Fradrag for erstatninger i selskabstømmersager efter ny Højesteretspraksis

Selskabet argumenterede for, at bistanden var helt sædvanligt revisorarbejde, og at der ikke var udvist grov uagtsomhed, hvilket understøttes af, at udgifterne faldt inden for selskabets selvrisiko i en global forsikringsaftale.

Landsskatteretten besluttede at genoptage sagen og ændre sin tidligere afgørelse. Retten lagde vægt på den ændrede retspraksis efter Højesterets dom i SKM2012.353.HR og det efterfølgende styresignal fra SKAT (SKM2012.733.SKAT).

Landsskatteretten konkluderede følgende:

"Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Højesterets dom af 1. juni 2012... at selskabet godkendes fradragsret for betaling af erstatning..."

Beslutningen hviler på en konkret vurdering af, at rådgivningen i de pågældende selskabstømmersager ikke oversteg grænsen for simpel uagtsomhed og dermed var et udslag af en naturlig driftsrisiko forbundet med driften af en revisionsvirksomhed.

Retten godkendte derfor fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a for de tre indkomstår. Argumentationen om fradrag efter Kursgevinstloven § 3 blev ikke nærmere behandlet, da fradraget blev indrømmet som driftstab.