed6] Ltd blev også fremlagt, hvor klagerens samlede gæld til [virksomhed6] Ltd blev opgjort til 35.354.515 kr. pr. 31. december 2014, med en aftale om årlige afdrag på 1,5 mio. kr., dog først når gældsforholdet til [finans4] og de verserende skattesager var afklaret. Renten blev aftalt til diskontoen + 4 % p.a. fra aftalens indgåelse.
[person1] afgav vidneforklaring, hvor han bekræftede den tætte forretningsrelation og tilliden til klageren. Han forklarede, at overførslerne var en delvis tilbagebetaling af klagerens oprindelige lån til [virksomhed6] Ltd eller hjælp til klageren for at undgå konkurs, hvilket også var i [virksomhed6] Ltd's interesse. Han understregede, at der ikke var tale om gaver, da deres relation udelukkende var forretningsmæssig, og at der ikke var aftalt forrentning af lånene, da [virksomhed6] Ltd på anden vis hjalp klageren.

Sagen omhandlede, hvorvidt en pensionist skulle beskattes af 600.000 kr., som i 2007 blev indsat på hans danske bankkont...
Læs mere
Sagen omhandlede klagerens skattepligt af maskeret udlodning og lønoverførsler fra selskabet G1 ApS, som klageren ejede ...
Læs mere