Manglende underretning om overdragelse til inddrivelse - grøn ejerafgift

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var tilstrækkeligt underrettet om overdragelsen af fordringerne til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvilket er en betingelse for tilskrivning af inddrivelsesrenter. Det fremgår af Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 3 og Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, og at skyldneren skriftligt skal underrettes om overdragelsen.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren ikke havde modtaget de fremsendte rykkerskrivelser, da de var sendt til en ophørt virksomheds tidligere adresse, og Gældsstyrelsen ikke med sikkerhed kunne bekræfte modtagelse. Det blev anset for utilstrækkeligt at forsøge underretning til en ophørt virksomheds tidligere adresse, især når brevene ikke med sikkerhed var modtaget. Dette var i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.661.LSR.

Det forhold, at klageren i 2016 havde været i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende betaling af vægtafgift, kunne ikke føre til et andet resultat, da klageren ikke i den forbindelse var underrettet om, at fordringer overdrages til inddrivelse, og to af de modregnede fordringer var stiftet efterfølgende.

På den baggrund fandt Landsskatteretten, at betingelsen i Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4 ikke var opfyldt, da skyldneren ikke kunne anses for underrettet inden overdragelsen.

Landsskatteretten fandt dog, at de almindelige betingelser for modregning – at fordringerne er udjævnelige, retskraftige, afviklingsmodne og gensidige – var opfyldt for så vidt angår modregning til dækning af grøn ejerafgift. Staten betragtes som én enhed i modregningssammenhæng. Derfor var det med rette, at Gældsstyrelsen havde foretaget modregning i klagerens overskydende skat til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift. Manglende underretning forud for overdragelsen til inddrivelse ændrede ikke dette, da det ikke er en betingelse for modregning, at fordringerne er under inddrivelse.

Derimod kunne inddrivelsesrenterne, der var tilskrevet fordringerne vedrørende grøn ejerafgift, ikke anses for pålagt med rette, da klageren ikke var underrettet om overdragelsen til inddrivelse. Dette var ligeledes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.661.LSR.

Landsskatteretten ændrede herefter Gældsstyrelsens afgørelse, således at inddrivelsesrenter tilskrevet fordringerne vedrørende grøn ejerafgift blev anset for pålagt uberettiget.

SKAT sendte rykkere for den grønne ejerafgift i perioden 2014-2018 til klagerens ophørte virksomhed. Gældsstyrelsen oplyste, at brevene blev sendt fysisk og modtaget retur, og at der ikke var overleveret en skriftlig underretning om overdragelsen til inddrivelse, da virksomheden var ophørt og ikke havde adresse hos ejer.

Gældsstyrelsens begrundelse

Gældsstyrelsen fastholdt modregningen med henvisning til dansk rets almindelige regler om modregning, hvor kravene var afviklingsmodne, retskraftige, gensidige og udjævnelige. Forældelsen af hovedfordringerne var afbrudt i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Gældsinddrivelsesloven § 18a, hvilket udskød forældelsen til tidligst den 22. november 2021. Inddrivelsesrenterne var tilskrevet i henhold til Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1. Gældsstyrelsen anførte, at indsigelser mod kravets eksistens ikke havde opsættende virkning for inddrivelsen, og at modregning kunne ske, uanset at skyldner bestred kravet.